Bertel Thorvaldsen
Rom
Thomas Hope
London
Ingen udskrift, da der er tale om et udkast.
Dateringen bygger på Thorvaldsens kommentar til Thieles manuskript til den første Thorvaldsen biografi, jf. brev af 8.1.1829 fra F.F. Friis til Thiele. Heri står, at Jason med det gyldne skind, A822, afsendtes i august 1828. Jørgen Knudzons brev af 4.10.1828 omtaler ligeledes, at Thorvaldsen har afleveret Jason til Luigi Chiaveri, der skulle forestå forsendelsen, og underbygger dateringen til sensommeren 1828. Jason ankom til bestilleren Hope i løbet af vinteren 1828-29 (jf. Hopes brev af 3.8.1829), og må altså senest være afsendt 4.10.1828.
Thorvaldsen fremsender 25 år efter kontraktens indgåelse Jason med det gyldne skind, A822. Af taknemmelighed for den oprindelige bestilling og som kompensation for den lange ventetid forærer han Hope en ny portrætbuste af Hopes ældste søn, Henry Thomas Hope, A825, samt reliefferne A genio lumen (Kunsten og lysets genius), A828, og Amor hos Anakreon. Vinteren, A827.
da molto tempo io dovea compiere il debito di averle mandata la statua del GiasoneI, che da molti anni fa essa generosamente mi commesseII, ma i tempi calamitosiIII, che sopragiunsero, e le guerre, che troncarono le communicazioni mi tolsero La compiacenza di mostrarle la mia gratitudine, e la mia prontezza.
Susseguentemente io cominciai a rilevare nella statua alcuni diffettiIV, che prima non si scorgero, e che mi si fecero palesi di mano in mano, che avvanzai nell’arte mia. Più volte si posi le mani per correggerli, e sempre mi caddero le braccia difidando di migliorarla. Alla fine mi è avvenuto di terminare questa Statua, e mi reco ora a dover d’inviarla.
Prego la di lei bontà a volere aggradire ancora i pochi oggetti, che m’unisco cioè un ritratto di sua FamigliaV, un basso rilievoVI rappresentante il genio fecondatore dell’invenzione, e dell’immaginazione coll’ojlio vitale dell’Idea, e un altro piccolo basso rilievoVII desunto da uno scherzo d’anacreonte.
Sarò fortunato, che degni tenere queste mie memorie in ricordo del mio rispetto, della mia venerazione, e delle infinite mie obbligazioni.
So, che al mondo è cosa facile donare a Persone riche, ove si spera larghezza di premio. Io la prego a non volermi tenere in questo numero. Sono ricco abbastanzaVIII, perche non mi manca il bisognevole, ma la maggiore mia richezza sarà ch’Ella mi accordi, e mi faccia provare col fatto il dolce sentimento della gratitudine ch’io per me stimo essere il più bel aqquisitoIX dell’Uomo. Spero adunque che non vorrà defraudarmi di questo adornamento e accetteràX i segni del mio buon cuore, e di quel rispetto, che mi farà essere finche vivo
devmo
Der findes en fransk oversættelse af dette brevudkast, som formentlig i indhold og form svarer til det afsendte brev. Det afsendte brev kendes ikke i dag. Korrespondancen med Hope foregik på fransk; se hertil også brevene fra Hope til Thorvaldsen af 6.4.1819 og 3.8.1829.
17.9.1917 afholdtes en auktion over Thomas Hopes samlinger og indbo, og det lykkedes museets daværende direktør Mario Krohn (1881-1922) at købe ikke blot Thorvaldsens berømmede Jason med det gyldne skind, A822, til museet, men også busterne af Hope-familiens medlemmer (Thomas Hope, A823, Louisa Hope, A824, Henry Thomas Hope, A825 og Adrian John Hope, A826) samt de to relieffer A genio lumen (Kunsten og lysets genius), A828, og Amor hos Anakreon. Vinteren, A827.
Efter 1. Verdenskrigs afslutning blev værkerne i 1920 fragtet til Danmark og opstillet i museet. For mere om auktionen, se Margrethe Floryan, op. cit., p. 62-65.
Melchiorre Missirini
|
|
Jason med det gyldne skind, 28. januar 1803 - Senest 19. marts 1803, inv.nr. A52 |
|
|
Jason med det gyldne skind, Tidligst 19. marts 1803 - 1828, inv.nr. A822 |
|
|
Thomas Hope, Tidligst 1817, inv.nr. A823 |
|
|
Henry Thomas Hope, Senest 1828, inv.nr. A825 |
|
|
Louisa Hope, juli 1824, inv.nr. A824 |
|
|
Adrian John Hope, Tidligst 1817, inv.nr. A826 |
|
|
Henry Thomas Hope (?), Antagelig 1817, inv.nr. A266 |
|
|
Amor hos Anakreon, Vinteren, Tidligst 1823, inv.nr. A827 |
|
|
A genio lumen (Kunsten og Lysets genius), Antagelig tidligst 1824 - Senest 1828, inv.nr. A828 |
Sidst opdateret 12.03.2018
Hope havde bestilt Thorvaldsens gennembrudsværk, Jason med det gyldne skind, A52, udført i marmor 25 år tidligere, jf. kontrakt af tidligst 19. og senest 23.3.1803. Først i vinteren 1828-1829 modtog han statuen, A822. Se hertil Hopes takkebrev af 3.8.1829. For mere om bestillingens lange historie se referenceartiklen om Jason og Hopes bestilling.
