6.4.1844

Afsender

Heinrich Steffens

Afsendersted

Berlin

Modtager

Christine Stampe

Modtagersted

Nysø

Modtagerinfo

Ingen udskrift.

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af brevet.

Resumé

Steffens lovpriser posthumt Thorvaldsen og anerkender Christine Stampes indsats for Thorvaldsen i hans sidste år.

Dokument

Berlin, d. 6te April 1844.

Og altsaa – Thorvaldsen er død – man var tilbøyelig til at troe, at den, hvis Værker ere udødelige, maatte være udødelig, som det Marmor, han gav gudommelig Betydning. Vandrede han dog – den skiønne Statue, fast og sund og uforanderlig – mellem os, hævet over alle. Hvem vovede at sammenligne sig med ham? Det gamle Grækenland, hvis Undergang alle ædle Sjæle begræder, maatte række ham en Seierkrands. Det levede op igen, og naar tusinde Aar ere henrundne, vil Islænderen nævnes ved Siden af Athenienserne Praxiteles og PhidiasI. Men han viede sine mange Alderdoms Kræfter Christendommen. Hvor ofte hørte man: Billedhuggerkunsten er nødvendig hedensk – men Thorwaldsen udviklede den ædleste christlige Plastik, hvis store Betydning først en tilkommende Tid vil fuldkommen erkiende. Marmoret er koldt og lidenskabsløs: men naar det aabenbarer sig i sin guddommelige Form, forbinder det sig hemmelighedsfuldt med den reeneste Kiærlighed, med den varmeste Følelse, den uforanderlige Steen med Livets Bevægelighed. – Derfor undgaar Plastiken den lidenskabelige Uroe, som trænger sig ind i Maleriet og Poesien. Farven er uroeligere end Marmoreret – saaledes se vi den heftige, lidenskabelige Strid, som forstyrrer Malernes Roe og styrter dem ind i en sielden afgiort Kamp. Hvem har sejret? Det meest svankendeII er Ordet, Begrebet, det Høyeste toner og udtaler sig som det Usikkreste.
Jeg blev i høyeste Maade forskrækket, da jeg erfoer det aldeles Uventede. Min KoneIII havde læst det i Aviserne, da jeg kom fra Universitetet. Hun vovede neppe at sige mig [det] – Men umiddelbar tænkte jeg paa Dem elskede Veninde! – De og BaronenIV og Deres Familie opofrede den største Kunstner, den nye Verden saae, Deres Liv, De fornyede hans sidste Dage. Jeg saa ofte hvorledes han beqvem hvilede i sin Sopha, indhyllet i sin slaaprokV, de herligste Gestalter svævede som Engle for ham. Men De var tidlig beskiæftiget i hans Værksted. De bearbeidede det bløde, jevne Leer, De lagde Meiselen paa sit Sted, De præparerede Alt, og søgte ham. De rev ham ud af sine Drømme. Thorvaldsen, sagde De, Alt er færdigtVI. De førte ham bort, og Drømmene forvandlede sig i Modeller. NysøeVII er Thorwaldsens Tempel. De beste Kunstnere ville anstille Pilgrimsreiser didhen. Deres Families Navn er uopløselig knyttet til Thorvaldsens. Misundelsens og Dagens Snak vil aldrig kunne skille dem ad. At Christendommens Plastik udviklede sig saa rigt og ikke forsvandt som en Drøm i Kunstnerens Hjærne, har vi dem at takke for.
Vi beklage Kunstnerens Død – og dog hvor lykkelig var han? Han forsvandt, som en Aand, uden Smerte, i en Familie, som levede for ham, i sit Fødeland, ikke i et fremmed Land, hvor Kunsteren, ofte ufrievilligt, blev æret, hvor Misundelsen ugierne, var stum; men Mennesket savnede den Kiærlighed, som trøster ham.
Dem har jeg at takke for de skiønne Timer, som jeg oplevede sammen med ham i vor fælles høyere Alder – aldrig kan [jeg] glemme det –; men de erindre mig om de herlige, tidlige UngdomsdageVIII, da jeg idyllisk levede paa den fortryllende ØeIX og drømte om tilkommende Dage. Den store Thorvaldsen drømte som jeg. Da jeg 1840X saae Thorvaldsen, vare han og HornemannXI og MynsterXII de eeneste Venner fra denne dyrebare Tid. Hornemann og Thorvaldsen er døde – Mynster er den eeneste endnu levende.
Var det en Ahnelse, som bragte Dem til, saa varmt og ivrigt at indbyde mig i sidste Sommer? Hvor inderligt beklager jeg, at jeg ikke modtog [denne] Indbydelse, desto værre var nødsaget til at afslaae den.
Ich liebe meine Landsleute. Sie wissen Ihre berühmten Männer zu ehren, wenigsten wenn diese, nach langjähriger Abwesenheit ankommen und wenn sie auf immer die Stadt wieder verlassen. Aber wer hat auch seine Vaterstadt gehoben, geziert, mehr als königlich beschenktXIII, wie Er. Keiner, so lange die Geschichte, die Erinnerung festhielt, keiner. Kein Land erhielt von Eingebohrnen ein ähnliches.

