Martinus Rørbye: Interiør fra Kunstakademiet, 1825, Statens Museum for Kunst, inv.nr. KKS1974-23. Dødens genius, jf. A614,3 benyttes i undervisningen.

“en Copie i Gips – af alle Deres Arbeider”

I 1818 modtog Bertel Thorvaldsen en bestilling på en komplet samling af gipsafstøbninger efter alle hans kunstværker “store som smaae” til Det Kongelige Kunstakademi i København. Akademiet var i færd med at forøge sin studiesamling med eksempler på klassiske kunstværker fra antikken og renæssancen, og Thorvaldsens samtidige, klassicistiske skulpturer, relieffer og buster ville føje sig smukt til dette kunsthistoriske udviklingsforløb, der skulle fungere som en rettesnor for de studerende. Samtidig besad det officielle Danmark endnu kun få arbejder af den internationalt berømmede Thorvaldsen, og denne mangel blev nu forsøgt udbedret, dels med bestillingen af Alexanderfrisen til Christiansborg Slot, dels ved hjælp af Kunstakademiets bestilling, der ville skabe en fuldstændig repræsentation af billedhuggerens oeuvre i Danmark.

Glemt, men genopdaget

Kunstakademiets bestilling på “en Copie i Gips” af alle Thorvaldsens værker blev effektueret over en årrække, fra 1818 til 1833, og formålet med denne artikel er at redegøre for sagsforløbet samt at publicere et accessionskatalog over den store Thorvaldsen-samling, som akademiet skabte. Samlingen blev opløst i anden halvdel af 1800-tallet og er siden gået i glemmebogen, og når det er lykkedes at rekonstruere den, så skyldes det, at digitaliseringen af Arkivet, Thorvaldsens Museum har gjort det muligt at opdage og foretage systematiske undersøgelser af ukendte dokumenter. Således har en anden undersøgelse, nemlig kortlægningen af hjemsendelserne af Thorvaldsens kunst med kongens flåde i foreløbig 1825, 1828 og 1833 ført til at forstå Kunstakademiets bestilling, netop fordi diverse transportlister viser, at afstøbningerne blev fragtet til Danmark med disse hjemsendelser. Desuden viser Kunstakademiets udstillingskataloger, at afstøbningerne – straks efter de respektive hjemsendelser – blev fremvist for publikum. Man kan altså sammenholde transportlister og udstillingskataloger og på den måde få en præcis viden om tilvæksten af Thorvaldsens kunstværker på Kunstakademiet i København.

Idéens ophavsmand

Det er værd at opholde sig lidt ved bestillingens ophavsmand og spørgsmålet om, hvem der egentlig fik idéen til at skabe en komplet afstøbningssamling af Thorvaldsens kunst i København. Kunstakademiets bestilling blev afgivet af akademiets præses, prins Christian Frederik, dels i et brev 4. april 1818 fra forfatteren Lauritz Kruse til Thorvaldsen og dels i et brev af 7. april 1818 fra prinsen selv. Nogenlunde samtidigt, den 23. april 1818, sendte forfatteren Peder Hjort et brev fra Rom, hvori han argumenterede for, at man skulle erhverve en komplet afstøbningssamling af Thorvaldsens kunst til København. Altså samme idé sendt til Rom henholdsvis København af forskellige personer på næsten samme tidspunkt.

Med en postekspeditionstid på to-tre uger kunne bestillingsbrevene fra København godt være landet i Thorvaldsens “indbakke” i Rom, forud for det brev Hjort sendte. Og Hjort synes da også at svare afvisende (på Thorvaldsens vegne) på en anden (kritisk) sag i disse breve, der handlede om, at Christian Frederik ønskede at annullere købet af Alexanderfrisen (som Kruse i øvrigt samlede penge ind til på opfordring fra Thorvaldsen), fordi en “privat Mand i Italien” var kommet dem i forkøbet; Thorvaldsen skulle i stedet udfærdige en helt ny frise til kongen af Danmark, så denne ikke blev kompromitteret ved at få en “kopi”. Men hvis brevet fra Hjort udtrykker Thorvaldsens tanker, og Thorvaldsen allerede sad med bestillingen på en komplet afstøbningssamling af sine værker i hænderne, hvorfor så lade Hjort genfremføre denne idé?

