12.8.1821

Afsender

Christian 8.

Afsendersted

Lucern

Afsenderinfo

Brevet har været sendt sammen med den danske søofficer Jørgen Conrad de Falsens hilsen til Thorvaldsen af samme dato. Falsens hilsen er skrevet på en seddel, der er limet direkte på kuvertens inderside. Kuverten kan derfor ses i faksimile ved dette brev. Kuverten har været lukket med et segl, der viser skjoldet fra det kronede danske rigsvåben omkrandset af elefantordenens kæde.

Modtager

Bertel Thorvaldsen

Modtagersted

Rom

Modtagerinfo

Brevet har været sendt sammen med den danske søofficer Jørgen Conrad de Falsens hilsen til Thorvaldsen af samme dato. Falsens hilsen er skrevet på en seddel, der er limet direkte på kuvertens inderside. Kuverten kan derfor ses i faksimile ved dette brev.
Udskrift: à monsieur / Monsieur le chevalier de Thorvaldsen / Conseiller d’etat de s. M. le Roi de Danemark / à Rome / affrancie

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af brevet.

Resumé

Fortæller om indvielsen af monumentet Døende løve (Schweizerløven), jf. A119, i Luzern, som Christian Frederik har overværet under sin rejse, og han anbefaler Lucas Ahorn, der har stået for udhugningen efter Thorvaldsens model. Prinsen har modtaget en lille udgave af Hyrdedreng, jf. A177, i bronze og bestiller yderligere ni figurer af andre vigtige Thorvaldsenværker til sit taffelservice. Han opfordrer Thorvaldsen til at sende tegninger med motiver fra den nordiske mytologi til Danmark i anledning af en konkurrence for at fremme kunstneres behandling af motivkredsen, og beder billedhuggeren om at melde klart ud i sin støtte for sagen. Endelig beder han Thorvaldsen om at bistå Hermann Ernst Freund med råd, hvis han ønsker at deltage i konkurrencen.

Dokument

Luzern d. 12 Aug. 1821.

