4.3.1805

Afsender

Herman Schubart

Afsendersted

Pisa

Modtager

Bertel Thorvaldsen

Modtagersted

Rom

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af brevet.

Resumé

Schubart meddeler, at Charlotte Schimmelmann er tilfreds med Thorvaldsens udkast til Døbefont, jf. A555,1. Han spørger, hvad den vil koste. Han inviterer Thorvaldsen til Montenero den kommende sommer. Han bifalder billedhuggerens idé om at udsmykke Christiansborg Slots facade med statuer af Minerva, Jupiter, Nemesis og Herkules. Jacqueline Schubart er syg, og Schubart selv har meget travlt. Han tilbyder Thorvaldsen penge.

Dokument

Pisa den 4e Mars 1805

Bedste Thorwaldsen! Jeg undseer mig ved at have tiet saa længe, og ei før at have besvaret Deres mig saa kiære Skrivelse af 11e JanuariI, og hvad det værste er i min Efterladenhed, er at jeg ikke har mindste Undskyldning at anføre, i Sær da jeg her lever et stille Liv, hvor intet og ingen foruroliger mig; men jeg maae reent ud tilstaae min Skrøbelighed, og venter Tilgivelse af min Ven. I Dag bryder jeg besynderlig min Taushed for at sige Dem at jeg med sidste Post fik Svar fra min Søster Grevinde SchimelmannII angaaende Daabe KarretIII – See her hende egne Ord:
Ce petit dessinIV de Thorwaldsen est vrayment charmant. Une colonne de la hauteur d’une table avec ce bas relief iroit parfaitment bien, et seroit precisement notre fait. L’idée est delicieux; mais il faut avant de rien commencer que Vous m’informies exactement du prix. Le vase seroit simple et de cette forme qui est très jolie. Mandés moi par premier courrier le prix, et dites a Thorwaldsen que nous serions si charmés mon mari et moi d’avoir ce monument de son ouvrage pour l’offrir a l’amitié. Mais de grace le prix!
I Følge dette beder jeg Dem indstændig bedste Ven nøye at underrette [om] BeløbetV af denne Døbe Vase.
Jeg hører meget tale om de skiønne Arbeider De har begyndt og den herlige BacchusVI som De forfærdigede skiøndt De drak slet ViinVII. Kommer De i Sommer til MonteneroVIII kan De jo probere paa en Bacchus ved et godt Glas Chianti Viin. Deres TankeIX om de udødelige som De vil forevige ved Christiansborg Slots PortalX er fortreffelig, og bedre end om De tog noget af den Scandinaviske MythologieXI, som er lidt bekiendt, i Steden for at alle kiender og ynder Minerva, Jupiter Nemesis og HerculesXII. Desuden kand man neppe i Rom arbeide andet en Romerske og Græske Guder og Helte.
Gid jeg kunde give Dem gode Efterretninger om min Jaquelines HelbredXIII; men hun lider uophørlig næsten siden tre Maaneder, af et græsseligt Udslag som dækker hendes heele Krop og som tilskrives den Kulde vi i de sidste Tider leed paa Montenero, og den Ængstelighed SygdomenXIV sendte os i – Større Plage kand man neppe forestille sig; men Gud skee Tak siden fiorten Dage giør hun Fremskridt, og det ypperlige Veierligt bidrager til hendes Helbredelse. Vores Egne ere ret Romantiske, og vi leve ellers et Liv hvis AngenemhedXV gaaer over ald Beskrivelse. Vi fortsætte saa at sige Landlivet, da vi gandske eensom tilbringer vore Dage. Den eyegodeXVI MarcoriXVII er vort eeneste Sælskab. Han er saa troe, saa retskaffen, at jeg ikke noksom kand takke Himlen at have fundet et saadant Meneske i Italien. Vi leve meget med Bønderne omkring Pisa som ere ret gode og tækkelige Menesker. Ofte kommer jeg hiem med 3 a 4 Bønder Piger ved Haanden, og min Kone skiænker dem store Kager og smaae Penge Stykker. De holde alle af os, og naar jeg gaaer ud af deres fredelige Hytter raabe de alle af een Mund a revederla! Disse Glæder føler man ikke i Verdens Kreds, hvor alle spiller Roller. Her nyder vi naturens Scener, og disse bidrage særdeles til vor Lykke. Kunster og Videnskaber kiender man ikke meget til i denne eensomme Bye hvor de Lærde alle toge Flugten da SygdommenXVIII yttrede sig i Livorno. Nu komme de efterhaanden tilbage, og paa torsdag begynder jeg at gaae paa et physisk Collegium som læses af en ret fortrefelig MandXIX, en eeneste Ven jeg haver her i Pisa iblandt Indvaanerne.
Jeg er meget beskiæftiget her, og meere end i Montenero hvor jeg dog ikke var ørkesløs; men mine ForetningerXX tilvoxe, og vor Finanz Coll: bruger mig i Genua, Comerce Coll: i Livorno, og Departementet for de udenlandske Sager fordrer min heele Opmærksomhed, i en for Italien saa mærkværdig TidspunktXXI. Tilgiv dette Smørrerie. Hils den gode, fortreffelige StanleyXXII og alle mine Landsmænd fra Deres oprigtige Ven H[erman] B[aron] Schubart