Spørgsmålet lader sig ikke uden videre besvare, men noget tyder på, at idéen om gipssamlingen i København og de praktiske forhold omkring dens realisering også er blevet udvekslet ad andre, endnu ukendte kanaler, tidligere end de tre ovennævnte breve. Man får en fornemmelse af, at Thorvaldsen står bag det hele og trækker i trådene på strategisk vis og med forskellige personer som velvillige talerør. Thorvaldsen har ønsket, at hjemlandet blev bekendt med hans arbejde i en omfangsrig, “museumsagtig” præsentation, og her har han fået hjælp fra blandt andre Kruse, Hjort og diplomaten Herman Schubart til at formulere og lobbye for idéen om en komplet Thorvaldsen-gipssamling i København.

Omfang og betingelser

I de to ovennævnte breve fra henholdsvis Kruse og Christian Frederik får man et godt indtryk af bestillingens omfang og dens betingelser:

• Man bestiller “en Copie i Gips – af alle [Thorvaldsens] Arbeider, saavel store som smaae”.

• Valget af kunstværker overlades til Thorvaldsen, dog bestilles “Udtrykkelig [...] Jason, Mars, Adonis og Hebe; udtrykkeligen undtages de Basreliefs, som i Marmor kommer til Danmark, ligesom og Døbestenen, samt Frisen til Palaiet Quirinal”.

• Man vil købe for 600-800 romerske scudi, men Thorvaldsen behøver “ei at indskrænke sig til denne Sum”.

• Afstøbningerne skal hjemsendes med fregatten Nymphen, der anløber Livorno i juli 1818.

• Thorvaldsen skal sørge for fremstillingen, indpakningen og transporten Rom-Livorno. I Livorno vil J.C. Ulrich sørge for den videre befordring.

• Thorvaldsen skal forinden beregne transportudgifterne Rom-Livorno.

• Schubart er orienteret og skal være behjælpelig.

Thorvaldsens takkede ja til Kunstakademiets bestilling den 9. maj 1818 i et brev, der blev formuleret af Herman Schubart. Bortset fra, at han ikke kunne nå at have tingene klar til hjemsendelse med fregatten Nymphen i 1818, og at det var svært for ham på forhånd at afgøre prisen, så påtog Thorvaldsen sig gladeligt opgaven, og han forsikrede Christian Frederik om, at han ville gøre alt for at optimere processen og minimere udgifterne. Efter den tilbagemelding blev hofagent P.O. Brøndsted bedt om, at føre “Tilsyn med og paaskynde og forsende Afstøbningerne”, ligesom Christian Frederik også selv førte tilsyn med opgaven, da han senere hen kom til Rom. Dette tyder på, at bestillingen var højt prioriteret, og at man ikke ville vente for længe på den.

Gipseren Antonio Ceci

De allerførste skulpturer, som Thorvaldsen lod afforme til akademiet var: Merkur som Argusdræber, Jelizaveta Aleksejevna Osterman-Tolstaja, Gratierne og Amor, Ganymedes med Jupiters ørn og Amor og Psyche, og disse blev udført af den italienske gipser Antonio Ceci. Ceci har sandsynligvis haft ansvaret for hele eller størstedelen af Kunstakademiets bestilling, eftersom det er registreret, at han havde over tredive forme til Thorvaldsens værker i sin besiddelse i 1844.

Spørgsmålet om afstøbningernes placering i København

Peder Hjort foreslog, at man fx lejede “Den lange Sal” i Thotts Palæ på Kongens Nytorv til gipsafstøbningerne efter Thorvaldsens værker. Slotsbygningskommission derimod ønskede at opstille dem på Christiansborg Slot, mens Schubart, J.L. Lund og andre danskere i Rom syntes, at man skulle annektere et helt rum på Kunstakademiet kun til Thorvaldsen. Sidstnævnte idé var da også den, Thorvaldsen selv foreslog Frederik 6., da han var i Danmark i 1819-1820. Her argumenterede Thorvaldsen for, at man flyttede Botanisk Haves læsesal fra akademiet og i stedet indrettede lokalet til “Kunstgalleri”, dvs. til et ”Museum” for hans kunstværker. Denne idé blev realiseret, men dog først i 1833, hvor flere af Thorvaldsens marmorværker kom til København. I stedet foretog man i 1828-1829 en ombygning og udvidelse af akademiets såkaldte Antiksal, der blev indrettet med afstøbninger efter antikkens, renæssancens og Thorvaldsens kunst. Thorvaldsen fik sit eget rum i det nordre hjørnekabinet, der var forbundet til Antiksalen via en mellemgang (se rekonstruktionen nedenfor). Således kunne man bevæge sig op gennem kunsthistorien fra antikken til Thorvaldsen, der som seneste skud på klassicismens stamme skulle fungere som forbillede og lærebog for de studerende. Hele herligheden åbnede sandsynligvis i forbindelse med det akademiske års afslutning den 31. marts 1829, hvor også Akademiforsamlingen samledes og den årlige udstilling åbnede.