Kiere Hr Etatsraad Thorvaldsen! Jeg har tænkt saa meget paa Dem i disse Dage og glædet mig over et af de uforgiengeligste Kunstværker der skyldes Deres skabende Genie, at jeg i Sandhed ej kan nægte mig den Glæde at underholde mig med Dem om en Gienstand der ikke kan andet end højligen interressere Dem. Omstændighederne føjede sig saaledes at jeg netop kunne overvære det Luzerner Mindesmærkes IndvielseI og denne Festligheds Anledning men i lige Grad den Interresse jeg maatte føle for et Kunstværk der skyldte Dem sin Oprindelse opfordrede mig til ej at undslaae mig for Deeltagelse i denne Fest, som havde samlet mangfoldige Fremmede, Schwejtzere fra alle Cantoner og fleere gamle Schwejtzer Militaire som enten ved egen Deeltagelse eller ved Paarørendes og Camaraders Forliis havde hiine RædselsscenerII i levende Minde. – Festen bestod i en Sielemesse med musicalsk Requiem om Formiddagen i KirkenIII og om Eftermiddagen skulde Indvielsen selv foregaae paa Stedet foran MonumentetIV; men Vejret var saa ugunstigt det regnede hele Dagen saa heftigt at ogsaa denne Deel af Festligheden maatte holdes i Kirken og da det var temmelig langt og kun idelig Gientagelse af Navne hvad som forelæstes faldt det noget i det kiedsommelige; det bedste af det heele var det De havde Deel i og som skyldes Dem nemlig Monumentets Anskuelse; fra Kirken da det til den Tid regnede mindre begave vi os nemlig alle til Stedet og man lod da Teppet falde som tildækkede Løven. Den Virkning som samme paa Stedet giør lader sig ej beskrive, dyb Følelse betog alle, eenstemmige vare Lovtalerne aldrig kunde noget mere passende noget skiønnere Mindesmærke tænkes jeg glædede mig over at høre denne Meeningsyttring, De behøver ej denne Berømmelse den forøger ej Deres Kunstnerhæder, men man kan dog ej andet end glæde sig over den almene Erkiendelse af Deres høje Kunstnerværd. – Fortient Roes maae jeg yde den BilledhuggerV der har udført Løven efter Deres Model Han har med Færdighed og Nøjagtighed uddraget den efter Punkterne paa Modellen, Udtrykket i det døende Øje er hvad det bør være kort sagt jeg er vis paa at De vilde være fornøjet med hans Arbejde Han høstede den Roes ham tilkom og jeg troer nok at man ved et Sammenskud vil see at lette ham Rejsen til ItalienVI hvor jeg er vis paa at han i Dem vilde finde en Beskytter og VejlederVII. Hans Navn er Ahorn, fra Constanz og han har lært det mecaniske af Kunsten i München – Først troer jeg en anden mere dannet KunstnerVIII skulde have udført Arbejdet men han forlod samme formedelst UefterrettelighedIX og denne som det synes talentfulde Arbejder paatog sig det da han allerede var ansat derved som Mestersvend –
En synderlig Hændelse som blev meget bemærket maae jeg dog underrette Dem om nemlig at neppe var Løven fri og ubedækket førend man saae en hvid Due svæve uden for Hvelvingen og omsider sætte sig paa Løvens Man indtil den atter fløj op og forsvandt i Buskene oven for samme Saare malerisk var dette Syn og i Oldtiden vilde det have giældet for et lykkeligt Varsel.
Jeg hører altid med Glæde at De er velbefindende og at De arbejder meget, jo mere jo bedre det have vi alle godt af.
Skiøndt Modellen af HyrdedrengenX desværre ikke kom ubeskadiget i mine Hænder saa har jeg dog kunnet skiønne hvor uforligneligt Copierne af Deres Mesterværker vil tage sig ud i dette forgyldte Material Metal og jeg har ikke kunnet nægte mig selv at bestille de øvrigeXI; jeg troer et Porphyr FodstykkeXII med forgyldte ZiraterXIII vil være det kiønneste og skriver jeg derom til FreundXIV
Det er mig kiert at man har udsat PræmierXV for Tegninger til Basreliefs eller Malerier hvortil Sujetterne ere tagne af den nordiske Mythologie. Jeg veed nok at der ej kan være Spørgsmaal om for Dem at tegne for Præmien, men det vilde være afgiørende for Sagen og for at redde den nordiske Mythologies saa skammeligen angrebne VærdXVI (der dog altid kan og bør beholde Interresse ja Værd for nordiske Kunstnere) naar De, hvis De dertil fandt Æmne og VillieXVII, vilde udkaste nogle Tegninger og tilstille mig eller AcademietXVIII samme Dette vilde tillige lukke Munden paa de Personer der med mageløs Uforskammenhed og Usandfærdighed har lagt Dem Ord i MundenXIX som De aldrig har tænkt paa at sige og som ej heller lignede Deres Yttringer – Det er mig kun om at giøre at Sandhed kommer for en Dag og at Ondskab og Partiaand ej skal tilslutteXX en Mark hvorpaa nordiske Kunstnere maaskee med Held og passende kunde vinde Hæder og Berømmelse – Skulde FreundXXI tegne for Præmien da ville De maaskee bistaae ham med gode Raad –
Vi have tilendebragt en interressant Rejse i Schwejtz, kun maadeligen bistaaede af Vejret det er sandt, men dog er os ikke undgaaet noget seeværdigt i Berner Oberland, paa St. Gothard eller fra Rigi. Jeg agter endnu at foretage nogle Toure i Schwejtz medens PrindsessenXXII besøger Badene i Plombieres, mere af Forsigtighed og da hun har Tid dertil end af Nødvendighed thi Hendes Helbred har været meget ønskeligt paa hele Rejsen – Hun hilser Dem mangfoldigen – Vi gaae i October til Frankrig og Paris, næste Foraar hiem – Bar. SchubartXXIII er paa Hiemrejsen til Danmark siden d. 22 Juli. Pr. BentheimXXIV har ogsaa forladt os, alle de andre Personer af vort Følge hilser Dem forbindtligst – Jeg er velbefindende og henlever kiere Hr. Etatsraad Thorvaldsen

Deres forbundne og velvillige
Christian Frederik

Generel kommentar

Brevet har været sendt sammen med den danske søofficer Jørgen Conrad de Falsens hilsen til Thorvaldsen af samme dato. Falsens hilsen er skrevet på en seddel, der er limet direkte på kuvertens inderside.

Arkivplacering

m7 1821, nr. 58

Thiele

Gengivet hos Thiele III, p. 111-114.

Andre referencer

Delvist gengivet i Finn T.B. Friis: ‘Schweizerløven i Luzern og dens forhistorie’, in: Meddelelser fra Thorvaldsens Museum, København 1947, p. 47-48.

