Bertel Thorvaldsen
Bagni di Lucca
Anna Maria Uhden
Rom
Udskrift: alla Signora / La Signora Anna Maria Uhden / Piazza Barbarrino No. 2/ à / Roma
Thorvaldsen har modtaget Anna Maria Uhdens to breve. Da Jacqueline Schubart har været syg, er han sammen med familien Schubart rejst til Bagni di Lucca. Dér har de fejret hendes fødselsdag, og om få dage rejser de til Livorno, hvorfra Thorvaldsen vil vende tilbage til Rom. Han udrykker sin taknemmelighed over for Angelo Cremaschi og hr. Titta, som har taget sig af Uhden. Han forsikrer Uhden om, at han ikke har i sinde at blive i Toscana, selvom han har modtaget flere bestillinger på værker af Elisa Baciocchi. Han beklager, at Margherita Cremaschi er syg og hilser venner og bekendte i Rom. Afslutningsvis beder han Uhden om ikke at vise brevet til nogen.
Bagni di Lucca 23 Sett.
1813
Carissima Amica
Con Somma piacere hò recevuto le vostro due LettereI delle quale io vedo che state bene Voi e la cara BambinaII, anche io sto grazia a Dio bene. Siamo venuto qui ai Bagni di LuccaIII per motivo che la Baronessa Elisa de SchubartIV sta gravamente ammalata di Petto pare che li Bagni abia fatto del bene sta ora un poco meglio. Abiamo sellebratoV qui la festa NatalizioVI della Sigra Baronessa e fra pochi giorni partiamo a LivornoVII, di la io farò il mio viagio per la volta di Roma, e spero di essere da Voi in principio di ottobreVIII. Sonno perginatoIX di tutte il bene che Sigr TittaX vi a fatto, io hò sempre detto che e buon galanuomo Sigr Titta e Sigr CremaschiXI e un CordigianoXII. Se la MadreXIII del Sigr MoriXIV domanda perche non ho scrito dica per cheXV non si puo fare niente sino al mio ritorno a Roma.
Sigr Cremaschi mi a scritoXVI che voi credeva che io non tornavo più a Roma per li gran lavoriXVII che io aveva trovato. e vero che me e proposto della gran Duchessa di ToscanoXVIII di opere da fareXIX, ma non e nulla di conclucive ancora, ma in tutti manere ci anche fusse non potrei mai lagiareXX le mie occupazione a Roma. – Mi dispiace della povera MargheritaXXI che e ammalata ma spero de trovarla bene in salute. Salutate me tanto Sigr Angelo Cremaschi e ingraziatelo per la Sua Lettera e securatelo che faro tutto posibele quel che Lui chiedeXXII. Me allegra tante che Sigr ValerinoXXIII a avuto il primo premio le fa onore tante più che io non sonno stato presenteXXIV. State bene voi birbissima AmicaXXV e datte un bagio alla cara piccola ElisaXXVI e salutate me tante nostoXXVII Amico Sigr Titta e tutti che domandeno di Vostro
Alberto Thorvaldsen
P.S. legette questo meglio che potete ma non fatelo vedere a nesuneXXVIII. Ci volete scrivere me due righe Fatte pur la soprascrito la direzione a Livorno comme il solito – a Dio
[I venstre margin, lodret:] le denari di Sigr MasimilianoXXIX spero che avete recevuto
Bagni di Lucca d. 23. september
1813
Kæreste veninde
Med største glæde har jeg modtaget Deres to Breve, hvoraf jeg ser, at De og den kære pige har det godt, også jeg er gudskelov vel. Vi kom her til Bagni di Lucca, fordi baronesse Elisa de Schubart er alvorligt angrebet af brystsyge, men det synes, at badene har gjort hende godt, hun har det nu lidt bedre. Vi fejrede her fru Baronessens fødselsdag, og om få dage rejser vi til Livorno; derfra begiver jeg mig til Rom og håber at være hos Dem i begyndelsen af oktober. Jeg er taknemmelig for alt godt, hr. Titta har gjort Dem, jeg har altid sagt, at hr. Titta er en hædersmand, og at hr. Cremaschi er en hofmand. Hvis hr. Mori’s mor spørger om, hvorfor jeg ikke har skrevet, så sig til hende, at det er fordi, man ikke kan foretage sig noget, før jeg vender hjem til Rom.