Den videre skæbne

Kunstakademiets samling af gipsafstøbninger efter Thorvaldsens kunstværker eksisterer ikke i dag. Samlingen bestod af minimum 63 numre, jf. accessionskataloget. 4 relieffer sidder fortsat indmuret i Antiksalens vægge, mens 3 originalmodeller befinder sig på Thorvaldsens Museum sammen med 7 gipsafstøbninger af i alt tolv figurer til frontonen Johannes Døberens prædiken – 11 værker er altså med sikkerhed lokaliseret. Man kunne forestille sig, at andre gipsafstøbninger blev flyttet til Thorvaldsens Museum i 1846-1848 i forbindelse med indretningen af museet. Således findes der 13 gipsafstøbninger på Thorvaldsens Museum som kunne stamme fra Kunstakademiets samling. Det giver en rest på 39 værker, der led en ukendt skæbne. Man skal forestille sig et Kunstakademi, der bugnede af Thorvaldsen. Det må have været en lettelse for alle, da Thorvaldsens Museum var en realitet, og man kunne rydde lidt ud i lokalerne. Antiksalen blev tømt for gipsafstøbninger og omdannet til festsal i 1880-1883, hvor Charlottenborg udstillingsbygning blev opført. Det sætter et terminus ante quem for nedlæggelsen af Thorvaldsens nordre kabinet og mellemgang. Og Thorvaldsens “museum” i den tidligere Botanisk Haves læsesal lukkede for publikum i 1846, hvorefter stedet fungerede som værksted for de billedhuggere, der foretog posthume marmorhugninger af Thorvaldsens værker til museet. Der har været en pæn portion gipsafstøbninger tilbage, der sandsynligvis enten er overført til Kunstakademiets forskellige undervisningslokaler eller som med tiden er blevet pakket væk, glemt eller destrueret.

Antiksalens nordre hjørnekabinet og mellemgang

Thorvaldsens “museum” i Antiksalens nordre hjørnekabinet og mellemgang anno 1829 kan rekonstrueres nogenlunde, når man sammenholder de hjemsendte værker med omtaler i breve samt maleriet Ung mand tegner blandt Thorvaldsens kunstværker, hvor man netop ser fra mellemgangen og ind i hjørnekabinettet. Opstillingen er sandsynligvis blevet forandret i takt med, at flere Thorvaldsen-værker kom til København i 1833, 1835 og så fremdeles. Fx blev nogle af Thorvaldsens egne gipsskulpturer fra hjemsendelsen 1835 opstillet i Antiksalen, jf. Julius Exner nedenfor.

Ukendt kunstner, Ung mand tegner blandt Thorvaldsens kunstværker,
efter 1829, privateje.

I nordre hjørnekabinet (18)	I nordre mellemgang
Marmor	Marmor
Bertel Thorvaldsen, jf. A223, Akademiraadet, Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster, inv.nr. KS 445	Cicero, A761
Gipsafstøbning	Gipsafstøbning
Venus med æblet, gipsafstøbning, jf. A12 Den triumferende Amor, jf. A22 Gratierne og Amor, jf. A911 Merkur som Argusdræber, jf. A5 Hebe, jf. A39 Danserinde, jf. A178 eller jf. A179 Hyrdedreng, jf. A177 Jelizaveta Aleksejevna Osterman-Tolstaja, jf. A167 J.C. Dahl, jf. A229	Kristus i Emmaus, jf. A562 Svævende engle, jf. A555,3 Gravmæle over Anna Maria Porro Serbelloni, jf. A619 Gravmæle over Stanislaus Chaudoirs hustru, udsnit, jf. A624 ... samt sandsynligvis flere af de relieffer, der blev sendt hjem i 1825 og 1828
Originalmodel	Originalmodel
–	Peter og Johannes helbreder en halt, A830

Christian Hornbech, Grundplan over Charlottenborgs hovedetage, udsnit med nordre hjørnekabinet og mellemgang, Danmarks Kunstbibliotek, København.