Emneord

Personer

Værker

A119 Døende løve (Schweizerløven), 1819, inv.nr. A119
A822 Jason med det gyldne skind, Tidligst 19.3.1803 - 1828, inv.nr. A822
A12 Venus med æblet, 1813 - maj 1816, inv.nr. A12
A29 Gratierne og Amor, april 1819, inv.nr. A29
A5 Merkur som Argusdræber, Senest 17.10.1818, inv.nr. A5
A177 Hyrdedreng, Senest 6.10.1817, inv.nr. A177
A53 Adonis, 1808, inv.nr. A53
A178 Danserinde, 5.7.1817, inv.nr. A178
A39 Hebe, 1816, inv.nr. A39
D174 Den fredsbringende Mars, 1808 - 1811, inv.nr. D174

Kommentarer

  1. Dvs. monumentet Døende løve (Schweizerløven), jf. A119, der blev indviet under stor bevågenhed den 10.8.1821. Monumentet var hugget direkte i en sandstensklippevæg i et tidligere stenbrud af den tyske billedhugger Lucas Ahorn efter en model udført af Thorvaldsen. De to modeller, der blev sendt til Luzern som forlæg, findes i dag i Historisches Museum Luzern. Monumentet var rejst til minde om de schweizergardister, som kæmpede og døde for Ludvig 16. (1754-1793) under den franske revolution hhv. 10.8. og 2. og 3.9.1792. Se evt. referenceartiklen om monumentet.

  2. I alt 26 officerer og ca. 760 underofficerer og menige fra schweizergarden blev dræbt under stormen på Tuilerierne den 10.9.1792 eller efterfølgende henrettet den 2. og 3.9.1792, efter at de på den franske konges ordre havde nedlagt våbnene.

  3. Mindehøjtidligheden foregik i Luzerns domkirke, Hofkirche.

  4. Dvs. i en park (Gletschergarten) omkring en lille sø med en sandstensklippevæg, hvori monumentet var udhugget direkte. Se evt. referenceartiklen om monumentet.

  5. Dvs. den tyske billedhugger Lucas Ahorn, der havde udført arbejdet med at hugge monumentet ud i klippevæggen i Luzern efter Thorvaldsens model, jf. A119.

  6. Det er tvivlsomt, om Ahorn tog til Rom efterfølgende og dermed benyttede sig af prinsens anbefaling af ham.

  7. En sådan rolle som vejleder for tilrejsende kunstnere var ikke uvant for Thorvaldsen, se evt. emneordet Thorvaldsen som mentor for andre kunstnere for flere eksempler på dette.

  8. Den schweiziske billedhugger Pankraz Eggenschwyler, der i første omgang havde fået opgaven med at udføre monumentet, men faldt ned fra stilladset under arbejdet og døde af sine kvæstelser. Det vides ikke, hvorfra prins Christian Frederik har fået indtrykket af, at afbrydelsen af arbejdet skyldtes “uefterrettelighed”, dvs. upålidelighed, jf. Ordbog over det danske Sprog.

  9. Dvs. upålidelighed, jf. Ordbog over det danske Sprog.

  10. Dvs. en forgyldt bronzeversion i formindsket størrelse af Thorvaldsens statue Hyrdedreng, jf. A177, jf. artiklen Christian 8.s borddekoration.

  11. Prins Christian (8.) Frederik bestilte i alt 10 formindskede kopier i forgyldt bronze til sin borddekoration, der udover Hyrdedreng, jf. A177, indbefattede:

    Se også referenceartiklen Christian 8.s borddekoration.

  12. Alle statuetter er monteret på sokler af rød porfyr. De tre gratier er desuden tilføjet et mellemled, der er udsmykket med en guirlande af amoriner og rosetter, jf. THM j. nr. 7 II 12/1949.

  13. Dvs. udsmykninger, ornamentering, jf. Ordbog over det Danske Sprog.

  14. Dvs. Thorvaldsens landsmand og elev Hermann Ernst Freund.

  15. Ifølge filologen og arkæologen Finnur Magnússon skyldtes initiativet til konkurrencen embedsmanden Jonas Collin, der indbød “et Selskab af anseete og fortjente Mænd, som udsatte forskjellige Præmier (af 200 Speciers Beløb) for de beste Tegninger over Æmner fra den nordiske Mythologie”, jf. Finnur Magnússon [Finn Magnusen]: Den Ældre Edda: En samling af de nordiske folks ældste sagn og sange, Bind 3, p. VII. Vinderne blev udvalgt i 1822 og var malerne J.L. Lund, Andreas Ludvig Koop og billedhuggeren og Thorvaldseneleven Hermann Ernst Freund.

