1.1.1818

Afsender

Lauritz Kruse

Afsendersted

København

Modtager

Bertel Thorvaldsen

Modtagersted

Rom

Modtagerinfo

Ingen udskrift.

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af brevet.

Resumé

Kruse sender vedlagt den subskriptionsplan, hvormed den danske befolkning “i disse Dage” opfordres til at give et beløb til indkøb af Alexanderfrisen, jf. A503, og to karyatider, jf. A55 og A56, til Christiansborg Slot. Planen er blevet mødt med største interesse. Der hersker en betydelig pengemangel i København, og Kruse fraråder Thorvaldsen at opholde sig alt for længe i byen, da han kun vil blive mødt med tomme komplimenter og ikke rentable bestillingsopgaver; fx taler man om, at de tolv apostle til Vor Frue Kirke blot skal udføres i gips og ikke i marmor. Smagsdommerne er delt mellem J.L. Lund og C.W. Eckersberg, mens C.F. Høyer bare er træls. Kruse ønsker at oprette et “Almuetheater” i København, men teaterdirektionen har sat sig imod på trods af opbakning fra både Frederik 6. og Danske Kancelli. Jørgen Koch og Hermann Ernst Freund rejser til Rom, og de medbringer nærværende brev og subskriptionsplan. Thorvaldsen bedes tage ekstra godt imod den noget modstandsramte Freund, dog ikke så meget, at Freund vil komme overtage den venskabsplads, som Kruse har hos Thorvaldsen. Hvis ikke almueteatret går igennem, vil Kruse ile tilbage til Rom og stå for Thorvaldsens husholdning. Han sender hilsner til vennerne.

Dokument

Kiøbenhavn d. 1ste Jan: 1818.