P.S. For Guds Skyld siig mig naar De vil have PengeXXIII! De kan faae dem strax!

Generel kommentar

Brevet bærer præg af frygten for den omtalte gule feber: I sammenfoldet form er brevet blevet gennemskåret af små snit to steder. De fremkomne små (ca. 4 cm) lange revner har tjent til desinfektion af brevet med henblik på at undgå spredning af den gule feber, der rådede i Toscana i efteråret 1804. Desinfektion af breve var almindelig og kunne ske både med perforering (der skulle lukke den dårlige luft ud samt tillade desinficerende røg at trænge ind), fugtning med eddike eller havvand, eller ved opvarmning med røg. I visse tilfælde bemærkedes desinfektion af et brev med stemplet “Netta dentro e fuori” (ren udenpå og indeni). Se hertil evt. Maurice Rickards, The Encyclopedia of Ephemera, New York og London 1919 (2001), p. 121.

Arkivplacering

m1 1805, nr. 2

Thiele

Delvist gengivet hos Thiele II, p. 3 og p. 13-14.

Emneord

Personer

Værker

A555 Døbefont, Kristi dåb, 1805-1807, inv.nr. A555,1
A555 Døbefont, Maria med Jesus og Johannes, 1805-1807, inv.nr. A555,2
A555 Døbefont, Tre svævende engle, 1805-1807, inv.nr. A555,3
A555 Døbefont, Kristus velsigner børnene, 1805-1807, inv.nr. A555,4
A2_ Bacchus, 1804, inv.nr. A2

Kommentarer

  1. Dette brev fra Thorvaldsen kendes ikke.
    Se evt. Forsvundne breve.

  2. Dvs. den danske kulturpersonlighed Charlotte Schimmelmann.

  3. Dvs. Thorvaldsens døbefont til Brahetrolleborg kirke, jf. A555,1, A555,2, A555,3, A555,4, som Schimmelmann i brev af 2.11.1804 fra Schubart til Thorvaldsen havde bestilt til sin søster Sybille Reventlow.
    Se mere om bestillingen i Døbefonten til Brahetrolleborg Kirke.

  4. Thorvaldsen havde i sit brev af 7.12.1804 til Schubart vedlagt en nu ukendt skitse til døbefonten.

  5. Thorvaldsen må have underrettet Schubart om sin pris for døbefonten i sit svarbrev af 22.3.1804, som kun kendes af omtale fra Schubarts brev af 10.5.1805.
    Thorvaldsen valgte kun at tage betaling for marmoret, marmorhuggernes løn samt transporten. Et honorar til sig selv afslog han.
    Se mere om prisen i Døbefonten til Brahetrolleborg Kirke.

  6. Thorvaldsens Bacchus, A2, som var en del af Vorontsovas bestilling.

  7. Antagelig en hentydning til en bemærkning i Thorvaldsens forsvundne brev af 11.1.1805.

  8. Montenero var Familien Schubarts landsted i bjergegnen lige syd for Livorno.
    Thorvaldsen havde opholdt sig der i sommeren 1804, og han dukkede også op 9.8.1805, som Schubart her inviterer til.

  9. Denne bemærkning om den antikke mytologis forrang frem for den nordiske gengives hos Thiele II, p. 3. Se artiklen om Nordisk mytologi i forhold til Thorvaldsens kunst.

