Bertel Thorvaldsen
Rom
Fonden ad usus publicos
København
Ingen udskrift.
Brevudkast til brev af 24.4.1804, som svar på fondens brev af 6.3.1804. Brevet må være skrevet inden Thorvaldsens afrejse til Napoli april 1804, jf.den generelle kommentar.
Thorvaldsen takker varmt for legatet, der har opmuntret ham i en svær tid, og han lover at ville arbejde bedst muligt for sit fædreland. Han er overbevist om, at dette endnu i nogle år fremover sker bedst i Rom, hvor fagets vilkår er langt bedre end i Danmark. Derefter vil han vende hjem for at leve og dø. Thorvaldsen vil straks hæve de anviste penge.
Jeg har modtaget et BrevI fra den (høystærede) KomissionII, som jeg virkelig ikke veed hvorledes jeg skal kunne svare paa. Komissionen viser ej blot det første Forsøg af et Udkast til et KunststykkeIII, som jeg vovede at fremstille offentlig, en Opmærksomhed, der overgaaer selv mine lykkeligste Øyeblikkes Forhaabninger, men rejser ved Ære og Belønninger endog mit Mod just nu, da ej blot Begynderens Ufuldkommenhed og Frygtsomhed, men ogsaa mit Helbreds SvaghedIV trykkede det. Selv Hans Kongelige Høyhed KronprindsensV Bifald, Hans MajestætsVI Naade har den erhvervet mig.
Sikkerlig! ingen Bestræbelse skal blive mig vigtigere end at fortjæne saa ædel en Lykke og, om mine Kræfter ville tillade det, at arbejde for et Fædrenelands Ære, der saaledes elsker sine Børn. Jeg troer som (den høystærede) Komission at det er bedst jeg for det første bliver nogle Aar i RomVII, hvor Midlerne saavel til min Uddannelse, som til Udførelsen af Kunstværker i mit Fag ere flere og lettere mindre kostbare end i mit langt kjærere Fødeland, og hvor den større Sammenkomst af Kunstnere og Kunstelskere lettere kunne gjøre mig bekjændt. Men at leve og døe ønsker jeg kun i mit langt kjærere og lykkeligere Fødeland, og nu kun saa meget mere, som jeg tør haabe min elskede Regjerings GunstVIII.
En Avista VexelIX paa 240 rd tager jeg mig den Frihed med denne Post at sende til
Anbefalende mig fremdeles til den høystærede Komissions gunstige Erindring henlever jeg
Komissionens
underdanigste Tjæner
I have received a letter from the (honourable) directors of the foundation, which I really do not know how to be able to answer. The directors have not only vouchsafed attention which exceeds my most sanguine expectations to the first attempt at a study of a piece of art which I dared exhibit in public, but even raise my courage with honour and awards just now when not only the shortcomings and timidity of the beginner but also my infirmity oppressed it. Even His Royal Highness the Crown Prince’s approval, His Majesty’s favour has it obtained for me.
Surely! No endeavour shall be more important to me than to deserve such an elevated happiness and, if I have strength enough, to work for the honour of a native land which loves its children like this. As the (honourable) directors I think that it is best for the time being that I stay some years in Rome where the means to my studies as well as to the execution of works of art in my line are more and easier less expensive than in my much dearer native land and where greater meeting of artists and art lovers would more easily make me known. However, I only wish to live and to die in my far more dear and happy native land and now so much more as I dare hope for the favour of my beloved government.
I take the liberty to send an avista bill for 240 rix-dollars by this mail.
Sincerely still to the memory of the honourable directors I live
The directors’
Most humble servant.
[Translated by Karen Husum]
Konceptet må være skrevet i Rom umiddelbart før Thorvaldsens afrejse til Napoli, der fandt sted mellem den 10. og 19. april 1804, eftersom koncipisten er den samme som i brevudkastet til Herman Schubart af medio april 1804, der med sikkerhed er skrevet i Rom. I brevet til Schubart ses sætninger enslydende med ovenstående, og Thorvaldsen erklærer desuden at ville skrive til Fonden ad usus publicos straks med første post, hvilket underbygger antagelsen af, at de to breve er skrevet umiddelbart efter hinanden. Nærværende udkast resulterede dog ikke umiddelbart i et brev, og først efter endnu et udkast af senest 24.4.1804, skrevet i Napoli, kom den afsendte brev af 24.4.1804 afsted. Dette første brevudkast er langt mere umiddelbart og mindre glatpoleret i sin tone end det afsendte.