Accessionskatalog

1792

Foto	Kunstværk	Nuværende ejer	Se også
	Heliodor uddrives af templet, originalmodel	A829	–
-

1793

Foto	Kunstværk	Nuværende ejer	Se også
	Peter og Johannes helbreder en halt, originalmodel	A830
-

1799

Foto	Kunstværk	Nuværende ejer	Se også
	Bacchus og Ariadne, originalmodel	A1
-

1815

Foto	Kunstværk	Nuværende ejer	Se også
	Sandsynligvis gipsafstøbning af relieffet Kristi dåb på døbefonten til Brahetrolleborg Kirke	Ukendt skæbne, jf. A555,1 Eller auktion 1849-2, kat.nr. 63-65	–
	Sandsynligvis gipsafstøbning af relieffet Maria med Jesus og Johannes på døbefonten til Brahetrolleborg Kirke	Ukendt skæbne, jf. A555,2 Eller auktion 1849-2, kat.nr. 68	–
	Gipsafstøbning af relieffet Svævende engle på døbefonten til Brahetrolleborg Kirke	Ukendt skæbne, jf. A555,3 Eller auktion 1849-2, kat.nr. 69
	Sandsynligvis gipsafstøbning af relieffet Kristus velsigner børnene på døbefonten til Brahetrolleborg Kirke	Ukendt skæbne, jf. A555,4 Eller auktion 1849-2, kat.nr. 66-67	–

1825

Foto	Kunstværk	Nuværende ejer	Se også
	Hebe, gipsafstøbning	Kan være identisk med A39 Eller auktion 1849-1, kat.nr. 32	Brev af 12.4.1829 fra N.C.L. Abrahams til Thorvaldsen
	Den triumferende Amor, gipsafstøbning	Kan være identisk med A22
	Amor og Psyche, gipsafstøbning	Ukendt skæbne, jf. A28	–
	Venus med æblet, gipsafstøbning	Ukendt skæbne, jf. A12
	Merkur som Argusdræber, gipsafstøbning	Ukendt skæbne, jf. A5 Eller auktion 1849-1, kat.nr. 29	Brev af 12.4.1829 fra N.C.L. Abrahams til Thorvaldsen
	Georgiana Elizabeth Russell, gipsafstøbning	Kan være identisk med A173
	Ganymedes med Jupiters ørn, gipsafstøbning	Kan være identisk med A45	–
	Ganymedes skænker i skålen, gipsafstøbning	Kan være identisk med A43
	Hyrdedreng, gipsafstøbning	Ukendt skæbne, jf. A177	Brev af 12.4.1829 fra N.C.L. Abrahams til Thorvaldsen
	Gratierne lytter til Amors sang, gipsafstøbning	Kan være identisk med A602	–
	Musernes dans på Helikon, gipsafstøbning	Ukendt skæbne, jf. A341	–
	Minerva, sandheden og løgnen, gipsafstøbning	Ukendt skæbne, jf. A600	–
	Gravmæle over Auguste Böhmer, gipsafstøbning	Ukendt skæbne, jf. A614,1	–
	Gravmæle over Auguste Böhmer, gipsafstøbning	Ukendt skæbne, jf. A614,2
	Gravmæle over Auguste Böhmer, gipsafstøbning	Ukendt skæbne, jf. A614,3
	Nessus og Deianira, gipsafstøbning	Ukendt skæbne, jf. A481	–
	Amor hos Anakreon, Vinteren, gipsafstøbning	Kan være identisk med A415 Eller auktion 1849-2, kat.nr. 22-25	–
	Merkur bringer Bacchus til Ino, gipsafstøbning	Ukendt skæbne, jf. A347	–
	Gravmæle over Anna Maria Porro Serbelloni, gipsafstøbning	Ukendt skæbne, jf. A619
	Del af Gravmæle over Stanislaus Chaudoirs hustru, gipsafstøbning	Ukendt skæbne, jf. A624
-

