Redaktørerne ved Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn
København
Omnes
Dateringen fremgår af avisen, hvori denne tekst blev trykt.
Avisen Nyeste Skilderie rapporterer om Thorvaldsens ophold i Dresden.
Thorvaldsen i Dresden.
Den 6 SeptemberI, sildig om Aftenen, ankom Thorwaldsen til Dresden. Næste MorgenII besøgte han MaleriegallerietIII. Fra Mund til Mund fløi det Budskab: Thorwaldsen kommer!IV og enhver hentede sin deeltagende Ven, for at see den store Konstner her i Konstens Helligdom, og lægge Mærke til det Indtryk, som de herværende Konstskatte vilde gjøre paa ham. En ung DanskV, hans Lærling, ledsagede ham. Med dyb Følelse dvælede han ved de derværende Mesterværker; fra Corregios MadonnaVI og Raphaels sixtinske MadonnaVII kunde han neppe rive sig løs. Om Eftermiddagen besøgte han AntikerneVIII. Aftenen tilbragte han hos TiekIX. Næste DagX besøgte han deels andre Samlinger, deels vendte han tilbage igien til GallerietXI. LøverdagXII Formiddag hørte han Hofraad BöttigersXIII Forelæsning; om Eftermiddagen besøgte han ganske allene GallerietXIV, og om Aftenen den italienske OperaXV. Han befandt sig i den østerrigske Gesandt, Grev v. BombellesXVI Loge. SøndagXVII Aften blev han indbuden til en glad Konstnerfest hos Prof. MatthæiXVIII, hvor næsten alle ProfessorerXIX vare tilstede. Prof. Mattæis Bolig er meget smuk; Spisesalen har en stor Balcon, som vender til Haugen. I denne slynge yndige Løvgange sig, og imellem disse er høie Springvande; tætte Buske og Træer skjule en Bagport. Da Klokken var 10 og alle Gæsterne sadde ved Bordet, tonede ganske langtfra en høitidelig Marsch. Man ilede op paa Balconen. En lang Række af Ynglinger, som bare Fakler, nærmede sig; alle ved Academiet studerende unge Konstnere havde af egen Drivt forenet sig til denne Fest. Da de fremtrådte paa Pladsen for Balkonen, bragtes den store Konstner et tre Gange gjentaget jublende Længeleve! Nu gik Musiken over i en rørende Adagio; Ynglingerne sluttede en Kreds, og to unge Konstnere, KraftXX fra Kjøbenhavn og WagnerXXI fra Stralsund, klædte i gammeltydsk Dragt og bærende fakler, en ung Konstner, CoopmannXXII, fra Hamborg, i Midten, traadte frem; den sidste holdt en TaleXXIII til Thorwaldsen, og overgav ham denne i Haandskrift, medens Musiken jublende tonede. Thorvaldsen var saa rørt, at Taarene neppe tillode ham at tale; han trykkede de begeistrede Ynglinger til sit Bryst, lovede dem den faderligste Understøttelse i Rom, og forsikkrede, dybt bevæget, at denne Aften vil høre til de saligste Erindringer i hans Liv.
Denne artikel udkom i Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn 14.10.1820, og den beskriver Thorvaldsens ophold i Dresden fra 6.9.1820 til 12.9.1820.
Artiklen bygger muligvis, delvis, på en tilsvarende, lidt mere fyldig reportage i Beilage zur Allgemeine Zeitung, 5.10.1820.
En næsten enslydende artikel optrådte samme dag i Dagen 14.10.1820.
Sidst opdateret 06.04.2018
Som det fremgår, ankom Thorvaldsen 6.9.1820 til Dresden, hvilket bl.a. nærværende avisartikel dokumenterer.
Dvs. 7.9.1820.
Dvs. det museum, der i dag kaldes Gemäldegalerie Alte Meister i Dresden. Museet var dengang huset i de ældre dele af Zwinger-paladset. I dag huses samlingen i Semper-galleriet, dvs. den nyere del af Zwinger.
Se også Karl August Böttigers bogdedikation af 11.9.1820, hvori det lyder: “Und im deutschen Florenz jubelte jeder: er kommt!”
Dvs. den danske arkitekt Simon Christian Pontoppidan, der ledsagede Thorvaldsen på Rejsen til Rom, august-december 1820.
Pontoppidan var ikke – som reportagen oplyser – Thorvaldsens lærling.
Der kan være tale om tre malerier af den italienske maler Antonio da Correggio (1490-1534): Enten Madonna og Skt. Frans, 1514, Madonna og Skt. Sebastian, ca. 1524, eller Madonna og Skt. Jørgen, 1530-32.
Alle tre på Gemäldegalerie Alte Meister i Dresden.
Dvs. den italienske kunstner Rafaels (1483-1520) berømte Den sixtinske Madonna, 1512.
Maleriet er i dag på Gemäldegalerie Alte Meister i Dresden.
Dvs. den berømte samling af antik skulptur, som i løbet af 1700-tallet var blevet samlet i Dresden – både i form af antikke originalskulpturer og afstøbninger.
Antiksamlingen er i dag en del af Skulpturensammlung, der igen er en del af Staatliche Kunstsammlungen Dresden.
Der sandsynligvis tale om den tyske forfatter Ludwig Tieck (1773-1853), der boede i Dresden.
Tiecks bror var billedhuggeren Christian Friedrich Tieck, som kendte Thorvaldsen fra Rom, og som Thorvaldsen lige havde mødt i Berlin, se 5.10.1820, hvor billedhugger-Tieck boede.
Han kan dog have befundet sig i Dresden på dette tidspunkt, evt. på besøg hos sin bror.
Dvs. 8.9.1820.
Dvs. ovennævnte Gemäldegalerie.
Dvs. 9.9.1820.
Dvs. den tyske arkæolog Karl August Böttiger, der havde inviteret Thorvaldsen til sit foredrag, der nævnes i det følgende.
Dvs. ovennævnte Gemäldegalerie.
Det vides fra en anden rapport af 5.10.1820 om Thorvaldsens ophold i Dresden, at han hørte Gioachino Rossinis (1792-1868) opera Elisabetta, regina d’Inghilterra (1815)
Dvs. den østrigske diplomat Louis Philippe de Bombelles, der var gift med Thorvaldsens ven, den danske Ida Brun.
Dvs. 10.9.1820.
Dvs. den tyske maler og direktør for Kunstakademiet i Dresden, Friedrich Matthäi.
Dvs. professorerne på Kunstakademiet i Dresden.
Dvs. den danske maler August Krafft.
Antagelig den tyske genremaler Simon Wagner (1799-1829), der netop var født i Stralsund, som avisen oplyser her.
Dvs. den tyske maler Carl Koopmann, der var født i Altona og dermed en slags landsmand til Thorvaldsen.
Også Krafft var født i Altona, men påbegyndte dog sin uddannelse i København, mens Wagner var fra Stralsund, der indtil 1815 havde været svensk territorium.
De tre akademielever, der trådte frem for Thorvaldsen ved denne lejlighed, skulle dermed muligvis danne en slags hyldest til det nordiske.
Dvs. Koopmanns tale af 10.9.1820.