Den polske grevinde Anna Potocka levede sit liv i den magtfulde polsk-litauiske adels og kongefamilies indercirkler, men stod også i nær forbindelse med franske og russiske magthavere. Hun voksede op i Białystok som barnebarn af den polske konges bror Kazimierz Poniatowski, og i sit voksenliv omgikkedes hun både Napoleon og zar Alexander 1. personligt. Dette beretter hun om i sine memoirer fra 1794 til 1820 (oprindelig udgivet 1897, oversættelse til dansk 1919). I kraft af sin kunstinteresse, sin diplomatiske sans og sine forbindelser havde hun stor indflydelse på realiseringen af flere af Thorvaldsens monumenter, herunder ikke mindst rytterstatuen af Józef Poniatowski, jf. A123, og gravmælet for Włodzimierz Potocki, jf. A155.

I 1816 sendte Potocka et udførligt idéoplæg til Thorvaldsen til et gravmæle over sin kusines mand, Włodzimierz Potocki, formodentlig vedlagt en tegning, der kunne være fra hendes egen hånd, D1591. Udkastet, hvor Włodzimierz Potocki har taget første trin ned ad en trappe, der ender i graven, mens en kvinde, der er en allegori over Polen, skal til at kaste en blomst ned i graven, og den polske ørn griber fat i hans kappe med sit næb, kunne være inspireret af Jean-Baptiste Pigalles gravmonument for Maurice de Saxe (1777) i kirken Saint-Thomas i Strasbourg. Thorvaldsen arbejdede videre med dette motiv, men endte med at forenkle gravmonumentet meget væsentligt og bibeholdt kun portrætstatuen af Potocki, der i dag står i Dronning Zofias gravkapel i Wawel-katedralen, hvor også Anna Potockas eget gravmæle er placeret. Anna Potocka bestilte gravmælet på foranledning af sin kusine, Tekla Potocka, Potockis enke. Tekla Potocka underskrev i 1820 kontrakt med Thorvaldsen og stod derefter selv, bistået af Stanisław Grabowski, for kontakten til ham. Hun kontaktede dog atter Anna Potocka i 1826 eller 1827 for at bede hende undersøge, hvor langt Thorvaldsen var kommet; Anna Potocka spørger til gravmælet i et brev af 20.2.1828.

Anna Potocka bestilte også arbejder af Thorvaldsens elev Jakúb Tatarkiewicz, herunder hans kopi af Thorvaldsens buste af Józef Poniatowski, jf. A249; denne kopi, der er tilføjet et bryststykke med skuldre, skulderrem og kappe, befinder sig i dag på Nationalmuseet i Krakow (MNK), se dertil Potockas breve af 1.10.1827 og 20.2.1828.

En af Thorvaldsens portrætbuster, A251, en kvinde med opsat hår og pandebånd, er forsøgsvis identificeret som et muligt portræt af Anna Potocka; identifikationen er dog kun baseret på, dels at Potockas og Thorvaldsens veje krydsedes i de år, hvor man antager, at busten kan være blevet til (1814-16 eller 1820), dels at der er observeret en lighed mellem portrætbusten og den østrigske maler Josef Grassis portrætmaleri af Anna Potocka (brændt under Anden Verdenskrig). Potocka nævner ikke selv busten i sine memoirer, og grundlaget for identifikationen er således usikkert.

Efter sit ægteskab med godsejeren og politikeren Aleksander Stanisław Potocki (1778-1845), der blev opløst i 1817, giftede Potocka sig med general Stanisław Dunin-Wąsowicz og fik da hans efternavn, hvormed hun også underskriver sig (A. Wąsowicz) i to breve til Thorvaldsen af henholdsvis 1.10.1827 og 20.2.1828. Stanisław Dunin-Wąsowicz var aide-de-camp for Napoleon i krigen mod Rusland i 1812.

Værker på Thorvaldsens Museum

Se Potocka repræsenteret i Kataloget.

References

• Else Kai Sass: Thorvaldsens Portrætbuster, København 1963-65, vol. I, p. 536-542.
• Thiele II, p. 299.
• Anna Potocka: Grevinde Potockas Memoirer, J.L. Lybeckers Forlag, København 1919.

Last updated 02.07.2014