Svar
paa Konstacademiets Opfordring.
Det kongelige Academie for de skiønne Konster har i en Skrivelse, dat. 12te Oct., underskrevet af Eckersberg og Thiele, fordret min Erklæring angaaende hvad jeg har meent med den Yttring: “Historiemaler Høyer som af Academiet tilforn er mishandlet”, hvilken Yttring findes i den i Københavnsposten Nr. 233 indrykkede Indstilling til Consistoriet. For at fyldestgiøre denne Fordring vil følgende Oversigt være tienlig: Om Historiemaler Høyers Forbindelse med Academiet og senere Skiebne.
Aar
1800. Den store Guldmedaille tilkiendt ham ved Concurs og Academiets Stipendium forundt paa 6 Aar.
1.
2.
3.
4.
5. Fra 1805 til 1811 udenlands, efterat have erhvervet ved Concurs alle Academiets Medailler.
6.
7.
8.
9. Hans Lærer og Ven Abildgaard død.
10. Thorwaldsen i Rom tilmelder ham dette til Florentz, og tilbyder ham at tage sit fremtidige Ophold i Rom, men tilskyndet af Academiet reiser han tilbage.
11. Han finder ved Hiemkomsten sin i Udlandet anvendte Flid paaskiønnet i Erkiendelsen af hans Ko[n]stnerværd, hvilket hans Malerier Sokrates, Hero og Leander stadfæste.
12. Han agreeres eller optages som Medlem af Academiet.
Aar
1813. Børsmaleriet Tycho Brahe udføres i et af Prof. Lorentzen ham overladt Værelse af hans Bolig paa Charlottenborg.
14.
15. Abildgaards Malerstue overlades ham til der at udføre et Platfond- Malerie til Frederiksborg Slot, i Anledning af Kroningen.
16. Derefter udfører han Maleriet Niels Kaas og Christian den 4de, af Interesse for dette i Fædrelandets Historie, fra flere Sider, gribende Moment.
Ved Udstillingen værdiges det Kongens og Dronningens særdeles
Opmærksomhed og Paaskiønnelse.
17.
18. Han forbigaaes ved Professor-Valg, hvorved Clemens, Lund og Eckersberg ansættes.
19. Kongen overdrager ham at male Belisar og Seneca til Slottet.
20. Skizzerne til Adam og Eva – 4 aandrige Compositioner – finde Bifald hos Kongen – og Thorvaldsen, her tilstede, opmuntrer ham til at udføre dem, i Erkiendelsen af disse Compositioners fortrinlige Værd.
21. Disse Malerier udføres i Malerstuen under forskielligt og afvexlende Bryderie. Blandt andet foranlediger Slots-Commissionen hans Arbeider til Slottet bedømt af Academiet, der optræder domfældende.
22.
23.
24.
25. Malerstuen berøves ham under Udførelsen af Maleriet Diogenes og Alexander for Kongen, og han sættes derved ud af Virksomhed, hvorved dette Malerie, med flere, maatte henstaae ufuldført, af Mangel paa et Atelier, hvor Malerier, af den Størrelse konstnerisk kunde behandles.
26. Høyer excluderes som Medlem, i en Forsamling, hvor de ordentlige Medlemmer vare udelukkede fra Afstemning. Derefter søgte han Adgang til Domstolen, hvor Sagens nøie Drøftelse ellers giver den Anklagede Leilighed til Forsvar i Velfærdssag, hvilket Forsvar blev ham aldeles umuligt i den korte Frist af nogle Dage, som Academiet tilbød ham forinden Afstemningen. Adgang til Domstolene, i dette Tilfælde, var lukket.
27. Han bærer i 8 Aar sin tunge Skiebne med Taalmod under Deeltagelsen af Mænd, han har Tillid til og Høiagtelse for, saasom Ove Malling og Jessen, hvilke hans Venner Døden berøver ham; trøster sig kun ved Kongens velvillige Sindelag, og stoler trygt paa Kongens Naade som paa Hans Retfærd, i Tillid til en blidere Fremtid.
28.
29.
30.
31.
32.
33.
34.
1835. Academiet findes villig til, efter Opfordring af Universitets-Bestyrelsen, at fælde Dom over hans udførte Arbeider til Dekorationen i den nye Universitetsbygnings Forhalle, som havde tildraget sig Publicums Opmærksomhed og Velvillie.
Heraf kan uddrages:
a) Thorvaldsens Ahnelse om hvad der efter Abildgaards Død forestod Høyer i hans Forbindelse med Academiet. – Thi han vidste, at en selvstændig Characteer, med varm Følelse for Kunsten, og som under Udviklingen af Talentet havde naaet en vis Fasthed, maatte vække Betænkelighed ved et Academie under Forhold, hvori Uafhængighed og Selvstændighed hos Kunstneren var forsvundet med Abildgaard og hans Indflydelse, begrundet i hans Værd.
b) Kongens og Dronningens Erkiendelse og Paaskiønnelse af Høyers Fortjeneste som Kunstner – og Kongens naaderige Forsorg i at mildne de Krænkelser han Tid efter anden har været underkastet.
c) Høiagtede Mænds Deeltagelse i hans tunge Skiæbne – hvis Bestræbelser for at berede ham en blidere Fremtid, kun ophørte med Døden.
Overbeviisningen om, at de ham overgaaede Krænkelser, i hans Forbindelse med Academiet, havde fremkaldt den Bitterhed som han i sine offentlige Yttringer – der ellers aandede Varme for Kunsten og for Academiets Virksomhed – indblandede i Berørelsen af Forhold, der nagede ham. Denne Overbeviisning begrundede Deres inderlige Deeltagelse for Høyer i Erkiendelsen af hans Værd – og de følte Humaniteten, som med et Kunstnersamfund burde være uadskillelig, dybt krænket – og Høyer mishandlet.
Kjøbenhavn, den 22de October 1835.
Malling,
Stadsbygmester.