Hr. Cremaschi har skrevet til mig, at De troede, jeg aldrig mere ville vende tilbage til Rom på grund af de store arbejder, jeg har forefundet her. Det er sandt, at storhertuginden af Toscana har foreslået mig at udføre forskellige arbejder, men endnu er intet afgjort, men selv om det gik i orden, ville jeg ikke kunne forlade mine beskæftigelser i Rom. Jeg er ked af, at stakkels Margherita, er syg, men jeg håber at finde hende ved godt helbred. Hils hr. Angelo Cremaschi mange gange og sig ham tak for hans brev, De må forsikre ham om, at jeg gør alt, der står i min magt, som han beder om. Jeg glæder mig meget over, at hr. Valerino er blevet tildelt førstepræmien, det gør ham så meget desto mere ære eftersom jeg ikke har været tilstede.
Hav det nu godt, uvorne veninde, og giv den kære lille Elisa et kys og hils vores ven hr. Titta mange gange og alle andre som spørger efter Deres
Alberto Thorvaldsen
P.S. Læs dette så godt De kan og vis det ikke til nogen. Hvis De vil skrive et par linjer til mig gør det til adressen i Livorno som sædvanlig – farvel
[I venstre margin, lodret:] Jeg håber De har modtaget pengene fra hr. Masimiliano.
[Delvist oversat af Bobé, op. cit., p. 74-76. Let revideret.]
Thorvaldsen var med Schubart-familien rejst til Bagni di Lucca og skrev herfra til Anna Maria Uhden, som i to breve, senest 24.8.1813, havde bedt om nyt.
Det er værd at bemærke, at Thorvaldsen afslutningsvis beder Uhden om ikke at vise brevet til nogen, antagelig fordi billedhuggeren skammede sig over sine skrivefærdigheder, se evt. referenceartiklen Thorvaldsens tale- og skriftsprog. At Thorvaldsen var bevidst om, hvilken del af hans brevkorrespondance, der kom andre for øje, fremgår bl.a. af Christine Stampes erindringer, Stampe, op. cit., p. 111, beskriver hvordan de sammen ryddede op i billedhuggerens papirer under hans ophold på Nysø: “Blandt de Forberedelser til Reisen var ogsaa, at jeg hialp Thorvaldsen at see hans Papirer igiennem, og vi brændte en Mængde gamle Breve og Ting, som vare bedre at brænde, mente han.” Se desuden referenceartiklen Censur.
Brevet er indgået som en gave til museet fra Marcello Giorni, Los Angeles, U.S.A.
|
|
Musernes dans på Helikon, 1816, inv.nr. A341 |
Sidst opdateret 31.07.2013
Der kendes kun det andet brev af 24.8.1813. Det første er antagelig gået tabt, se evt. Forsvundne breve.
Thorvaldsens datter Elisa, der var blevet født samme år d. 8. marts. dvs. på Thorvaldsens romerske fødselsdag.
Bagni di Lucca, der ligger 25 km nord for Lucca, i Toscana, var på denne tid et af Europas mest berømte og mondæne kursteder. Her opholdt bl.a. Elisa Baciocchi sig med hele sit hof i sommermånederne, se denne hjemmeside om badenes historie.
Ifølge Thiele II, p. 241, begav Herman Schubart sig på lægens råd til Bagni di Lucca med sin syge kone, Jacqueline, og inviterede Thorvaldsen med, se Thorvaldsen-kronologien.
Thorvaldsens værtinde på Montenero Jacqueline Schubart.
Dvs. celebrato, fejret.
Jacqueline Schubarts fødselsdag d. 10. september.
Thorvaldsen rejste fra Bagni di Lucca i slutningen af september. Han ankom til Montenero senenst 16.10.1813, se Thorvaldsen-kronologien.
Thorvaldsen vendte først hjem til Rom i begyndelsen af december 1813, se Thorvaldsen-kronologien.
Muligvis menes grato, dvs. taknemmelig.
Navnet er en diminutiv-form af Giambattista. Hr. Titta var en fælles ven af Thorvaldsen og Uhden, som tilsyneladende tog sig af Anna Maria, når Thorvaldsen var bortrejst. Han nævnes også af Thorvaldsen i brev 27.7.1813 og af Uhden i brev af 24.8.1813. Denne person er endnu uidentificeret.
Kunsthandleren Angelo Cremaschi.
Dvs. cortegiano, hofmand. Thorvaldsen refererer her til Uhdens omtale af Angelo Cremaschi i brev af 24.8.1813. Uhden bruger dog udtrykket ironisk, da hun samtidig beklager sig over Cremaschis manglende opmærksomhed over for hende. Thorvaldsen har muligvis ikke forstået dette, ihvertfald er udtrykket her ment bogstaveligt. Måske har Cremashi’s brev af 6.9.1813 formildet ham. I dette brev erkender Cremaschi, at han har forsømt at besøge Uhden og undskylder sig med, at hans datter har været alvorlig syg.