Jeg burde rigtig nok kiære Thordvaldsen! for længe siden have skrevet Dem til og takket Dem for vort venlige og behagelige SamlivI, om hvis Fortsættelse jeg ikke aleene ikke tvivler, men haaber saa meget vissere paa, som den betydeligste af mine theatralske PlanerII, ganske uventet med eet er strandet; mere der om siden, men jeg har opsat det, for at kunne have den Fornøielse at melde Dem noget fyldestgiørende om den for det Almindeliges betydeligere Plan, som jeg har, Deres FriseIII angaaende og paa hvis UdførelseIV jeg arbeider. Her indlagt vil De finde en SupskriptionsplanV paa dansk, denne Plan angaaende; den omdeles i disse Dage; den tydskeVI er under Trykken. Ideen er mødt med den største Interesse, af alle som endnu har hørt den; især har Frue BrunVII, BrøndstedVIII, ColdIX, HauchX og flere med Varme interesseret sig derfor, ligeledes Prinds ChristianXI. Jeg har altsaa Grund til at haabe et godt Udfald; men alle og jeg selv beklager, at jeg ikke kunde udføre denne Idee et Aar før; thi da var der endnu Overflod paa Penge; nu derimod hersker en betydelig Pengemangel i Kiøbenhavn, og Holstenerne, som endnu for faae Maaneder siden havde giort alt for at smigre KongenXII, og giøre noget, som kunde være ham behageligt, ere blev[n]e fornærmede over at Deres DeputerteXIII ikke har faaet alt det bevilget, som De ønskede. imidlertid haaber jeg dog at bringe Tingen i Gang, og har alt for længe siden Kongens Tilladelse til at fremme den. Paa min Iver skal det ikke mangle. EckersbergXIV har for længst lovet at skriveXV Dem til. Aarsagen hvorfor han ikke før har skrevet maae vel for største Deelen ligge i det vi formodede; Alvorlig kiære Thordvaldsen! raade Dem til, at komme tilbage til mere end et kort og flygtigt BesøgXVI kan vist ingen som mener Dem det vel og har Sands for deres Konstværd. Her vil vel alle have Sands derfor i Munden, men mangle det fast alle i Grunden. Alt hvad HansenXVII ønsker fra Deres Haand, som vist ikke er lidet, er kun beregnet paa Gips. Hans Frue KirkeXVIII bliver unægtelig smuk; ja endogsaa grandios, og naar den engang bliver færdig, noget nær den smukkeste protestantiske Kirke i det mig bekiendte Europa; indvendig er i Søilerne som bærer Gallerier anbragte 12 Nischer, hvori de 12 Apostle, egentlig af Marmor, men man taler kun om GipsXIX skulde staae; disse ønskede man vel fra Deres HaandXX. – Jeg har imidlertid vovet at yttre, at De neppe paatog Dem et saa betydende Arbeide i GipsXXI, og har endogsaa tillagt at de 12 paaklædte cristelige Apostle hvorvel meget ofte fremstilte, kun vare en daarlig GienstandXXII for den høiere Kunst. Imidlertid er der ingen Tvivl om at Deres Besøg herXXIII vilde være af uendelig Nytte, saavel for SlottetXXIV, som for Kirken, dersom jeg ik[k]e tillige var vis paa, at man vil finde Deres Ideer alt for grandiose, det vil sige for kostbare, ikke i den engang antagne oekonomiske Slendrians Aand, og de altsaa vilde blive affærdiget med tomme Complimenter. Kunstelskerne her er deelt imellem LundXXV og Eckersberg. Frue Brun har maaskee med en alt for overdreven Roes, noget skadet den første, andre søge at hæve Eckersberg alt for ubillig paa Lunds Bekostning; Sandheden ligger vel som sædvanlig i Midten, og efter min Formening vil en stræng Sammenligning mellem begges Værd aldeles ikke falde ud til Lunds Skade; Eckersberg[s] sid[s]te Stykke Balders DødXXVI, som jeg dog endnu kun har seet for lidet og for flygtigt til at kunde bedømme, vil ikke ret behage mig; Eckersberg er efter min Mening ikke synderlig Historiemaler, derimod ere hans senere romerske ProspekterXXVII uforlignelige. Selv er han et fortreffeligt Menneske, og har efter Sigende selv afværget den UretXXVIII man vilde tilføie Lund, at berøve ham Altertavlen til Frue Kirke, ved at afslaae at male den. HøierXXIX er utilfreds med Alle, og alle utilfreds med ham; det sidste er vel egentlig hans egen Stivsind skyld i, hans uendelige PretensionerXXX og det ikke betydelige Kunsttrin, hvorpaa han staaer; derimod har man og fra AkademietsXXXI Side behandlet ham uforsvarligtXXXII. Min Plan at anlægge her et AlmuetheaterXXXIII, har hos alle dannede Mennesker, hos MinisterenXXXIV, selv hos Kongen hos hele CancellietXXXV, vundet Bifald. Den største Deel af TheaterdirectionenXXXVI har alene sat sig derimod, og uagtet Kongens personlige og gientagne Løvte til mig at Directionens og min Debat skulde gaae til Cancelliets Erklæring har Kammerherre HolsteinXXXVII dog drevet det dertil, at Sagen efter en kongelig Resolution for det første er henlagt; Jeg maae derfor tænke paa andre Former, og andre Midler, og da jeg Gudskeelov hverken mangler Mad eller Sindighed haaber jeg endnu at kunne sætte en heel Deel igiennem, denne Sag angaaende. Dette Brev vil De modtageXXXVIII med tvende med den store GuldmedailleXXXIX begavede Kunstnere – Architekten Hr KochXL, vil uagtet i et forskielligt Fag, ved sin Livelighed og Bravhed snart behage, og som Landsmand interessere Dem. Den anden Hr Freund!XLI maae jeg tale noget vidtløftigere om. Han har nu endelig og som sagt, faaet den store Guldmedaille, men endnu ikke det dermed følgende Stipendium. maaskee han dog om faae Dage vil faae det. Han er imidlertid reist paa Lykke og Fromme afsted, paa mit og fleres Raad, som ik[k]e kunde taale at see paa at hans skiønne Talent her af Mangel paa rigtig Veiledning og Ubekiendtskab med de antike Mønstere og Deres Arbeider skulde gaae til Grunde; Man har længe, uagtet man indsaae Nødvendigheden af Deres VeiledningXLII, og at han her intet mere kunde lære, holdt ham tilbage paa Grund af at man ik[k]e vilde giøre nogen Undtagelse, da man dog baade ved SlottetXLIII, RaadhusetXLIV og Frue KirkeXLV mangler en duelig Billedhugger. Hans sidste Arbeide er en ret smuk BasreliefXLVI, hvori er meget smukt, kun finder jeg et noget overlæsset Draperie. Selv lader han til et høist godmodigt Menneske, som man her har lagt tusinde Hindringer i Veien for, og end[og]saa giort saa keed af sin egentlige Bestemmelse, at han saagar har forsøgt sig, skiønt uden Held i GraveurKonsten. Hos Dem vil sikkert hans Aand faae nye Mod og Kraft, og jeg troer, naar De engang har fattet Fortroelighed til ham, vil De ogsaa kunde stole paa ham. Med alt det beder jeg Dem ikke ganske at lade ham besætte den Plads, som jeg smigrer mig med at have i Deres Venskab; thi gaaer mine theatralske Planer ikke igiennem, eller svarer Udfaldet ikke til min Forventning – oppebier jeg kun den Tid, da jeg haaber Subskriptionen paa Deres Alexanderstog er kronet med et heldig Udfald, for at ile tilbage til Dem, og efter Aftale sætte Deres HuusvæsenXLVII paa en Dem anstændigre Fod, og maaskee tage det under min Beskyttelse, som De engang ønskede, medens De opsatte Frisen i Kiøbenhavn. Jeg havde vel endnu tusinde Ting at sige Dem; men Tiden nøder mig for denne gang til at holde op med Bøn om at hilse alle mine romerske Venner; frem for alt Lund, KellerXLVIII, SenfXLIX samt Signore Ferreri med DatterL, og Signora ButtiLI med Døttere;LII jeg faaer dennegang neppe Tid til [at] skrive nogle Ord til Lund, men med det første skal De begge see og høre mere fra Deres hengivne Kruse.
Jeg haaber at LangbergLIII har afgiort vort Mellemværende, NB. hvis han er arriveret fra Neapel.

