27.12.1819

Afsender

Slotsbygningskommissionen

Afsendersted

København

Afsenderinfo

Rødt laksegl.

Modtager

Bertel Thorvaldsen

Modtagersted

København

Modtagerinfo

Udskrift: Til Hr. EtatsraadI Thorvaldsen / Ridder af DannebrogenII.
Tilskrift: Til Hr Etatsraad Thorvaldsen / Ridder af Dannebrogen &.

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af brevet.

Resumé

Et referat af mødet i København den 24.11.1819, hvor Thorvaldsen afgav løfte til Slotsbygningskommissionen om marmorversioner af Alexanderfrisen, jf. A503, to karyatider, jf. A55 og A56, fire runde relieffer, jf. A317 til A320, og en Kristus-figur, jf. A82, til Christiansborg Slot og Kirke. Slotsbygningskommissionen ønsker derudover gipsafstøbninger af Thorvaldsens øvrige arbejder samt formene dertil, således at man kan udsmykke slottet yderligere med disse; alternativt kunne man på slottet opstille de gipsafstøbninger, som Kunstakademiet har bestilt, når nu Akademiet dårligt har plads. Kommissionen foreslår at anbringe Jupiter, Minerva og Nemesis, jf. A316, i frontispicen på Christiansborg Slot i stedet for på Råd- og Domhuset, men beder om ikke Thorvaldsen vil koncipere en ny fronton, jf. A554, såvel som to skulpturer til sidstnævnte bygning.

Dokument

Ved Hrr Etatsraadens behagelige Nærværelse i undertegnede Commißions Møde den 24’. f.M.III havde De den Godhed at give Løfte om adskillige Kunstarbeider fra Deres Haand, og mødte derved Commißionens Ønske at see Fædrenelandet i Besiddelse af nogle af Deres Mesterverker til Prydelse for det nye SlotIV og flere offentlige Bygninger. Det eeneste man, foruden den under Arbeide værende FriiseV med de 2de. ChariatiderVI, samt de færdige basrelieffsVII til Slottet, tør vente af Marmor, maatte vel være den til Slotskirkens væsentlige Prydelse lovede Christus FigurVIII i Stedet for Altertavlen. Men det vilde være særdeles ønskeligt ogsaa at erholde Gibsafstøbninger af Hrr Etatsraadens øvrige Arbeider, og endmere at eye selve Formerne, for over diße at lade gjøre fleere Afstøbninger til Decorationer i Slottets forskjellige Værelser. Det er denne Commßion bekjendt, at det Kongelige KunstacademieIX skal have faaet Løfte paa deslige GibsafstøbningerX, men da Academiets LocaleXI neppe kan give Leylighed til diße Kunstsagers paßende Placering, vil Commißionen sørge for, at de i dertil indrettede Sale i det nye Slot kunde blive opbevarede. Commißionen giver Hrr Etatsraadens yttrede Forslag om at anbringe den til Frontespidsen over det nye RaadhuusXII bestemte basrelieffXIII i Slottets Fronton, sit fuldkomne Bifald, men den kan derfor, uagtet Raadhuset ey længere staaer under denne Commißions Bestyrelse, ikke andet end ønske at De ogsaa vilde tænke paa en paßende Decoration til denne smukke Bygnings Ziir, saavel ved en basrelieffXIV i dens Fronton, som ved de 2de. Lovgiveres, Solons og LycurgsXV Figurer i dens nu leedige Nicher under Portalet.
Commißionen gjør sig en Fornøyelse af at fremme Hrr Etatsraadens Ønske for vor unge Kunstner FreundXVI i Rom, at han nemlig maatte overdrages nogle Arbeider, der kunde bære hans Navn. Diße formener man kunde blive Gibsfigurer i Nicherne paa Slottets Hovedtrapper med de dertil hørende basrelieffs, til hvilken Ende jeg, Overbygnings-Directeur HansenXVII, vil give mig den Ære at overlevereXVIII Hrr Etatsraaden Maal af Nichernes Størrelse, samt Underretning om Belysningen m.v. til Afbetjening for Freund, og udbede vi os Hrr Etatsraaden ville behage at meddeele ham denne Commißions Beslutning.
Diße vare de væsentligste Punkter, hvortil Samtalen med Hrr Etatsraaden i Commißions-Mødet gav Anledning. I Henseende til de Udgifter Hrr Etatsraaden har havt ved Deres Reyse hertilXIX, maae Commißionen i Henhold til dens Skrivelse af 16’. February 1816XX udbede sig behagelig underrettetXXI om de Omkostninger som Deres Reyse har foranleediget, for at kunne anviise saavel Beløbet af diße, som af Deres Udgifter under Opholdet i Fædrenelandet. Sluttelig anmode vi Hrr Etatsraaden om at ville behageligst meddeele os Underretning om den Summa, som De maae ønske anviist i Afslag for de Arbeider, som De har havt den Godhed at paatage Dem.