Se hertil kontrakten om Jason med det gyldne skind, A822, af tidligst 19. og senest 23.3.1803.
Thorvaldsen henviste her og i det følgende til Napoleonskrigene, der for ham og andre kunstnere resulterede i en nedgang i antallet af tilrejsende kunder. Med dette fulgte en stram økonomi, der nødsagede Thorvaldsen til at tage imod nye bestillinger og dermed nye forskud, før de gamle bestillinger var fuldført.
Under Napoleonskrigene var den direkte afsendelse af værket til England fra det fransk-dominerede kontinent og dets havne ikke mulig pga. den gensidigt pågående fransk/engelske blokade. Alt engelsk blev konfiskeret efter et dekret udstedt af Napoleon 21.11.1806, jf. Chr. Blangstrup (red.), Salmonsens Konversations Leksikon, København 1923, bind XIV, p. 471-72. Hopes agent Patrick Moir opfordrede derfor Thorvaldsen til i 8.4.1806 at sende værket over Danmark i sit eget navn, men opfordringen blev ikke efterfulgt af Thorvaldsen. For mere detaljeret herom, se referenceartiklen om bestillingens lange og slidsomme historie. For specifikt om Napoleonskrigene klik her.
Thorvaldsen hentydede her formentlig til de kompositoriske svagheder, han med årerne syntes at have set i sit så berømmede ungdomsværk. I 1830’erne omarbejdede han således den originale gipsmodel, A52, for at opnå et bedre resultat. Originalmodellen af Jason med det gyldne skind, A52, fremviser den dag i dag sporene efter Thorvaldsens omarbejdning, der blev kritiseret fra flere sider, bl.a. fra Thorvaldsens Museums arkitekt Gottlieb Bindesbøll. Se kilderne til dette i referenceartiklen om bestillingen her.
Muligvis tænkte Thorvaldsen også på marmorets udseende, der under udhugningen viste sig at have mange sorte årer. Der kendes dog ingen kilder, hvor Thorvaldsen beklager sig over dette, men andre har bemærket det og anset det for skæmmende. Se kilderne til dette her.
Hermed menes med sikkerhed i hvert fald busten af Hopes ældste søn, Henry Thomas Hope, A825. Busten var, som det også fremgår af Hopes takkebrev af 3.8.1829, en overraskelse for Hope. Formentlig fordi den i 1816-17 modellerede buste af sønnen var blevet erstattet af en opdateret version. Henry Thomas Hope synes at have været på gennemrejse i Rom 1822-23, jf. Thiele III, p. 342, og må ved denne lejlighed have fået modelleret en ny buste. Det var denne nye buste af den da ca. 14-årige dreng, der blev udført i marmor og sendt til Hope som en overraskelse. På Thorvaldsens Museum findes således endnu en drengeportrætbuste i originalmodel, A266, som ikke kendes i marmor, men som antagelig er identisk med den model, Thorvaldsen udførte af Henry Thomas Hope vinteren 1816-1817, hvor drengen var omkring otte år gammel. Se hertil Sass, op. cit., vol. I, p. 296-300.
Formentlig sendte Thorvaldsen også de øvrige portrætbuster af den Hope’ske familie ved denne lejlighed og har dermed med sin formulering “un ritratto di famiglia” ment, at busterne tilsammen udgjorde et familieportræt, jf. også busterne af hhv. sønnen Adrian John Hope, A826, Thomas Hope, A823, og Hopes hustru Louisa Hope, A824.
Det vides dog ikke med fuldstændig sikkerhed, hvornår de øvrige buster af familien Hope er blevet afsendt, men efter al sandsynlighed er det sket sammen med forsendelsen af Jason og busten af Henry Thomas Hope. Hope takkede i sit svarbrev for “les bustes de quelques membres de ma famille”, altså i flertal. Se kommentaren til “bustes” i dette brev for mere herom.
Dvs. marmorrelieffet A genio lumen (Kunsten og lysets genius), A828.
Dvs. marmorrelieffet Amor hos Anakreon. Vinteren, A827.
At Thorvaldsen på denne tid var tilstrækkeligt velhavende til ikke at skulle bekymre sig om hverdagens nødvendigheder, afspejles eksempelvis i det stigende antal skrivelser, han modtog, med bønner om udbetaling af almisser; se evt. hertil brevene tilknyttet emneordet velgørenhed fra Thorvaldsen udbedes.
Formentlig menes “acquisito”. Dvs. at taknemmelighed er den højest opnåelige af de menneskelige egenskaber. Se hertil den franske oversættelse af udkastet, hvor teksten lyder: “ce que j’estime être le plus beau titre de mérite qu’un homme puisse avoir”.
Som det fremgår af Hopes svarbrev modtag han mod stor taknemmelighed både de bestilte og de ekstra medsendte værker. Den lange og til tider stridsomme historie endte således til begge parters tilfredshed. For mere om bestillingen og den lange udførelseshistorie, se referenceartiklen om Jason og Hopes bestilling.