Henry Thomas Hope
Henry Thomas Hope var ældste søn af Thomas og Louisa Hope og kom som sådan i kontakt med Thorvaldsen, da han i 1817 formentlig blev portrætteret af billedhuggeren under familiens ophold i Rom 1816-17, jf. Henry Thomas Hope?, A266 (gipsafstøbning).
Han var sandsynligvis i Rom igen omkring 1822-23, hvor han atter blev portrætteret af Thorvaldsen, jf. Henry Thomas Hope, A265 (gipsmodel) og A825 (marmorversion). Det sidstnævnte portræt, A825, forærede Thorvaldsen i 1828 Thomas Hope som en del af kompensationen for den lange ventetid på Jason med det gyldne skind, A822.
Thorvaldsen: Henry Thomas Hope, A825
Henry Thomas Hope arvede godset Deepdene efter faderens død i 1831.
Værker på Thorvaldsens Museum
Se Hope repræsenteret i Kataloget.
Referencer
- Else Kai Sass: Thorvaldsens Portrætbuster, vol. I, København 1963, p. 281-282 og 292-301.
- Referenceartiklen Jason og Hopes bestilling.
Sidst opdateret 27.06.2019