C.F.F. Stanley
Napoli
Poststempler: NAPOLI [med rødt] og utydeligt, rundt stempel.
Bertel Thorvaldsen
Rom
Udskrift: A Monsieur – / Monsieur B Thorvaldsen / Artiste pensionaire D S: M: Danaise / chet Monsior Zuega Cunsul d. S: M Danese / a / Roma
Dateringen fremgår af brevet.
Stanley er meget ked af, at Thorvaldsen er rejst fra Napoli. Han håber at blive helt helbredt for sin sygdom ved kurbadene på øen Ischia.
Stanley fortæller, at arkitekten Niels Dam skal på en udlandsrejse. Han hilser fra Chr. Hornbech og Waldemar Henrik Rothe i Napoli.
| Beste fortreffelige Ven! | Napel d 22 Maj 1804. |
O! at hiine faa Lykkelige Dage naaer jeg kunde Vente at see dig, saasnard maatte forsvinde, det var haardt, dog jeg maa fortroste mig med at de ennu tilbageværende 4 MaanederI ogsaa [hul i papiret: vil] faa ende og jeg da for fleere Aaer kan see og omgaaes digII, du min [hul i papiret: Eneste s]ande Ven. – hav Tack at du vilde forskaane mig for afskedenIII, Lug- [hul i papiret: -tede jeg] endskiøndt Lunten af din Tale saa Troede jeg dog ej at Reisen alt var [hul i papiret: be]stemt til anden Dagen, HornbeckIV kom til mig Søndag Formidag og Spuhrte om jeg havde Tahlt med dig i Løverdags Jeg sagde ham du havde vaaren hos mig om aftenen, ja nu er han Reist i morges tiligV, jeg nægter ikke det var som en havde givet mig et Ørefigen og Kaalt Løb det mig over heele Kroppen, dog saadanne er de menneskelig ting, man siger, Glæden er lig en Flygtig VenVI som paa en Reise vi Møder, og som i det vi Favner Ham Kiøsser os Sød og Forsvinder, det er meget sand, men nock om denne ting endskiønd jeg ej ved hvor [du] Lever og Svæver i denne Tid, saa vil jeg dog sende disse Linier til ZuegaVII, i den Forhaabning at han sender dig dem hvor du en er, jeg haver seet hvormeget du Gode Ven Intereserer dig for min Heldbred, altsaa vil jeg sige dig det gaaer mig hver dag bedre, jeg faaer fleere Kræfter, og kan galandt bruge mine Been som en Karl, og naaer Veiret kun vilde holde op at være saa Bestialisk som det er, da vil det gaa uden al Tviil ennu meget bædre, d 1 JuniiVIII er jeg paa Øen Ischia, og vil denne Luft og Badene ei heller Coreere mig i det minste for det misteIX, saa havde jeg nær sagt kan heele SkrottenX fare HeedenXI – Nu sidste Post havde jeg Brev fra min Broder MartilXII som immer hildser dig, han Berettede mig, at den store Herr DammXIII nu og skal Reise, en Privat mand haver ved Colect hos aldskens Mennesker skrabet sammen for ham, at dette store ChinieXIV ej skulde blive ufrug bringendes for Fædrene landet, dog siger min Broder han haver hørd hans Reise gaaer til Skotland og Irland formodenlig for at Stodeere paa at Bygge Kulvminer, forresten ved jeg intet Nydt, fra Hornbeck og RotheXV kan jeg hildse dig de ere endnu hær. de besøger mig redt FlitigXVI som er meget Snilt af dem den sidste var nu hær, jeg haver og vaaren hos dem, – Nu var jeg tilfreds jeg visste voXVII du var[,] endnu hellere være hos dig, det vilde være en Glæde for mig. Du kan aldrig troe hvor Brav endskiøndt ennu immer noget madt, jeg nu Befinder mig, dog jeg vil ikke kede dig med meere af midt Vaas denne Gang, men lad mig dog naaer Leilighed Gives, faa see nogle faa Ord fra dig du kan Umuligt troe hvormeget det vil Glæde mig, Lev nu saa Vel jeg Omfavner dig af Hiertet og i Tankkerne trykker dig til min Længselfulde BarmXVIII, hold af din Ven [hul i papiret: der] Uforanderlig hendlever din
C F Stanley
| Best excellent friend! | Naples, May 22nd 1804. |
Oh, that these few happy days, when I might expect to see you were to disappear so soon. That was painful, however, I must seek comfort in the ending of the 4 months still left [a hole in the paper] and then I can see you and meet you for several years, you my [a hole in the paper: only t]rue friend. – Thank you for wanting to spare me for the parting, if [a hole in the paper] though I smelt the rat from your speaking I did not think that the journey [a hole in the paper] had been settled for the second day. Hornbeck came to me Sunday morning and asked whether I had talked to you on Saturday. I said to him that you had been with me in the evening, well now he has left early this morning, I cannot deny that I felt as if somebody had smacked my face, it froze my blood. However, such are human matters, they say happiness is like an inconstant friend whom we meet on a journey and as we embrace him kisses us sweetly and disappears. That is very true, but enough of this. Although I do not know where [you] live and move these days I shall send these lines to Zuega hoping that he will send them to you wherever you are. I have seen, good friend, how great interest you take in my health, and I can tell you that I am better every day, I recover my strength and can use my legs as well as any fellow and if only the weather would cease being so bad, I should doubtless be much better. On June the first I shall be on the island of Ischia, and if this air and the baths will not cure me either, at least for the most, then, I had almost said, the entire body may depart this life – In the last post I had a letter from my brother Martil who always sends his regards. He informed me that the great Mr Damm is now also going to travel. A private person by collection from various people has scraped together to him so that this great genius should not be unproductive to his native country, however my brother says he has heard that he is going to Scotland and Ireland probably to study how to build coalmines. Besides this I have no news, regards to you from Hornbeck and Rothe, they are both still here. They visit me rather often which is very kind of them, the latter was just here, I have also been at their place, – Now I should have been pleased to know where you were, much rather to be with you, that would be a pleasure to me. You cannot believe how well though still a little weak I am now, but I shall not bore you with more of my nonsense this time, but when occasion arises let me see a few words from you, you cannot possibly know how happy it would make me. Now all the best I embrace you from my heart and in my thoughts I press you to my bosom, care for your friend [hole in the paper: who] is your constant
C F Stanley
[Translated by Karen Husum]
Brevet er skrevet med latinske bogstaver. Stanley vekslede mellem gotisk og latinsk håndskrift i sin breve til Thorvaldsen, sandsynligvis som en konkret indikator for hans sygdomstilstand. Om dette, se Et venskab set gennem skriftbilleder.
