Tilbage til B

Elisa Baciocchi

Elisa Baciocchi mødte antagelig Thorvaldsen ved Bagni di Lucca, hvor de begge opholdt sig i august-september 1813. Hun bestilte her adskillige værker af billedhuggeren. Der findes dog ikke senere spor af disse bestillinger.
Elisa Baciocchi var søster til Napoleon 1. og regerede sammen med sin mand Félix Baciocchi over fyrstedømmerne Piombino og Lucca. Siden fik hun tillige fyrstedømmet Massa-Carrara og dermed titel af storhertuginde af Toscana. Fyrsteægteparret Baciocchi blev dog allerede 1814 detroniseret.

Referencer

  • Louis Bobé: Thorvaldsens i Kærlighedens Aldre, København 1938, p. 54, 71.
  • Thiele II, p. 242-243.

Sidst opdateret 19.02.2019

Elisa Baciocchi

Maria Anna (Marie Anne) Elisa Bonaparte Baciocchi, f. Bonaparte 1777-1820 Fransk Storhertuginde af Toscana
Til Thorvaldsen2 dok.

Omtalt i3 dok.