Arkivet, Thorvaldsens Museum

Tilbage til T

Carlo Alberto Thorvaldsen

Thorvaldsens søn med Anna Maria Uhden. Sønnen skulle havde haft glimrende tegneegenskaber trods sin meget unge alder og have været faderens stolthed, Stampe, op. cit., p. 98.

Sønnen døde i 1811. Det er sandsynligvis ham, der omtales som syg i et brev af 29.10.1811. Her sender den tyske læge Christian Schlosser febernedsættende kinin til drengen, som opholdt sig i Ariccia med Thorvaldsen, der også selv var syg. Far og søn var sandsynligvis taget til Ariccia for at undgå Roms usunde luft, der på italiensk blev kaldt aria cattiva. Man antog almindeligvis, at den dårlige luft skyldtes de varme vinde fra de pontinske sumpe, som førte et højere antal malariabærende myg med sig. Luften omtales også af Thiele I, p. 109 og II, p. 29 som et problem, Thorvaldsen løste ved at forlade Rom i sommermånederne.

Ifølge Bobés, op. cit., gengivelse af et brev fra Caroline von Humboldt til Friederike Brun hævdes sønnens død at være indtruffet i sommeren 1811, men det kan sandsynligvis ikke passe, da Schlossers brev er fra slutningen af oktober samme år.

Der har verseret mange udokumenterede rygter om sønnens død; alle peger de på en ulykke. En version anfører, at moderen skulle have været uagtsom og derved været skyld i, at ulykken ikke blev undgået, se fx Jørnæs, op. cit., p. 79. En anden version fortæller, at det var en landsmand af Thorvaldsen, der som ung kom til Rom, forførte Anna Maria Uhden og derigennem var skyld i sønnens dødsulykke, Brandes, op. cit.

Ingen af disse rygter har taget hensyn til Schlossers ovennævnte brev, der synes at give en mindre intrigant dødsårsag. Hvis drengen, der omtales i Schlossers brev, er identisk med Carlo Alberto, som man må formode, synes det derfor mere sandsynligt, at han, som mange andre børn i samtiden, er død af sygdom.

Det er meget påfaldende, at Thorvaldsens ellers meget omhyggelige biograf, Thiele ikke omtaler sønnen. Enten har han ikke haft kendskab til sønnen, eller også kan han have ment, at en søn født uden for ægteskab var en skamplet på billedhuggerens ære, og at man derfor skulle behandle sagen med diskretion.

Om sønnen er blevet kaldt Thorvaldsen, Magnani eller Uhden til efternavn, vides ikke. Han benævnes for nemheds skyld efter faderen her.

Referencer

  • Rigmor Stampe (ed.): Baronesse Stampes Erindringer om Thorvaldsen, København 1912. p. 40.
  • Louis Bobé: Af Reventlowske familiepapirer, VII, [København], u.å., p. 475-76.
  • Bjarne Jørnæs: Billedhuggeren. Bertel Thorvaldsens liv og værk, København 1993.
  • Georg Brandes: ‘Thorvaldsen og nogle Kvinder’, in: Tilskueren, januar 1920, p. 23-24.

Sidst opdateret 20.01.2017

Carlo Alberto Thorvaldsen

1806-1811 Italiensk
Omtalt i2 dok.