[...]

De kan tænke Dem, kiæreste Veninde, hvor inderlig jeg længes efter Efterretninger om Thorvaldsens sidste Levedage. Tør jeg haabe at erholde nogle Linier fra Dem. Min kone og DatterXIV hilse Dem med den Hiertelighed, som de lykkelige Dage, vi tilbragte her i BerlinXV, og frem for alt i Deres HuusXVI, nødvendig maae frembringe. Deres erkjentlige
Steffens.

Generel kommentar

Dette brev fra Heinrich Steffens til Christine Stampe bevidner den stærke idoldyrkelse af Thorvaldsen, og giver samtidig et indblik i samtidens stærke og øjeblikkelige reaktion på Thorvaldsens død. Af brevet gengives kun de væsentligste passager omhandlende Thorvaldsen. Brevet er citeret efter L. Schrøder: ‘Breve fra H. Steffens til Baronesse Stampe. Med en Indledning om Thorvaldsens Forhold til Familien paa Nysø’, in: Danskeren, nr. 10, april 1893, p. 1-36.

Arkivplacering

Håndskriftafdelingen, Det Kongelige Bibliotek, NKS 1732, 2°

Thiele

Ikke omtalt hos Thiele.

Emneord

Personer

Kommentarer

  1. Se evt. referenceartiklen Thorvaldsen som Fidias eller Praxiteles.

  2. Dvs. vaklende, svajende, jf. Ordbog over det danske Sprog.

  3. Steffens’ hustru Hanna Reichardt (1784-1855), med hvem han havde giftet sig i 1803.

  4. Baron Henrik Stampe.

  5. Gl. stavemåde for slåbrok.

  6. Christine Stampe beskriver i sine erindringer sin egen indsats på lignende vis, fx i forbindelse med frembringelsen af Oehlenschlägers buste: ” – Nu tog jeg mig for at gøre Anlæget til Bysten, og den blev god, saa Thorvaldsen havde nok at skiære bort af.” Originalmodellen, A226, betegnet “Nysøe den 29.Sept.1839” findes i dag på Thorvaldsens Museum, jf. Rigmor Stampe (ed.): Baronesse Stampes Erindringer om Thorvaldsen, København 1912, p. 43.

  7. Familien Stampes hjem, herregården Nysø.

  8. Thorvaldsen kendte Steffens fra deres fælles ungdom i 1790’ernes København, se Steffens’ biografi.

  9. Dvs. Sjælland, hvor Steffens boede i sin ungdom i begyndelsen af 1790’erne, hvorefter han hovedsageligt opholdt sig i Tyskland.

  10. Steffens besøgte Danmark i 1840 og så da Thorvaldsen flere gange, jf. fx brev af 18.9.1840 og Thorvaldsen-kronologien.

  11. Sandsynligvis den danske maler Christian Horneman, som også lige var død 7.3.1844.

  12. Den danske biskop J.P. Mynster.

  13. Steffens sigter hermed til den “mere end kongelige” gave, som Thorvaldsen skænkede København i form af billedhuggerens museum.

  14. Steffens’ hustru Hanna Reichardt (1784-1855) og deres datter Clara (18??-1865).

  15. Thorvaldsen besøgte familien Steffens (29.5.1841-3.6.1841) i Berlin på rejsen til Italien sammen med familien Stampe.

  16. Steffens opholdt sig i 1840 i Danmark i anledning af kong Christian 8.s kroningsfest, 28.6.1840 og var sammen med bl.a. Thorvaldsen, Grundtvig og OehlenschlägerNysø i juli 1840.

Sidst opdateret 11.03.2011