Kunstakademiet, København
København
Bertel Thorvaldsen
Rom
Dateringen fremgår af Kunstakademiets kopibog.
Kunstakademiet meddeler Thorvaldsen, at hans stipendium er forlænget med et år.
Til Svar paa Deres Skrivelse af 3e JanvI d.A. har Academiet overdraget mig at tilmelde Dem, at De for det førsteII endnu er forundt det hidtilhavte Stipendium paa et AarIII.
Dette brev kendes ikke i sin færdige, afsendte form, men kun i denne version fra Kunstakademiets kopibog, der bl.a. rummer kopier af Akademiets udgående korrespondance. Det må derfor formodes, at brevet blev sendt, og at Thorvaldsen modtog det. Da han i sit næste brev af 12.10.1799 til Kunstakademiet ikke nævner den et-årige forlængelse med et ord, må den derfor da have været et overstået kapitel.
Efter håndskriften at dømme, er der næppe tvivl om, at det er Akademiets sekretær, miniaturemaleren Cornelius Høyer, der har ført pennen til nærværende indførsel i kopibogen, jf. brev af 3.12.1799 fra Kunstakademiet, v. Høyer til Thorvaldsen.
Der findes et udkast til dette brev med en nok så vigtig, beroligende tilføjelse, se dette.
Sidst opdateret 13.10.2014
Thorvaldsens brev af 3.1.1799, hvori han ansøgte om forlængelse af sit rejsestipendium.
Dvs. til en begyndelse.
Thorvaldsen modtog kun en forlængelse af stipendiet på ét år, fordi Akademiforsamlingen endnu ikke havde haft mulighed for at bedømme de arbejder, Thorvaldsen havde sendt til Danmark i 1798, jf. hjemsendelse af Thorvaldsens kunst 1798 og 1802.
Det almindelige var tidligere, at historiemalere, billedhuggere og arkitekter fik bevilget seks års rejsestipendium. Se F. Meldahl & P. Johansen: Det kongelige Akademi for skjønne Kunster, 1700-1904, København 1904, supplement XXV (Reglement af 21.6.1771). Imidlertid havde kongen i juli 1790 godkendt et forslag fra Abildgaard om, at rejsetiden blev indskrænket til tre år og kun blev forlænget til fire, fem eller seks år, “naar den udenlands værende Elev ved usædvanlige Talenter, forenet med uafbrudt Flid, gav grundet Haab om at opnaae en høi Grad af Fuldkommenhed i sin Kunst”, ibid., p. 105.
Den kun et-årige forlængelse følger altså denne praksis.