Arkivet, Thorvaldsens Museum

 
No. 424 af 9855
Afsender Dato Modtager
Herman Schubart [+]

Afsendersted

Pisa

4.3.1805 [+]

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af brevet.

Bertel Thorvaldsen [+]

Modtagersted

Rom

Resumé

Schubart meddeler, at Charlotte Schimmelmann er tilfreds med Thorvaldsens udkast til Døbefont, jf. A555,1. Han spørger, hvad den vil koste. Han inviterer Thorvaldsen til Montenero den kommende sommer. Han bifalder billedhuggerens idé om at udsmykke Christiansborg Slots facade med statuer af Minerva, Jupiter, Nemesis og Herkules. Jacqueline Schubart er syg, og Schubart selv har meget travlt. Han tilbyder Thorvaldsen penge.

Se original

Pisa den 4e Mars 1805

Bedste Thorwaldsen! Jeg undseer mig ved at have tiet saa længe, og ei før at have besvaret Deres mig saa kiære Skrivelse af 11e Januari, og hvad det værste er i min Efterladenhed, er at jeg ikke har mindste Undskyldning at anføre, i Sær da jeg her lever et stille Liv, hvor intet og ingen foruroliger mig; men jeg maae reent ud tilstaae min Skrøbelighed, og venter Tilgivelse af min Ven. I Dag bryder jeg besynderlig min Taushed for at sige Dem at jeg med sidste Post fik Svar fra min Søster Grevinde Schimelmann angaaende Daabe Karret – See her hende egne Ord:
Ce petit dessin de Thorwaldsen est vrayment charmant. Une colonne de la hauteur d’une table avec ce bas relief iroit parfaitment bien, et seroit precisement notre fait. L’idée est delicieux; mais il faut avant de rien commencer que Vous m’informies exactement du prix. Le vase seroit simple et de cette forme qui est très jolie. Mandés moi par premier courrier le prix, et dites a Thorwaldsen que nous serions si charmés mon mari et moi d’avoir ce monument de son ouvrage pour l’offrir a l’amitié. Mais de grace le prix!
I Følge dette beder jeg Dem indstændig bedste Ven nøye at underrette [om] Beløbet af denne Døbe Vase.
Jeg hører meget tale om de skiønne Arbeider De har begyndt og den herlige Bacchus som De forfærdigede skiøndt De drak slet Viin. Kommer De i Sommer til Montenero kan De jo probere paa en Bacchus ved et godt Glas Chianti Viin. Deres Tanke om de udødelige som De vil forevige ved Christiansborg Slots Portal er fortreffelig, og bedre end om De tog noget af den Scandinaviske Mythologie, som er lidt bekiendt, i Steden for at alle kiender og ynder Minerva, Jupiter Nemesis og Hercules. Desuden kand man neppe i Rom arbeide andet en Romerske og Græske Guder og Helte.
Gid jeg kunde give Dem gode Efterretninger om min Jaquelines Helbred; men hun lider uophørlig næsten siden tre Maaneder, af et græsseligt Udslag som dækker hendes heele Krop og som tilskrives den Kulde vi i de sidste Tider leed paa Montenero, og den Ængstelighed Sygdomen sendte os i – Større Plage kand man neppe forestille sig; men Gud skee Tak siden fiorten Dage giør hun Fremskridt, og det ypperlige Veierligt bidrager til hendes Helbredelse. Vores Egne ere ret Romantiske, og vi leve ellers et Liv hvis Angenemhed gaaer over ald Beskrivelse. Vi fortsætte saa at sige Landlivet, da vi gandske eensom tilbringer vore Dage. Den eyegode Marcori er vort eeneste Sælskab. Han er saa troe, saa retskaffen, at jeg ikke noksom kand takke Himlen at have fundet et saadant Meneske i Italien. Vi leve meget med Bønderne omkring Pisa som ere ret gode og tækkelige Menesker. Ofte kommer jeg hiem med 3 a 4 Bønder Piger ved Haanden, og min Kone skiænker dem store Kager og smaae Penge Stykker. De holde alle af os, og naar jeg gaaer ud af deres fredelige Hytter raabe de alle af een Mund a revederla! Disse Glæder føler man ikke i Verdens Kreds, hvor alle spiller Roller. Her nyder vi naturens Scener, og disse bidrage særdeles til vor Lykke. Kunster og Videnskaber kiender man ikke meget til i denne eensomme Bye hvor de Lærde alle toge Flugten da Sygdommen yttrede sig i Livorno. Nu komme de efterhaanden tilbage, og paa torsdag begynder jeg at gaae paa et physisk Collegium som læses af en ret fortrefelig Mand, en eeneste Ven jeg haver her i Pisa iblandt Indvaanerne.
Jeg er meget beskiæftiget her, og meere end i Montenero hvor jeg dog ikke var ørkesløs; men mine Foretninger tilvoxe, og vor Finanz Coll: bruger mig i Genua, Comerce Coll: i Livorno, og Departementet for de udenlandske Sager fordrer min heele Opmærksomhed, i en for Italien saa mærkværdig Tidspunkt. Tilgiv dette Smørrerie. Hils den gode, fortreffelige Stanley og alle mine Landsmænd fra Deres oprigtige Ven H[erman] B[aron] Schubart

P.S. For Guds Skyld siig mig naar De vil have Penge! De kan faae dem strax!

Generel kommentar

Brevet bærer præg af frygten for den omtalte gule feber: I sammenfoldet form er brevet blevet gennemskåret af små snit to steder. De fremkomne små (ca. 4 cm) lange revner har tjent til desinfektion af brevet med henblik på at undgå spredning af den gule feber, der rådede i Toscana i efteråret 1804. Desinfektion af breve var almindelig og kunne ske både med perforering (der skulle lukke den dårlige luft ud samt tillade desinficerende røg at trænge ind), fugtning med eddike eller havvand, eller ved opvarmning med røg. I visse tilfælde bemærkedes desinfektion af et brev med stemplet “Netta dentro e fuori” (ren udenpå og indeni). Se hertil evt. Maurice Rickards, The Encyclopedia of Ephemera, New York og London 1919 (2001), p. 121.

Arkivplacering
m1 1805, nr. 2
Thiele
Delvist gengivet hos Thiele II, p. 3 og p. 13-14.
Emneord
Bestillingen til Christiansborg · Desinfektion af breve · Døbefonten til Brahetrolleborg Kirke · Montenero · Mæcenvirksomhed · Nordisk mytologi · Relieffer, kristen mytologi · Statuer, antik mytologi · Statuer, kristen mytologi · Tegninger, skitser til udførte værker · Thorvaldsens værker, bestilling af · Thorvaldsens værker, priser · Vorontsovas bestilling
Personer
Adamo Marcuori · Charlotte Schimmelmann · Jacqueline Schubart · C.F.F. Stanley · Andrea Vaccà Berlinghieri
Værker
Sidst opdateret 07.03.2015 Print