1828

Foto	Kunstværk	Nuværende ejer	Se også
	Gratierne og Amor, gipsafstøbning	Kan være identisk med A911	Brev af 12.4.1829 fra N.C.L. Abrahams til Thorvaldsen
	Jelizaveta Aleksejevna Osterman-Tolstaja, gipsafstøbning	Ukendt skæbne, jf. A167	Brev af 12.4.1829 fra N.C.L. Abrahams til Thorvaldsen
	Danserinde, gipsafstøbning	Kan være identisk med A179	Brev af 12.4.1829 fra N.C.L. Abrahams til Thorvaldsen
	Natten, gipsafstøbning	Ukendt skæbne, jf. A369 Eller auktion 1849-2, kat.nr. 3	–
	Dagen, gipsafstøbning	Ukendt skæbne, jf. A370 Eller auktion 1849-2, kat.nr. 1-2	–
	Amor med en svane og drenge, der plukker frugt, Sommeren, gipsafstøbning	Ukendt skæbne, jf. A411	–
	Amor og Bacchus, Høsten, gipsafstøbning	Ukendt skæbne, jf. A413	–
	Amor vækker Psyche, gipsafstøbning	Ukendt skæbne, jf. A431 Eller auktion 1849-2, kat.nr. 27	–
	Amor og Bacchus, gipsafstøbning	Ukendt skæbne, jf. A408	–
	A genio lumen (Kunsten og lysets genius), gipsafstøbning	Ukendt skæbne, jf. A518	–
	Kristus i Emmaus, gipsafstøbning	Ukendt skæbne, jf. A562
	Alexander den Store på triumfvognen, brændtler, halv størrelse	Ukendt skæbne, jf. A504	–
	Herkules og Hebe, gipsafstøbning	Kunstakademiet, Festsalen, jf. A317
	Hygieia og Æskulap, gipsafstøbning	Kunstakademiet, Festsalen, jf. A318	Brev af 12.4.1829 fra N.C.L. Abrahams til Thorvaldsen
	Minerva og Prometheus, gipsafstøbning	Kunstakademiet, Festsalen, jf. A319	Brev af 12.4.1829 fra N.C.L. Abrahams til Thorvaldsen
	Nemesis og Jupiter, gipsafstøbning	Kunstakademiet, Festsalen, jf. A320	Brev af 12.4.1829 fra N.C.L. Abrahams til Thorvaldsen
-

1833

Foto	Kunstværk	Nuværende ejer	Se også
	Gravmæle over Vaccà Berlinghieri, gipsafstøbning	Ukendt skæbne, jf. A613	–
	Hyrdinde med en amorin-rede, gipsafstøbning	Ukendt skæbne, jf. A425 Eller auktion 1849-2, kat.nr. 17	–
	Amor hos Anakreon, Vinteren, gipsafstøbning	Ukendt skæbne, jf. A416 Eller auktion 1849-2, kat.nr. 22-25	–
	Amor på løvens ryg, gipsafstøbning	Kan være identisk med A390 Eller auktion 1849-2, kat.nr. 32	–
	Amor og Jupiter, gipsafstøbning	Ukendt skæbne, jf. A392 Eller auktion 1849-2, kat.nr. 13	–
	Amor og en hund, gipsafstøbning	Ukendt skæbne, jf. A398 Eller auktion 1849-2, kat.nr. 30-31	–
	Amor og en sommerfugl, gipsafstøbning	Ukendt skæbne, jf. A399 Eller auktion 1849-2, kat.nr. 28-29	–
	Pan og en satyr, gipsafstøbning	Ukendt skæbne, jf. A353 Eller auktion 1849-1, kat.nr. 64-65	–
	Amor og gratierne, gipsafstøbning	Ukendt skæbne, jf. A376 Eller auktion 1849-1, kat.nr. 61	–
	Amor, Jupiter og Juno, gipsafstøbning	Ukendt skæbne, jf. A394 Eller auktion 1849-2, kat.nr. 10-12	–
	Amor og Ganymedes, gipsafstøbning	Ukendt skæbne, jf. A395	–
	Amor og Hymen, gipsafstøbning	Ukendt skæbne, jf. A455	–
	George Gordon Byron, gipsafstøbning	Kan være identisk med A132	–
	Horace Vernet, gipsafstøbning	Kan være identisk med A884	–
	Napoleon Bonaparte, gipsafstøbning	Kan være identisk med A252 Eller auktion 1849-2, kat.nr. 85	–
	Thorvaldsen, Sommariva og en græsk kriger, gipsafstøbning	Ukendt skæbne, jf. A738 Eller auktion 1849-1, kat.nr. 56	–
Johannes Døberens prædiken:
	En mor med sin søn, gipsafstøbning	A62	–
	En søn med sin far, gipsafstøbning	A61	–
	En ung mand, gipsafstøbning	A60	–
	Johannes Døberen, gipsafstøbning	A59	–
	En dreng, gipsafstøbning	A65	–
	En jæger, gipsafstøbning	A67	–
	En mor med sit barn, gipsafstøbning	A69	–