NN
Koncipisten er endnu uidentificeret, men kaldes af hensyn til senere sammenligning nr. 2 og er identisk med koncipisten i brevudkastet til Herman Schubart af medio april 1804.
Sidst opdateret 29.04.2015
Se brev fra Fonden ad usus publicos af 6.3.1804, hvori det meddeltes Thorvaldsen, at han havde modtaget en “Gratification” på 300 rigsdaler.
Dvs. Fonden ad usus publicos; ordet kommission anvendes her om direktionen i fonden: Christian Ditlev Reventlow og Ernst Schimmelmann, mens Jonas Collin var fondens sekretær, jf. Ordbog over det danske Sprog, pkt. 2.
Det kan ikke fastslås, om Thorvaldsen her omtaler sine arbejder generelt, eller om han, som det synes af ordvalget, hentyder til et enkelt udkast. Fonden nævnte ikke enkeltværker i begrundelsen for legatet (jf. brev af 6.3.1804), men omtalte generelt billedhuggerens mange prøver på hans kunnen og den hæder og ære, han havde vundet i udlandet hos kunstkendere. Der kunne altså være tale om de værker, som Thorvaldsen i 1798 og i 1802 havde sendt hjem til Kunstakademiet i København som bevis på sine fremskridt, se evt. referenceartikel om disse.
Mest naturligt ville det være, at der enten var tale om Bacchus og Ariadne, A1, som Thorvaldsen havde sendt hjem til Akademiets bedømmelse sommeren 1798. Eller de buster, som Nicolai Abildgaard netop med stor forsinkelse havde modtaget, og som han omtalte i sit brev til Thorvaldsen af 17.1.1804. Charlotte Schimmelmann omtalte også busterne (jf. Herman Schubarts brev af 21.1.1804), og hendes mand, Ernst Schimmelmann, var netop meddirektør i Fonden ad usus publicos og havde lovet sin hustru at fremme Thorvaldsens sag. Fondens anden direktør, Christian Ditlev Reventlow, ville Charlotte Schimmelmann, jf. Schubarts ovennævnte brev, også søge at motivere til yderligere interesse for Thorvaldsen.
Thorvaldsen havde været syg gennem det sidste år, se evt. referenceartikel om Thorvaldsens sygdom 1803-04.
Dvs. kronprins Frederik (6.). Ved bifald hentydes til den uddelte “gratification” – se koncept af senest 24.4.1804, hvor dette uddybes.
Dvs. Christian 7. Ved nåde hentydes til den uddelte “gratification” – se koncept af senest 24.4.1804, hvor dette uddybes.
Thorvaldsen har her tolket fondens diskrete hentydning om, at Thorvaldsen for de tilståede penge kunne forblive endnu en tid i Rom, hvor han som kunstner naturligt hørte hjemme, helt rigtigt, jf. fondens brev af 6.3.1804. Sætningen er dog udeladt i det afsendte brev af 24.4.1804, måske fordi den kunne afsløre Thorvaldsens, fra et nationalt dansk synspunkt, lidt for overvældende glæde ved tanken om at kunne udskyde hjemrejsen endnu engang.
Spørgsmålet om Thorvaldsens eventuelle forbliven i udlandet havde længe bekymret ham, se referenceartikel herom.
Antagelig hentydede Thorvaldsen her, udover æresbevisningen ved at have modtaget legatet, til udsmykningsopgaverne ved genopbygningen af Christiansborg Slot i København, som Thorvaldsen var blevet lovet inddragelse i gennem både Nicolai Abildgaards og Herman Schubarts breve af hhv. 17.1.1804 og 21.1.1804, se evt. referenceartikel om Bestillingen til Christiansborg.
En veksel blev brugt ved datidens internationale banktransaktioner, se mere om (avista)veksler i Møntenheder.
Den omtalte “Gratifikation” kom først Thorvaldsen i hænde meget senere, se mere om denne sag i ...den eeneste Pris jeg setter derpaa.