Sidst opdateret 01.03.2018
Dvs. de fire måneder, Stanley regnede med, at der skulle gå, før han kunne rejse til Rom.
Pga. sin gigtsygdom måtte han nemlig blive i Napoli-området. Hans læge havde ordineret ham et ophold ved kurbadene i Casamicciola Terme på øen Ischia ud for Napoli. Badene åbnede iflg. Stanleys breve af 5.4.1804 og 10.4.1804 i juli måned, men nedenfor i dette brev meddeler han, at han vil være på Ischia pr. 1.6.
Efter sit kurophold – efter ca. 4 måneder – planlagde han omsider at rejse til Rom. Han ankom dog først til Rom i begyndelsen af det følgende år, antagelig 9.1.1805.
Da Stanley kom til Rom, flyttede han antagelig ind i Casa Buti samme sted som Thorvaldsen.
Thorvaldsen havde allerede før han flyttede ind i Casa Buti – i foråret 1804 – skaffet Stanley et værelse, dér hvor han selv boede i Rom, se brev af 27.9.1803 fra Stanley, så de to venner havde længe drøftet at skulle bo i hinandens nærhed.
Thorvaldsen var i Napoli i en måneds tid i foråret 1804, men drog 20.5.1804 pludselig tilbage til Rom uden at informere Stanley om sin afrejse.
Som det fremgår af det følgende, rejste Thorvaldsen fra Napoli uden at fortælle sin ven, at han tog afsted. Om denne tilsyneladende brutale afskedsform, se Et venskab set gennem skriftbilleder.
Den danske arkitekt Christan Hornbech, der opholdt sig i Napoli.
Dvs. i morges tidlig.
Der er tale om den søndag, der nævnes ovenfor. Brevets dato 22.5.1804 var en tirsdag, hvorfor søndagen må have været den umiddelbart foregående, dvs. 20.5.1804.
Brevstedet dokumenterer dermed Thorvaldsens afrejsedag fra Napoli.
Han rejste til Rom, og fortsatte tidligst 24.5.1804 nordpå til Firenze.
Stanley citerer ikke helt ordret den danske digter Rasmus Frankenaus (1767-1814) drikkevise Hver Glædens Ven, hvor andet vers lyder:
Ja ! hver en Fryd,
som os af Gud blev givet,
raaber os: “Nyd !”
thi kort jeg er som Livet.
Glæden er lig en flygtig Ven,
som paa en Reise man finder,
og som idet han farer hen,
kysser os ømt og forsvinder.
Den danske arkæolog Georg Zoëga.
At Stanley adresserede brevet til Zoëga skyldes næppe ukendskab om Thorvaldsens bopæl i Rom, men snarere at han meget rigtigt antog, at Thorvaldsen var rejst videre, og at Zoëga antagelig vidste hvorhen.
I sine forrige breve af 5.4.1804 og 10.4.1804 fortalte Stanley dog, at badene på Ischia først åbnede i juli måned.
Dvs. det meste.
Skrotten betyder kroppen eller legemet, og er det samme ord som skrutten, se betydning 1 af skrut i Ordbog over det danske Sprog.
Dvs. gå bort herfra, dø, se adverbiet heden i Ordbog over det danske Sprog.
Stanleys sygdom endte faktisk med at tage livet af ham 18.11.1805.
Dvs. Stanleys (halv)bror Martin Stanley, som han her har skrevet galt med et l til sidst.
Det omtalte brev er det af 21.4.1804 i Håndskriftafdelingen, Det Kongelige Bibliotek, NKS 1976, 2º.
Den danske arkitekt Niels Dam.
Brevstedet er omtalt i Anne Lise Thygesen: ‘En akademistipendiat i Italien, arkitekten C.F.F. Stanley’, i: Architectura 2, København 1980, p. 20.
Dam fik understøttelse fra Fonden ad usus publicos til udlandsrejse i 3 år fra 18.4.1804 og ikke gennem en privatpersons “Colect”, som Stanley let nedladende skriver. Se Rigsarkivet (red.): Fonden ad usus publicos, København 1897-1902, vol. II, p. 76-77.
Dvs. geni.
Stanley var tydeligt ikke imponeret af Niels Dam og hans evner.
Den danske teolog Waldemar Henrik Rothe.
Stanley var sandsynligvis så hårdt angrebet af sin gigt på daværende tidspunkt, at han ofte var sengeliggende og derfor taknemmelig for besøg. Han nævner dog i næste sætning, at han også har besøgt Hornbech og Rothe.
Dvs. hvor.
Om disse meget følelsesfulde erklæringer fra Stanley til Thorvaldsen, se mere i Et venskab set gennem skriftbilleder.