Ingemanns første berøring med Thorvaldsens værker fandt sted, da han skrev digte om reliefferne på Døbefonten, Jf. A555,1, ved indvielsen af marmorudgaven i Brahetrolleborg kirke på Fyn 2.11.1817.

Siden mødte Ingemann billedhuggeren i Rom på sin studierejse 1818-1819. Han rejste i selskab med præsten Frederik Schmidt rundt til adskillige europæiske storbyer.
Han ankom til Rom 9.10.1818 og besøgte Thorvaldsen og hans værksteder både 10.10.1818 og 11.10.1818.
Værkstedsbesøget gav anledning til et digt om Thorvaldsens værker.

Senere blev han ligesom Thorvaldsen en af de kulturpersonligheder, der færdedes på herregården Nysø i kredsen omkring Christine Stampe. Han var ansat som lektor på Sorø Akademi fra 1822 til sin død.

Portrættet til højre er et udsnit af et maleri udført af Johannes Jensen. Det befinder sig på Bakkehuset, Frederiksberg, der venligst har stillet fotografiet til rådighed.

Thorvaldsens Museum ejer et maleri udført af Ingemanns kone, Lucie Ingemann. Maleriet kaldes – antagelig i mangel af bedre – En havearbejder, B410. Gartnerens fysiognomi har umiskendelige ligheder med B.S. Ingemanns. Gartneren står ved en havelåge, hvilket muligvis kan læses symbolsk i en kristen optik, ligesom motivet også kunne alludere til motivet Kristus som havemand.

Lucie Ingemann: Muligt portræt af B.S. Ingemann som gartner, udsnit, B410

Ingemann ligger begravet på kirkegården ved Sorø Klosterkirke sammen med sin kone.

B.S. Ingemanns grav

Referencer

• Louis Bobé: Thorvaldsen i Kærlighedens Aldre, København 1938, p. 87.

Sidst opdateret 10.02.2023