  10. Thorvaldsen modtog først en endelig bestilling til facadestatuerne til Christiansborg 22.4.1809.
    Se mere om bestillingens langvarige forløb i referenceartiklen herom.

  11. Schubart havde forsøgsvist opfordret Thorvaldsen til at anvende den nordiske mytologis motivkreds til værkerne til Christiansborg Slot, jf. brev af 28.12.1804. Temaet nordisk mytologi havde haft stigende interesse i Danmark og dets nabolande siden 1750erne, men trods talrige opfordringer var det en motivkreds, der så godt som fuldstændigt er fraværende i Thorvaldsens værker. Nærværende omskrivning af Thorvaldsens svar på Schubarts opfordring er det nærmeste, vi kommer på at høre det fra Thorvaldsen selv. Thorvaldsens brev til Schubart kendes ikke.
    Se evt. referenceartiklen Nordisk mytologi for mere om Thorvaldsens forhold til den nordiske motivkreds.

  12. Selvom der gik lang tid, før Thorvaldsen endelig fik overdraget opgaven, jf. kommentaren ovenfor, er det påfaldende, at de fire guder, han allerede her finder passende, med tiden viste sig at være de, der faktisk blev valgt på én gud nær – Jupiter blev erstattet af Æskulap.
    Ideen var altså allerede fastlagt i 1805, også selvom Thorvaldsen først påbegyndte arbejdet med de fire statuer i 1839, se fx A16, A18 og A19a.

  13. Jacqueline Schubart blev syg i efteråret 1804, da familien Schubart var tvunget til at forblive i deres sommerbolig på det vinterkolde Montenero pga. gul feber i området, se brev af 26.11.1804 og 28.12.1804 fra Schubart.

  14. Dvs. en gul feber, der huserede i Livorno-området i efteråret 1804, se brev af 27.10.1804 fra Thorvaldsen til Schubart og breve af 2.11.1804 og 26.11.1804 fra Schubart.

  15. Dvs. behagelighed, se Ordbog over det danske Sprog.

  16. Dvs. overordentlig gode, se præfixet eje- i Ordbog over det danske Sprog.

  17. Dvs. den italienske komponist Adamo Marcuori.

  18. Dvs. ovennævnte gule feber.

  19. Dette må forstås som en læge, der skulle give et videnskabeligt foredrag. Det vides ikke med sikkerhed, hvem foredragsholderen var, men der kunne meget nemt være tale om lægen Andrea Vaccà Berlinghieri, som boede i Pisa, og som Thorvaldsen i øvrigt senere – i 1828 – udførte et gravmæle for, jf. A613 og Bestillingen af gravmælet for Vaccà Berlinghieri.

  20. Schubart var den danske stats repræsentant for de nationale handelsinteresser i Middelhavsområdet og førte en omfattende korrespondance desangående.
    De “collegier”, der nævnes i det følgende, var danske, statslige styrelser.

  21. Schubart hentyder til de omvæltninger, der fandt sted under Napoleonstiden i Italien. Landet blev 1805 udråbt til kongedømme med Napoleon som monark. Hans kroning fandt sted i Milano 26.5.1805.

  22. Dvs. den danske arkitekt og Thorvaldsens gode ven C.F.F. Stanley.

  23. Schubart må hentyde til de penge, han skyldte Thorvaldsen for de to portrætbuster af ham selv og hans kone, jf. A718 og A719, som billedhuggeren havde modelleret i 1804, og som i 1805 blev hugget i marmor.
    Så vidt vides, tog Thorvaldsen ikke imod Schubarts tilbud, se fx næste brev i korrespondancen fra 10.5.1805. Billedhuggerens økonomi var nemlig god på dette tidspunkt. Han havde kort forinden modtaget et afdrag på betalingen for Vorontsovas bestilling og fortalte Schubart herom i brev af 7.12.1804: ”...jeg er betaldt og er en Riemand af 400 og 25 Piastre”.
    Skal man tillægge Schubart dårlige motiver, var hans tilbud om penge altså rimelig risikofrit på dette tidspunkt. Når der er grund til at tro, at Schubart var mere generøs, end han faktisk havde mulighed for at være, skyldes det, at han netop af økonomiske årsager aldrig blev i stand til at betale for marmorudgaverne af de to portrætter. De befinder sig derfor i dag på Thorvaldsens Museum, A219 og A220.

Sidst opdateret 07.03.2015