  16. Christian (8.) Frederik kunne her meget vel hentyde til blandt andre maleren C.F. Høyer, der i en række indlæg i pressen argumenterede for at kunsten i oplysningens og opbyggelighedens navn skulle afbilde kristne eller antikke emner, hvorimod den nordiske mytologis motivverden kun gav anledning til afgudsdyrkelse og barbari, der ikke var i stand til at forædle ånden hos beskueren.
    Høyer sendte 23.6.1821 Thorvaldsen et lille skrift udgivet tidligere samme år som en opsamling af malerens tanker, jf. pamflet i Thorvaldsens bogsamling Tilegnet Det Kongelige Kunstakademiets Medlemmer og unge Kunstnere, København 1821, M875,10. Ifølge Høyers hilsen først i skriftet var der tale om en decideret pennekrig mellem tilhængerne af den nordiske motivverden på den ene side og den kristne og antikke på den anden.
    Også kunsthistorikeren N.L. Høyen stillede sig kritisk over for motiver fra den nordiske mytologi og forsvarede i Studenterforeningen 28.6.1821 sin antagelse om, at nordisk mytologi ikke var gavnlig for kunsten, jf. Haavard Rostrup: Billedhuggeren H.W. Bissen, København 1945, bind 2, p. 12, note 72.
    Akademiets sekretær, kunsthistorikeren Torkel Baden udgav 1820 skriftet Om den nordiske Mythologies Ubrugbarhed for de skjønne Kunster og kunne dermed også være en af de “angribere” af den nordiske mytologis værd, som prinsen her hentyder til. På prinsens og ikke mindst nordisk mytologis side stod bl.a. filologen og arkæologen Finnur Magnússon med sine forelæsninger om nordisk mytologi på Kunstakademiet i København og sit svarskrift til Badens ovennævnte kritik: Bemærkninger ved Torkel Badens skrift: Om den nordiske Mythologies Ubrugbarhed for de skjønne Kunster udgivet 1820. I dette skrift, p. 12, citerer Magnússon på sin side Thorvaldsen for at have forsvaret tanken om at afbillede de nordiske guder.

  17. Thorvaldsen var gentagne gange blevet opfordret til at anvende motiver fra den nordiske mytologi til sine værker, se f.eks. brev fra diplomaten og mæcenen baron Herman Schubart af 28.12.1804 og digteren Adam Oehlenschlägers tale ved en fest for Thorvaldsen 16.10.1819. Alligevel efterkom han ikke opfordringen, men vedblev at arbejde ud fra den antikke mytologis motivverden, allegorier og i mindre omfang kristendommens motivkreds. Maleren C.F. Høyer sendte 1821 Thorvaldsen en pamflet, Tilegnet Det kongelige Kunstacademiets [sic] Medlemmer og unge Kunstnere, M875,10, hvori maleren på baggrund af den udskrevne konkurrence med motiver fra nordisk mytologi angreb tanken om at anvende den nordiske motivverden, jf. forrige kommentar. Forrest i pamfletten skrev han en hilsen til Thorvaldsen, jf. 23.6.1821. Denne hilsen, der lader til at være sendt som en indforståethed, underbygger, sammen med den motivmæssige udeladelse i Thorvaldsens værk, en antagelse af, at den internationalt funderede billedhugger personligt ikke fandt den nordiske mytologi interessant og formentlig heller ikke lukrativ motivmæssigt set.
    Der kendes ingen kilder fra Thorvaldsens egen hånd, hvor han tager stilling til sagen. Ifølge Rikard Magnussen: ‘Thorvaldsen og Norden’, in: Nordens Kalender, Oslo 1939, p. 57, undslog billedhuggeren sig den nordiske motivverden ved at sige, at han ikke vidste, hvordan de nordiske guder skulle klædes på. For mere om dette emne se refererenceartiklen om Thorvaldsen og nordisk mytologi.

  18. Dvs. Kunstakademiet i København. Det var akademiets professorer C.F. Hansen, C.A. Lorentzen, C.W. Eckersberg og G.F. Hetsch, der i 1822 bedømte de indkomne tegninger, jf. Finnur Magnússon [Finn Magnusen]: Den Ældre Edda: En samling af de nordiske folks ældste sagn og sange, Bind 3, p. VII.

  19. Der sigtes her formenlig til sekretæren ved kunstakademiet Torkel Badens gengivelse af Thorvaldsens påståede udsagn til blomstermaler C.D. Fritzsch, trykt hhv. 26.12.1820 og 17.4.1821 i Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn, hhv. 17. årg., nr. 104 og 18. årg., nr. 31. Det fremgår tydeligt af kronprinsens formulering, at en blåstempling af de nordiske motiver fra Thorvaldsens side, ville være mere end kærkomment. Se refererenceartiklen om nordisk mytologi for mere om den såkaldte mytologistrid.

  20. Dvs. afspærre, jf. Ordbog over det danske Sprog.

  21. Den tidligere omtalte billedhugger Hermann Ernst Freund, der det følgende år vandt konkurrencen sammen med malerne J.L. Lund og Andreas Ludvig Koop, jf. Finnur Magnússon [Finn Magnusen], Den Ældre Edda: En samling af de nordiske folks ældste sagn og sange, Bind 3, p. VII.

  22. Dvs. Christian (8.) Frederiks hustru Caroline Amalie.

  23. Dvs. den danske diplomat og tidlige Thorvaldsen mæcen baron Herman Schubart.

  24. Formentlig prins Alexius von Bentheim-Steinfurt (1781-1866).

Sidst opdateret 03.10.2018