Julius Exner, Fra Kunstakademiets figursal, 1843,
Statens Museum for Kunst, inv.nr. KMS3110.

Referencer

• [Auktion 1849-1] Fortegnelse over endeel af Thorvaldsens Værker i Marmor og Gips, Marmor-Fodstykker og -Blokke, Malerier, Kobberstik, Bøger, Medailler, Kostbarheder m. m. af Thorvaldsens Efterladenskaber, hvilke Thorvaldsens Museums Bestyrelse lader bortsælge ved offentlig Auction i Museets Forhalle d. 1ste Oktober 1849 og fölgende dage, København 1849.

• [Auktion 1849-2] Fortegnelse over endeel af Thorvaldsens Værker i Gips, Antiquiteter, Malerier, Tegninger, Kobberstik, Bøger, Manuskripter m. m. af Thorvaldsens Efterladenskaber, hvilke Thorvaldsens Museums Bestyrelse lader Bortsælge i Museets Forhalle ved en offentlig Auction d. 5te Oktober d.Aar som Fortsættelse af d. 1ste Oktober og fölgende dage stedfindende Auction, København 1849.

• Dokumenter vedrørende emnet Bestillingen til Kunstakademiet.

• Dokumenter vedrørende emnet Kunstakademiet, Antiksalen.

• Fortegnelse over de ved det Kongelige Academie for de skjönne Kunster offentligen udstillede Kunstværker, København 1826, kat.nr. 144-183.

• Tillæg til Fortegnelsen over de ved det Kongelige Akademie for de skjönne Kunster i Aaret 1828 offentligen udstillede Kunstværker, København 1828, kat.nr. 203-214.

• Fortegnelse over de ved det Kongelige Akademie for de skjönne Kunster offentligen udstillede Kunstværker, København 1829, kat.nr. 190-191.

• Fortegnelse over de ved det Kongelige Akademie for de skjönne Kunster offentligen udstillede Kunstværker, København 1834, kat.nr. 205-242.

• Fortegnelse over de ved det Kongelige Akademie for de skjönne Kunster offentligen udstillede Kunstværker, København 1836, kat.nr. 209-215.

• Nanna Kronberg Frederiksen: Hjemsendelse af Thorvaldsens kunst 1825, arkivet.thorvaldsensmuseum.dk, 2013.

• Nanna Kronberg Frederiksen: Hjemsendelse af Thorvaldsens kunst 1828, arkivet.thorvaldsensmuseum.dk, 2014.

• Nanna Kronberg Frederiksen: Hjemsendelse af Thorvaldsens kunst 1833, arkivet.thorvaldsensmuseum.dk, 2016.

• Ejner Johansson: ‘At tegne gips efter Thorvaldsen’, in: Meddelelser fra Thorvaldsens Museum, 2001, p. 139-153.

• Stig Miss: ‘Thorvaldsens Museum – Fra Rom til København’, in: Meddelelser fra Thorvaldsens Museum, 1998, p. 16-24.

• Claus M. Smidt: ‘Et blad af Charlottenborgs bygningshistorie’, in: Pontus Kjerrman, Bjørn Nørgaard, Jan Zahle, Jens Bertelsen (red.): Spejlinger i gips, København 2004.

• Frederik Weilbach: ‘C.F. Hansens Christiansborg, af Slotsbygningskommissionens Papirer’, Fra Arkiv og Museum, serie 2, bind 2, hefte 2-3, København 1935, p. 134.

• Jan Zahle: ‘Antiksalen, Figursalen, Museet’, in: Pontus Kjerrman, Bjørn Nørgaard, Jan Zahle, Jens Bertelsen (red.): Spejlinger i gips, København 2004.

Sidst opdateret 06.03.2023