Til Thorvaldsen.
Fædreneland!
Lysere tindrer din Stjerne,
Sønnen kom hjem fra det Fjerne,
Fløi over Strand.
Palmerne favre,
Myrte og Laure
Fængsle nu Thor;
Nordstjernen blinker,
Bøgholmen vinker:
Yndigst er moderlig Jord.
Fædreneland!
Mød ham med udbredte Arme,
Favn ham med moderlig Varme
Tryl, som du kan!
Øine, som funkle
Mildt i det dunkle,
Straaleglands tee!
Kinder, som gløde
Roserne røde
Yndeligt plante paa Snee
Fædreneland!
Riig kun på Bøge og Vipper
Fattes du Bjerge og Klipper,
Hent dem paa Stand!
Thor dem udhugged’,
Rota dem Vugged’
Vildt over Søe;
Sommer og Vinter
Kridhvide Klinter
Kneise paa Bøgenes Øe.
Fædreneland!
Gud som i Hedenolds Dage
Sangerne stamme fra Brage
Trindt om din Strand
Morgen og Aften
Daaden og kraften
Løfter i Sky:
Gamle og Unge
Enstemmig sjunge:
Vingthor er vaagnet paany!