Peder Brønnum Scavenius
Rom
Peder Brønnum Scavenius
Dateringen fremgår af dokumentet. Det skal dog bemærkes, at Scavenius i sin dagbogsoptegnelse af 28.5.1819, den sidste mens han stadig er i Rom, skriver: “Fuldendt min Dagbog til i Dag.”, hvilket afslører, at han ikke ajourførte dagbogen hver dag, men nogle gange skrev fra erindringen. Indførslerne er i Arkivet dateret efter Scavenius’ egen angivelse af, hvilken dag, de vedrører, men man skal altså regne med, at de nogle gange er skrevet efterfølgende.
Scavenius har fejret sin fars fødselsdag på trattoriaet Hermelinen, hvor Thorvaldsen også var med.
Besøg paa StadsI af BayII og LunziIII. I Anledning af FadersIV 68 Aars Fødselsdag, om Aftenen lidet Gilde i HermelinenV. Foruden F.VI og mig vare tilstede BrøndstedVII, Lunzi, Thorvaldsen, FreundVIII, HiortIX, IngemannX, JensenXI og Bay. – Om Aftenen endnu til Brøndsted, hvor moret sig med Snak og Bays Sang. – Hiint Maaltid udsat til i Dag fordi Brøndst. og Hiort de forrige Dage vare med PrindserneXII i Tivoli.
Teksten stammer fra Scavenius’ rejsedagbøger fra 1818-19, andet hæfte ud af tre, p. 72. Dagbøgerne er også delvist gengivet i Hjelholt, op. cit.
Sidst opdateret 24.04.2017
Dvs. ved højtidelige, festlige lejligheder, jf. betydning 2.4. i Ordbog over det danske Sporg.
Den danske komponist Rud Bay.
Den græske greve og konsul N.C. Lunzi.
Den danske godsejer Jacob Brønnum Scavenius (1749-1820), hvis fødselsdag var 2.4.
Dvs. om aftenen 2.4.1819, hvor Scavenius’ far havde fødselsdag. Hermelinen var et spisested på Piazza di Sciarra, der ikke længere findes i dag, men som lå på en bredere del af Via del Corso, tæt på Piazza Colonna, jf. Giovanni Battista Nollis kort over Rom, 1748, som kan tilgås via CIPRO.
Scavenius’ rejsefælle løjtnant Jacob Fibiger.
Den danske arkæolog, filolog og hofagent P.O. Brøndsted.
Den dansk-tyske billedhugger Hermann Ernst Freund.
Den danske forfatter Peder Hjort.
Den danske digter B.S. Ingemann.
Den danske maler C.A. Jensen.
De to Augustenborgske prinser Friedrich August Emil og Christian Carl Friedrich August.