Ferdinando Moris mor, som endnu er uidentificeret.
Ferdinando Mori var på denne tid beskæftiget med at udføre kobberstik af Alexander den Stores indtog i Babylon, A503, se breve af 25.5.1813 og 8.6.1813. Stikkene skulle tilføjes en udvidet udgave af bogværket med gengivelser af Thorvaldsens værker, som Mori sammen med brødrene Riepenhausen havde udgivet i 1811, se Riepenhausen og Mori: Le statue e li bassirelievi inventati e scolpiti in marmo dal cavaliere Alberto Thorwaldsen scultore danese. Disegnati ed incisi dai Riepenhausen e da Ferdinando Mori, Rom 1811. Bogen findes i Thorvaldsens bogsamling, M1. Se også referenceartiklen Samtidige reproduktioner af Thorvaldsens værker.
Her menes perché, dvs. fordi.
Brev af 6.9.1813, hvori Cremaschi beretter, at Uhden at har været oprevet over rygter om, at Thorvaldsen ville blive i Firenze.
Her refereres til værker som Elisa Baciocchi bestilte af Thorvaldsen, se kommentar nedenfor.
Storhertuginden af Toscana, Elisa Baciocchi.
Elisa Baciocchi bestilte i Bagni di Lucca flere værker af Thorvaldsen, bl.a. et relief, Virgil, som læser Æneiden for Augustus og en kopi af Musernes dans på Helikon (jf. originalmodel A341), sandsynligvis det eksemplar, der blev udført 1829. Der findes dog ikke senere spor af disse værker. Se referenceartiklen Forsvundne værker af Thorvaldsen og Thiele II, p. 242-243. Se desuden brev af 4.9.1813 og 22.9.1813 fra Elisa Baciocchi.
Antagelig menes lasciare, forlade.
Margherita Cremaschi, datter til Angelo Cremaschi, var alvorlig syg. Uhden og Cremaschi havde berettet om Margheritas sygdom i breve af henholdsvis 24.8.1813 og 6.9.1813.
Angelo Cremaschi havde i brev af 6.9.1813 bedt Thorvaldsen om at gøre reklame for sin kunsthandlerforretning hos Herman Schubart og andre i billedhuggerens omgangskreds.
Thorvaldsens elev Valeriano Salvatierra, som var blevet tildelt førstepræmien ved Accademia di S. Luca, se Harald Tesan: Thorvaldsen und seine Bildhauerschule in Rom, Köln, Weimar & Wien 1998, p. 218. Se også referenceartiklen Thorvaldsens assistenter.
Thorvaldsen hentyder til, at han i egenskab af akademiprofessor ved Accademia di S. Luca sædvanligvis ville have været med til at bedømme elevernes arbejder. Thorvaldsen blev udnævnt professor ved Accademia di S. Lucca i 1808, se evt. referenceartiklen Thorvaldsens udnævnelser.
Skriftstedet kan omtrentlig oversættes “uvorne veninde”, men er af Bobé op. cit., p. 76, oversat “min søde veninde”, hvilket er en forfladigelse af udtrykket, birbissima, superlativ af birba, dvs. gavtyv, slyngel.
Der er bevaret tekstfragmenter fra antagelig april 1802, hvoraf det fremgår, at denne drillende leg på ord har fundet sted fra begyndelsen af forholdet. Her benævner Thorvaldsen Uhden “birbona per tutta”, dvs. helt igennem en slyngel!
Thorvaldens datter Elisa. Stampe, op. cit., p. 98-99, beretter, at Thorvaldsen, der havde mistet sønnen Carlo Alberto i 1811, stødte datteren fra sig, da han ikke ville udsættes for et lignende tab. Til Stampe fortalte Thorvaldsen: “Jeg vil ikke attachere mig til Nogen mere; skal jeg leve, skal det være for Konsten alene.” Stampe, op. cit., p. 98. Brevets kærlige hilsen til Elisa kunne dog tyde på, at billedhuggeren var knap så følelseskold, som han selv erindrer. Thiele II, p. 241, skriver da også, at Thorvaldsen gav den spæde Elisa “[...] sin fulde Ømhed og Kiærlighed.”
Dvs. nostro, vores.
Thorvaldsen skammede sig sandsynligvis over sine manglende skrivefærdigheder, se den generelle kommentar.
Billedhuggeren Massimiliano Laboureur. Det er usikkert hvilke penge, der her er tale om. Af kvittering af 1.2.1813, fremgår det, at Laboureur udbetalte en månedslån til Thorvaldsen. Muligvis er det løn fra S. Luca Akademiet, hvor begge billedhuggere var professorer.