Indsendt.
Hr. Landvæsenscomm. Stænderdeputeret Wulff,
R. af D. og Dbmd.
De fordølger Sandheden, Hr. Stænderdeputeret, og alle Deres glatte ord hjælpe Dem ikke. De har gjort Dem skyldig i Anmasselse og Tilsidesættelse imod mig. – Da Cancelliets Bevilling indkom om Afbenyttelsen af Skanderborg Slotsbakke til den paatænkte Frederiks Støtte, meddeelte De Major Ingwersen en Copie deraf, med den Yttring, at hvis inden en af Dem bestemt meget kort Frist, ingen Indvendinger fra ham eller Justitsraad With fremkom, udstædte De Bekjendtgørelsen om Indsamlingen af Bidrag til Støtten. Om mig var ikke anderledes Tale, end at Major Ingwersen, i et P.S. anmodedes at lade mig det Passeerte vide. Major Ingwersen svarte Dem øieblikkelig, at De for det første ingen Bekjendtgjørelse skulle udstede, men indbød dem til en Forsamling i Weile. Ikke desmindre udstædte De Bekjendtgjørelsen og svarte, at De ikke holdt af at snakke men at handle, og at det vilde beroe om De fik Tid og Lyst at møde! Da jeg saae det var min Beslutning taget. Jeg udstædte min Erklæring, og jeg troer med saa megen mere Grund, som De allerede tidligere havde viist mig den høieste Grad af Tilsidesættelse. De vil vist erindre Dem, hvorledes De, for 1 ¼ Aar siden, i en af Major Ingwersen og mig berammet Forsamling af Brandassurance-Selskabet og Selskabet til Hesteavlens Fremme paa Raadstuen i Weile, efterat Brandassurance-Sagerne vare tilendebragte, og jeg belavede mig at referere Sagen om Hestevæsenet, paa en høist arrogant Maade, uden i Forveien at have talt et Ord med mig, og jeg troer ikke heller med Major Ingwersen, paabød Forsamlingen Taushed, og begyndte at opremse en Række Tal om Hartkorn og Matrikkel, saa at de egentlige Forhandlinger for denne Dag maatte opsættes til en anden Gang. En Mand der saa lidt respecterer Andre og der med magt vil opkaste sig til Dictator over dem eller des Meninger, fortjener vist ingen Skaansel. For resten skal De ikke søge at skyde Skylden paa Andre. Major Ingwersen har ikke et Øieblik nølet med at give mig Underretning om hvad der angik vor Plan. Aarsagen hvorfor han ikke vilde reise med Dem til Skanderborg, var, at han nylig havde været der, ved hvilken Leilighed han ikke heller forsømte at underhandle om Slotspladsens Aftrædelse. Hvad endelig Deres mange Reiser betræffer, da var der nok andre Grunde hvorfor De reiste. I al Fald kunde nogle Breve vist have udrettet det samme Deres Person.
Aldebertsminde, den 6te October 1840.
C. Dalgas.