Af et privat Brev fra en Dansk i Rom.
Thorvaldsen taler med Bestemthed om, at han ikke kommer hjem før til næste Foraar (1843). Det er ogsaa umuligt, at han kan komme før, naar han skal have alt det færdigt, som han har i Sinde og tildeels allerede har paabegyndt, nemlig: De to Apostle ommodellerede; Vulcan, colossal, til Christiansborg, begyndt at hugges i Marmor; hans Portraitstatue, der er underveis, skal ogsaa hugges her; desuden har han givet Ordre til at tage fat paa Conradin i Marmor. Nylig har han fuldendt et lidet Julebasrelief, Christus i Krybben med 3 svævende Engle over, ved Siden Maria og Joseph samt de tilbedende Hyrder; i disse Dage lægger han sidste Haand paa nogle af sine ældre, af Kongen af Würtemberg bestilte Marmorbasreliefs. Desuden findes i hans Studier mange, tildeels meget skjønne Basreliefs, som ere ganske ubekjendte hjemme, og som formodentlig ville blive afsendte med Fregatten. Han har altsaa endnu for nogen Tid nok at bestille; men alle nye Bestillinger viser han fra sig. Baronesse Stampe mener, at han til Foraaret vil reise hjem med hende og øvrige Familie, over Paris; vi ville nu see, hvo af dem der seirer! ‒ ‒
Professor Bissen, som i Efteraaret kom hertil med Kone og 3 Børn, maatte i over 3 Uger lede om et passende Quarteer. Endeligen fandt han et, som var usundt og uden Sol; Sygdommen indfandt sig; Mand og Kone med 3 Børn laae paa engang syge, og endeligen havde Forældrene den Sorg, at eet af Børnene døde. ‒ Adam Müller har længe laboreret af en Brystsyge, og uagtet hans Tilstand for Øieblikket er ret god, kan der neppe være stort Haab om hans Redning. Hans Moder, Søster og en ældre Broder, der paa Efterretningen om hans Tilstands Farlighed vare ilede hertil hjemmefra, ankom til Rom den 13de Januar, efter en meget besværlig Reise over Middelhavet.
Baronesse Stampes Huus er Samlingsstedet for de danske Kunstnere. Thorvaldsen er der hver Dag; om Aftenen bliver spillet Lotterie eller man hører H.P. Holst læse for. Baronessen er en meget forstandig, høist ualmindelig Dame; hun interesserer sig varmt for Kunsten, og hendes Bortreise vil meget beklages af de herværende Danske.
Som et Exempel paa Catholikernes Intoleranz maa jeg dog fortælle Dig følgende Træk. Ifjor døde her en Dansk ved Navn Grundtvig, han blev begravet paa Protestanternes Kirkegaard, og Billedhuggeren Holbek udhuggede en Gravsteen med en Inscription, der endte med de Ord: „Fred omsvæve hans Grav !” ‒ Indskriften maatte, som rimeligt var, gjennemgaae den pavelige Censur; men denne tillod ikke de sidste Ords Anbringelse. Tænk engang: Fred maa ikke omsvæve en Protestants Grav!!
T.