Heinrich Keller
Rom
Karl Pfyffer von Altishofen
Luzern
Dateringen følger Th. v. Liebenau: Oberst Carl Pfyffer von Altishofen und das Löwendenkmal in Luzern. Erinnerungsblätter zur Feier des siebenzigjährigen Bestandes der Kunstgesellschaft der Stadt Luzern, Luzern 1889, p. 37.
Keller glæder sig over, at Thorvaldsen mod forventning har besøgt Luzern på sin rejse til Danmark for at bese stedet, hvor monumentet over schweizergardister skal udføres efter Thorvaldsens model, jf. Døende løve (Schweizerløven), A119.
[...] Es ist mir unmöglich, Ihnen meine Freude auszudrücken, welche mir die Nachtricht machte, dass Thorwaldsen in LuzernI gewesen ist. Dies hat mich wieder mit ihm ausgesöhntII. Mit den gewichtigsten Gründen hatte ich ihm immer zu bewegen gesucht, seinen Weg durch die Schweiz zu nehmen, überzeugt, dass es von der grössten Wichtigkeit sein würde, wenn er das Emplacement des MonumentesIII selbst sähe. Er sagte mir, er würde bei seiner RückreiseIV durch die Schweiz gehen; ich bat ihn, es auf der Hinreise zu thun; nun kam aber das bewusste BilletV dazwischen und er schmollte einige Zeit mit mir und ich war auch ärgerlich. Nun freut es mich dobbelt, dass es dennoch geschehen ist, welches für EggenschwylerVI ein unerwartetes Glück war. [...] O dass ich doch selbstVII den Löwen hätte machen können; mein Leben ist zerrissen durch die Mangel der Kunst, und meine Existens freudenleer und mühsam, und hängt von tausend Umständen ab, die alle precärVIII sind. [...]
Brevet indgår i en lang korrespondance mellem bestilleren af monumentet Døende løve (Schweizerløven), jf. A119, Karl Pfyffer von Altishofen og mellemmanden Heinrich Keller, der som bosiddende i Rom kunne virke som indpisker for Thorvaldsen. Se referenceartiklen om monumentet for mere herom. Eller se hele korrespondancen mellem Keller og Pfyffer von Altishofen her.
Uddraget er afskrevet efter Th. v. Liebenau: Oberst Carl Pfyffer von Altishofen und das Löwendenkmal in Luzern. Erinnerungsblätter zur Feier des siebenzigjährigen Bestandes der Kunstgesellschaft der Stadt Luzern, Luzern 1889, p. 37.
Døende løve (Schweizerløven), 1819, inv.nr. A119 |
Sidst opdateret 20.08.2014
Thorvaldsen forlod Rom 14.7.1819 for at besøge Danmark for første gang, siden han rejste fra København 29.8.1796. I stedet for at at lægge sin rejserute over Luzern på hjemvejen tog billedhuggeren over Luzern på vejen mod Danmark og besøgte byen og parken for løvemonumentets opførelse den 12.8.1819, jf. Thorvaldsens model til monumentet Døende løve (Schweizerløven), A119. Læs mere om bestillingen i referenceartiklen om monumentet.
Keller og Thorvaldsen var kommet på kant med hinanden, fordi den model, der skulle bruges til et monument over schweizergardister i Luzerns udkant, jf. Døende løve (Schweizerløven), afstøbning A119, var blevet kraftigt forsinket. Se hertil evt. Kellers rykkerbrev til Thorvaldsen af 17.6.1819 og beskrivelsen af striden i Kellers brev til Pfyffer af 19.6.1819. Læs mere om bestillingen i referenceartiklen om monumentet.
Dvs. den landskabelige have ved foden af Wesemlin, som løvemonumentets bestiller Pfyffer havde skabt omkring et gammelt stenbrud i Luzerns udkant. Se evt. tegningen af klippevæggen og stenbrudssøen i tegningen Parken ved Luzern, placeringsangivelse for Schweizerløven, D1515.
Dvs. tilbagerejsen fra Danmark, se kommentaren til Luzern ovenfor.
Dvs. Kellers rykkerbrev til Thorvaldsen af 17.6.1819, jf. også kommentaren til ausgesöhnt ovenfor. Se evt. også beskrivelsen af striden i Kellers brev til Pfyffer af 19.6.1819
Dvs. den schweiziske billedhugger Pankraz Eggenschwyler, der 19.8.1819, jf. Liebenau, op. cit., p. 37, gik i gang med at udhule grotten til løvemonumentet i klippevæggen, jf. stedsbeskrivelsen ovenfor ved kommentaren til Emplacement des Monumentes.
Keller var oprindelig selv udøvende billedhugger og udførte bl.a. den grovere del af arbejdet på Thorvaldsens gennembrudsværk Jason med det gyldne skind, A822, men han måtte pga. en ikke nærmere defineret lungesygdom (i datiden kaldet brystsyge) og den i brevet af 22.5.1819 omtalte “blodstyrtning”, dvs. blodigt opkast eller en blødning fra lungerne, ophøre med at virke som billedhugger i 1805.
Det vides p.t. ikke, hvad disse prekære omstændigheder gik ud på.