Generel kommentar

Kruse sendte vedlagt dette brev den omtalte, danske subskriptionsplan.

Arkivplacering

m5 1818, nr. 1a

Thiele

Delvist gengivet hos Thiele II, p. 365-366 samt omtalt p. 397-398.

Emneord

Personer

Værker

A503 Alexander den Stores indtog i Babylon, 1812, inv.nr. A503
A98 Jakob den Ældre, 1821, inv.nr. A98
A86 Peter, 1821, inv.nr. A86
A87 Matthæus, 1822, inv.nr. A87
A89 Johannes, 1824, inv.nr. A89
A91 Jakob den Yngre, 1824, inv.nr. A91
A93 Philip, 1824, inv.nr. A93
A96 Thomas, 1821, inv.nr. A96
A99 Bartholomæus, 1824, inv.nr. A99
A101 Simon Zelotes, 1824, inv.nr. A101
A103 Paulus, 1821, inv.nr. A103
A108 Andreas, 01.03.1842, inv.nr. A108
A105 Judas Thaddæus, 10.04.1842, inv.nr. A105

Kommentarer

  1. Lauritz Kruse var Thorvaldsens bofælle i Casa Buti i Rom i i hvert fald 1817, hvor han også fungerede som Thorvaldsens koncipist.

  2. Lauritz Kruse ønskede at oprette et “Almuetheater” i København, men planen mødte modstand fra ledende teaterfolk, jf. nedenfor.

  3. Dvs. Alexander den Stores indtog i Babylon (Alexanderfrisen), 1812, originalmodel, Palazzo del Quirinale, Rom, jf. A503.

  4. Dvs. udførelse i marmor til Christiansborg Slot, se også dokumenter vedrørende emnet Alexanderfrisen, Christiansborg Slot, København.

  5. Dvs. en subskriptionsplan hvormed Kruse opfordrede den danske befolkning til at give et beløb til indkøb af Alexanderfrisen, jf. A503, og to karyatider, jf. A55 og A56, til Christiansborg Slot.

  6. Dvs. subskriptionsplanen på tysk hvormed Kruse opfordrede den dansk-tyske befolkning i hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg til at give et beløb til indkøb af Alexanderfrisen og to karyatider, jf. A55 og A56, til Christiansborg Slot.

  7. Den danske forfatter Friederike Brun.

  8. Den danske arkæolog, filolog og hofagent P.O. Brøndsted.

  9. Den danske generalprokurør og jurist C.M.T. Cold.

  10. Den danske overhofmarskal A.W. Hauch.

  11. Den danske prins Christian (8.) Frederik.

  12. Dvs. den danske kong Frederik 6., der ejede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg.

  13. Den holstenske befuldmægtigede, der ikke fik alle sine mærkesager igennem, er endnu uidentificeret.

  14. Den danske maler C.W. Eckersberg.

  15. C.W. Eckersberg sendte Thorvaldsen en hilsen nogle måneder senere i april 1818

  16. Thorvaldsen blev altså frarådet at opholde sig i Danmark alt for længe, fordi kunsten dér havde ringe kår på grund af manglende finanser, jf. også det nedenstående.

  17. Den danske arkitekt C.F. Hansen.

  18. Dvs. Vor Frue Kirke i København, der var under opførelse ved C.F. Hansen. Se også artiklen Bestillingen til Vor Frue Kirke.

  19. Kirkebygningskommissionen havde ikke råd til at få udført de tolv apostle i marmor, jf. fx brev af 21.2.1832.

  20. Thorvaldsen kom ganske rigtigt til at udføre de tolv apostle, jf. A86, A87, A89, A91, A93, A96, A98, A99, A101, A103, A105, A108.