Kiøbenhavn i Slotsbygnings Commßionen den 27’. Decbr. 1819.

HauchXXII     J.S. MøstingXXIII     MonradXXIV     C.F. HansenXXV

Generel kommentar

Som det fremgår, refererer dette brev mødet 24.11.1819 mellem Thorvaldsen og Slotsbygningskommissionen.

Arkivplacering

m6 1819, nr. 58

Emneord

Personer

Værker

A503 Alexander den Stores indtog i Babylon, 1812, inv.nr. A503
A55 Karyatide, 1813, inv.nr. A55
A56 Karyatide, 1813, inv.nr. A56
A317 Herkules og Hebe, 1808, inv.nr. A317
A318 Hygieia og Æskulap, 1808, inv.nr. A318
A319 Minerva og Prometheus, 1807-1808, inv.nr. A319
A320 Nemesis og Jupiter, 1810, inv.nr. A320
A82 Kristus, 1821, inv.nr. A82
A554 Salomons dom, 1835, inv.nr. A554
A316 Jupiter, Minerva og Nemesis, ca 1822, inv.nr. A316

Kommentarer

  1. Thorvaldsen blev udnævnt til “virkelig etatsråd” den 12.11.1819, jf. artiklen Thorvaldsens udnævnelser.

  2. Thorvaldsen blev udnævnt til ridder af Dannebrog 28.1.1810. Se også referenceartiklen Thorvaldsens udnævnelser.

  3. Jf. Thorvaldsen-kronologien 24.11.1819.

  4. Dvs. Christiansborg Slot, jf. artiklen Bestillingen til Christiansborg.

  5. Dvs. Alexander den Stores indtog i Babylon (Alexanderfrisen), marmorversion, Christiansborg Slot, jf. A503.
    Se også artiklen Bestillingen til Christiansborg..

  6. Karyatider, marmorversioner, jf. A55 og jf. A56, Christiansborg Slot, jf. artiklen Bestillingen til Christiansborg.

  7. Dvs.:

  8. Kristus, marmorversion, jf. A82, Vor Frue Kirke, København.

  9. Dvs. Kunstakademiet i København.

  10. Jf. artiklen Bestillingen til Kunstakademiet.

  11. Dvs. Antiksalen.

  12. Jf. Bestillingen til Råd- og Domhuset.

  13. Jupiter, Minerva og Nemesis, i kolossalstørrelse, brændt ler, frontispicen på Christiansborg Slot, jf. A316.

  14. Jf. Salomons dom, 1835, udkast til fronton til Råd- og domhuset, København, men ikke udført, originalmodel, A554.

  15. Dvs. statuer af de to, græske lovgivere Solon og Lykurgos, som C.F. Hansen havde bestilt til Råd- og Domhusets facade, jf. hans brev af 31.12.1806 til Thorvaldsen.

  16. Den dansk-tyske billedhugger Hermann Ernst Freund.

  17. Den danske arkitekt C.F. Hansen.

  18. Jf. brev af 26.1.1821 fra C.F. Hansen til Christian (8.) Frederik citeret i brev af 2.3.1821 fra Johan Gunder Adler til Thorvaldsen.

  19. Dvs. til København, jf. artiklen Rejsen til Danmark, juli-oktober 1819.

  20. Her menes formentlig brev af 6.2.1816 fra Slotsbygningskommissionen til Thorvaldsen.

  21. Jf. brev af 25.5.1820 fra Thorvaldsen til Slotsbygningskommissionen.

  22. Den danske overhofmarskal A.W. Hauch.

  23. Den danske gehejmestatsminister J.S. Møsting.

  24. Den danske embedsmand Peter Johan Monrad.

  25. Den danske arkitekt C.F. Hansen.

Sidst opdateret 01.11.2018