No. 4633 af 10319
Afsender Dato Modtager
Jørgen Knudtzon [+]

Afsendersted

Lausanne

4.10.1828 [+]

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af brevet.

Bertel Thorvaldsen [+]

Modtagersted

Rom

Modtagerinfo

Udskrift: Monsieur Monsieur Thorvaldsen &ta &ta &ta Rome.
per mezzo del vostro servo ed amico Luigi Chiaveri.

Resumé

Kommentarerne til dette brev er under udarbejdelse.

Se original

Kiære Thorvaldsen.
Jeg udsætter ikke et Øieblik for at meddele Dem den store Fornøielse, ieg har havt i at erholde et Brev fra Chiaveri, hvori han meddeler mig at have modtaget af Dem Deres Jason, den unge Hope’s Buste og Basreliefet, som De har bestemt for Herr Hope. De giør Dem intet Begreb om, hvilken Triumph dette er for mig; ieg skal nu ei mere nødes at høre, at man giør Anmerkninger om Dem, som ei vare fordelagtige.
At De har været saa god at fuldende mit Basrelief og Labouchères Venus, var mig naturligviis ogsaa overmaade kiært at erfare; ieg haaber de ere blevne afsændt paa samme Tiid som Herr Hope’s og at ieg skal treffe dem ved min Ankomst i London, hvor maaske ieg kan selv være tilstæde ved Udpakningen. Jeg haaber Chiaveri har betalt Dem for Deres Venus saavelsom for Basreliefet ifølge de Anstalter ieg giorde, inden ieg forlod Rome – ieg kan aldrig være Dem taknemelig nok, kiære Thorwaldsen, for Deres Godhed mod mig, og troe mig, at ingen kan nyde mere end ieg Deres uskatterlige Erindringer.
Prindsen af Danemark og Følge have netop forladt os; den 25de ere de bestemt at ankomme til Kiøbenhavn. Prindsen var meget bedrøvet over at forlade dette Land og loed til at længes mindst efter Fødelandet af det hele Selskab.
Da ieg formodede De reiste til Carrara, og da ieg intet hørte fra Dem, kan ieg ei beskrive Dem, hvilken Frygt ieg har været i at blive skuffet, især da ieg havde givet Labouchère de bedste Forhaabninger om at have hans Venus inden Aarets Udgang; tænk Dem derfor min Glæde i at modtage Chiaveris Brev; han gav mig tillige de mest tilfredsstillende Efterretninger om Deres Helbred. Gud give at heri ingen Forandring skeer, og at ieg efter min Bestemmelse kan have den Glæde at samles med Dem om et Aars Tiid. – Baillie deeltager med mig i bedste Ønsker og Hilsninger til Dem, han deeler min Glæde. – Gud være med Dem og ledsage Dem og tro mig evig
Deres meget hengivne Ven
Jørgen Knudtzon
Lausanne 4de Octob. 1828. addresse d’hr Hottinguer & Co. Paris.

Arkivplacering
m13 1828, nr. 108
Thiele
Delvis citeret hos Thiele III, p. 341-342.
Andre referencer

  • Hroar Olsen: ‘Breve til Thorvaldsen fra Jørgen Knudtzon’, in: Kunst og Kultur, 1. Hefte, 1915, p. 46-47.
Emneord
Jason og Hopes bestilling · Relieffer, antik mytologi · Statuer, antik mytologi · Thorvaldsens værker, bestilleres modtagelse af
Sidst opdateret 18.08.2014 Print