Denne biografi er under udarbejdelse.

Finnur Magnússon havde kontakt med Thorvaldsen særlig i kraft af sit embede som viceformand i Det Kgl. Nordiske Oldskriftselskab. Han skrev også hyldestsange til Thorvaldsen i anledning af hans ankomst til København 1819, jf. festen 16.10.1819, og igen efter billedhuggerens hjemkomst til Danmark 1838 ved en fest i Oldskriftselskabet 6.10.1838.

Derudover var han ophavsmand til en stamtavle over Thorvaldsens angivelige forfædre, der opregnes som bl.a. den islandske konge Mir-Kjartan, den danske konge Harald Hildetand og den svenske konge Ingjald.

Magnússon forelæste fra 1815 på Københavns Universitet over emner fra den nordiske mytologi og litteratur, særlig den ældre edda. Han virkede som forsker i norrøne emner, herunder runologi.

Han blev berømt og berygtet for sin tolkning af runerne på klippen Runamo i Blekinge, publiceret i en omkring 750 sider lang afhandling i 1841. Angivelig knækkede han koden ved at læse runerne baglæns, men blot få år senere kunne arkæologen J.J.A. Worsaae i Runamo og Braavalleslaget (1844) tilbagevise Magnússons tolkning fuldstændig, da han kunne påvise, at runerne slet ikke var runer, men simpelthen en geologisk formation.

Magnússon ligger begravet på Assistens Kirkegård i København.

Magnússons (moderne) gravsten

Referencer

• Småtryksarkivet, Thorvaldsens Museum, 1819.

Sidst opdateret 12.02.2020