|
Thorvaldsens datter med Anna Maria Uhden. Født på Thorvaldsens romerske fødselsdag d. 8. marts 1813, se Thorvaldsens begæring af 15.1.1833 til Frederik 6. Hun blev døbt 13. marts samme år i kirken St. Marcello i Rom, hvor faderen opgives at være Alberto Thorvaldsen fra København i Danmark og moderen Anna Maria Magnani fra Rom. Som gudmoder står anført Anna Maria Uhdens søster, Angela Magnani, og som jordemoder opgives en Anna Veronesi, jf. Bobé, 1906, op. cit., p. 475. I dåben fik hun navnene Elisa Sophia Charlotte, det første efter baronesse Schubart, det tredje efter Charlotte Schimmelmann, se Bobé, 1938, op. cit. I 1833 blev Elisa Paulsen på Thorvaldsens anmodning af Frederik 6. anerkendt som legitim datter og fik via samme anmodning officielt ret til at bære navnet Thorvaldsen (som hun i øvrigt altid havde brugt indtil sit ægteskab med Fritz Paulsen), se anmodning af 15.1.1833 og bevilling af 12.3.1833. Se også udkast af 8.8.1832 fra Thorvaldsen til Danske Kancelli. Elisa Paulsen døde den 17. september 1870 i Albano, hvor hun ligger begravet. Dødsåret har tidligere fejlagtigt været angivet til 1846. Værker på Thorvaldsens MuseumSe Paulsen repræsenteret i Samlingerne. Referencer
Sidst opdateret 07.01.2013 |