Arkivet, Thorvaldsens Museum

 
No. 4828 af 10181
Afsender Dato Modtager
Elisa Paulsen [+]

Afsendersted

Rom

6.8.1829 [+]

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af digtet.

Bertel Thorvaldsen [+]

Modtagersted

Rom

Resumé

Elisa Thorvaldsens hyldestdigt til sin far i anledning af hans navnedag.

Se original

Compliment
Présenté à Mr Thorwaldsen au jour de sa fête
(S. Albert).
par Elise sa fille. Le 6 Août 1829.

m32, nr. 48

A mes parens, à leurs amis,
J’offre mon hommage sincère;
Mais qu’il me soit toujours permis,
De l’offrir à mon tendre père:
C’est à lui que je dois le jour;
C’est lui qui soigne mon enfance;
Il a des droits à mon amour,
Autant qu’à ma reconnoissance.
–––––––––––––––––

Il comble mes vœux les plus doux,
Il calme et console mes peines,
Il repand ses bienfaits sur nous,
Et de fleurs il forme nos chaînes.
Sa tendresse fait mon bonheur,
Mais elle aura sa récompense,
Car je lui garde dans mon cœur
La plus vive reconnoissance.
–––––––––––––––––

Quoique contrainte cependant,
De vivre loin de mon bon père;
Il ne croit pas que maintenant
Son amitié me soit moins chère.
Quand je reviendrai près de lui,
Jouir de sa douce présence,
Je veux prouver comme aujourd’hui
Ma joie et ma reconnoissance.

Generel kommentar

Dette digt er skrevet, mens Elisa Thorvaldsen opholdt sig på Maison Royale de S. Denys, en fransk klosterskole i Rom, hvor hun blev uddannet fra august 1828 til antagelig december 1830.


Digtet er en næsten religiøs forherligelse af Thorvaldsen som far og som person som i eksempelvis følgende linjer:

Han opfylder mine inderligste ønsker
Han dæmper og lindrer mine sorger
Han spreder sine velgerninger ud over os
osv.

Digtet slutter med Elisas ønske om at komme til at opholde sig i Thorvaldsens nærhed, selvom hun nu – i klosteret – må leve langt fra ham, som hun siger.
Hyldesten er stærkt præget af de artige og smigrende fraser, som den 16-årige Elisa må have tillært sig på klosterskolen, men ikke desto mindre afspejler de fade klicheer en næsten tragisk realitet: Elisa havde, så vidt vides, nemlig ikke noget særligt nært forhold til sin far. Thorvaldsens ven Christine Stampe beskriver sagen sådan:

Den lille Pige, nu Fru Paulsen, maatte ikke komme ham nær; “det var saa farligt, naar de saaledes snoede sig om Een, han vilde ikke udsættes for lignende Stød i sit Liv.” “Jeg vil ikke attachere mig til Nogen mere; skal jeg leve, skal det være for Konsten alene.” Han sørgede for, at hun Intet manglede, men undgik at see hende. Da Barnet voxede til, saae han nok, at Moderen ikke var noget godt Exempel for Barnet, hvorfor han lod det sitte i et Kloster, hvor hun fik en ganske ordentlig Opdragelse.

Thorvaldsen boede aldrig på noget tidspunkt sammen med sin datter, og hvis Stampes ord kan tages for pålydende, så røber Elisas digt blot – uanset hvor hul retorikken måtte være – en teenagepiges længsel efter en berømt og forgudet far, hun ikke har kendt på nærmere hold.

Arkivplacering
m32, nr. 48
Thiele
Ikke omtalt hos Thiele.
Emneord
Digte til Thorvaldsen · Thorvaldsens børn
Personer
Anna Maria Uhden
Sidst opdateret 16.06.2016 Print