  21. Jo, apostlene blev først leveret i gips, jf. Thorvaldsen-kronologien april 1828, og siden i marmor, jf. forår 1839.

  22. Idealet var nøgne atletiske figurkroppe, jf. Thorvaldsens hidtidige skulpturer fra primært den græsk-romerske mytologi.

  23. Jf. Thorvaldsens Danmarksophold 1819-1820.

  24. Dvs. Christiansborg Slot, København, der var under opførelse ved C.F. Hansen. Se også artiklen Bestillingen til Christiansborg.

  25. Den danske maler J.L. Lund.

  26. C.W. Eckersberg: Balders død, 1817, Akademiraadet, Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster, inv.nr. KS 40.

  27. Se fx Eckersbergs berømte romerske prospekt Udsigt gennem tre buer i Colosseums tredje stokværk, 1815, Statens Museum for Kunst, inv.nr. KMS 3123.

  28. I perioden 1815-1820 var det på tale, at J.L. Lund måske skulle udarbejde en altertavle til Vor Frue Kirke i København. Lund blev dog længe holdt i uvished om bestillingen, hvilket havde at gøre med, at Kirkebygningskommissionen var splittet imellem ham og C.W. Eckersberg. Det endte med at ingen af de to malere fik bestillingen, jf. J.L. Lunds biografi.

  29. Den danske maler C.F. Høyer.

  30. Dvs. for store, overdrevne eller uberettigede krav eller fordringer, jf. prætention i Ordbog over det danske Sprog.

  31. Dvs. Kunstakademiet i København.

  32. C.F. Høyer ønskede at blive professor ved Akademiet, hvilket blev afslået flere gange.

  33. I 1817 indsendte Lauritz Kruse en ansøgning til kong Frederik 6. om tilladelse til at oprette et “Almuetheater” i København, dvs. et teater hvor almuen, dvs. de fattige eller folket, kunne lade sig underholde, sandsynligvis af folkekomedier, vaudeviller, lystspil, pantomimer og operetter, dvs. lette genrer i modsætning til Det Kongelige Teaters klassiske og mere tunge repertoire, der fortrinsvis blev set af borgerskabet og de højere stænder.
    Først i 1857 blev Folketeatret i København åbnet, dog ikke med Kruses bistand.

  34. Ministeren er endnu uidentificeret.

  35. Det centrale forvaltningsorgan i den danske stat Danske Kancelli.

  36. Dvs. Directionen for de Kongelige Skuespil.

  37. Den danske officer, hofmand og teaterdirektør Frederik Holstein.

  38. Brevbærerne Jørgen Koch og Hermann Ernst Freund kom til Rom den 3.5.1818.

  39. Den Store Guldmedalje var den største pris, man kunne opnå under uddannelsen på Kunstakademiet i København, og den gav vinderen af den retten til at ansøge om et tre-årigt stipendium til videre uddannelse i udlandet.

  40. Den danske arkitekt Jørgen Koch.

  41. Den dansk-tyske billedhugger Hermann Ernst Freund.

  42. Se også dokumenter vedrørende emnet Thorvaldsen som mentor for andre kunstnere.

  43. Dvs. Christiansborg Slot, København, der var under opførelse ved C.F. Hansen. Se også artiklen Bestillingen til Christiansborg.

  44. Dvs. Råd- og Domhuset, København, der var under opførelse ved C.F. Hansen. Se også artiklen Bestillingen til Råd- og Domhuset.

  45. Dvs. Vor Frue Kirke i København, der var under opførelse ved C.F. Hansen. Se også artiklen Bestillingen til Vor Frue Kirke.

  46. Dvs. Abraham, der lader Hagar og Ismael fare, 1. Mosebog, 21.14, 1817, Akademiraadet, Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster, inv.nr. KS 333.
    Freund modtog Den Store Guldmedalje i 1817 for dette relief.

  47. Husvæsen, dvs. husholdning og alt, hvad dertil hører, jf. Ordbog over det danske Sprog.

  48. Den schweiziske billedhugger, digter og arkæolog Heinrich Keller.

  49. Den tyske maler Adolf Senff.

  50. Ferreri og hans datter er endnu uidentificerede.
    Der eksisterede en italiensk maler ved navn Vincenzo Ferreri (født i Perugia i 1762), og en italiensk kvinde ved navn Emilia Ferreri (jf. brev af 27.12.1813), men om det er dem, der menes kan pt. ikke dokumenteres.

  51. Den italienske pensionatsværtinde i Casa Buti, hvor Thorvaldsen boede, Anna Maria Buti.

  52. Søstrene Elena, Olympia og Vittoria Buti.

  53. Langberg er endnu uidentificeret.

Sidst opdateret 03.01.2017