N.F.S. Grundtvig
København
Bertel Thorvaldsen
Dateringen fremgår ikke af digtet, men det blev sunget ved den store hyldestfest for Thorvaldsen 7.10.1838, hvilket fremgår af det hæfte, der blev fremstillet til lejligheden.
Sang af Grundtvig til Thorvaldsen fremført ved hyldestfesten 7.10.1838 på Hôtel d’Angleterre i København.
Til Thorvaldsen.
Fædreneland!
Lysere tindrer din Stjerne,
SønnenI kom hjem fra det FjerneII,
Fløi over Strand.
Palmerne favre,
Myrte og LaureIII
Fængsle nu ThorIV;
Nordstjernen blinker,
BøgholmenV vinker:
Yndigst er moderlig Jord.
Fædreneland!
Mød ham med udbredte Arme,
Favn ham med moderlig Varme
Tryl, som du kan!
Øine, som funkle
Mildt i det dunkle,
Straaleglands teeVI!
Kinder, som gløde
Roserne rødeVII
Yndeligt plante paa Snee
Fædreneland!
Riig kun på Bøge og VipperVIII
Fattes du Bjerge og Klipper,
Hent dem paa Stand!
ThorIX dem udhugged’,
RotaX dem Vugged’
Vildt over Søe;
Sommer og Vinter
Kridhvide Klinter
Kneise paa Bøgenes ØeXI.
Fædreneland!
Gud som i HedenoldsXII Dage
Sangerne stamme fra BrageXIII
Trindt om din Strand
Morgen og Aften
Daaden og kraften
Løfter i Sky:
Gamle og Unge
Enstemmig sjunge:
VingthorXIV er vaagnet paany!
Dette digt blev sunget af et kor ved festen til Thorvaldsens ære 7.10.1838 på Hôtel d’Angleterre i København. Musikken til digtet var skrevet af J.P.E. Hartmann, se reportagen fra festen i avisen Kjøbenhavnsposten 8.10.1838.
Sangen fejrer i fire strofer Thorvaldsens tilbagevenden til Danmark i 1838 og betoner hans dybe forbindelse med fædrelandet. Første strofe beskriver “sønnens” hjemkomst fra det fjerne; anden strofe opfordrer fædrelandet til at favne sin søn som en varm, på én gang moderlig og dragende kvinde. Tredje strofe sætter skulpturer og klinter i stedet for bjerge, og i sidste strofe kaldes Thorvaldsen for Vingthor.
Sidst opdateret 27.04.2017
Dvs. Bertel Thorvaldsen.
Dvs. Italien.
Palmer og laurbær er knyttet til sejr, men myrter traditionelt står for renhed og jomfruelighed.
Dvs. Bertel Thorvaldsen.
Dvs. sandsynligvis et poetisk ord for Sjælland, evt. Danmark i det hele taget.
Dvs. vise sig, åbenbare sig, blive synlig, se betydning 2.1 af verbet at te i Ordbog over det danske Sprog.
Roserne i sneen synes hentet fra En rose så jeg skyde af Michael Praetorius (1609), hvor rosen er et billede på Kristus. I denne sammenhæng bruges billedet dog blot til at beskrive en rødmen på en højtidelig og poetisk måde.
Dvs. kornaks, se betydning 1.1 af vippe i Ordbog over det Danske Sprog.
Dvs. Bertel Thorvaldsen.
Dvs. fregatten Rota, som Thorvaldsen og hans værker ankom til Danmark med den 17.9.1838. Se artiklen Hjemsendelse af Thorvaldsens kunst 1838.
Dvs. sandsynligvis et poetisk ord for Sjælland, evt. Danmark i det hele taget.
Dvs. den hedenske (old)-tid, se Ordbog over det Danske Sprog.
Den nordiske gud Brage var søn af Odin og gud for skjaldekunsten.
Vingthor, et andet navn for Thor, omtales i Den Ældre Edda, bl.a. i strofe 30 af “Vølvens Spådom”. Her er det brugt som et alternativt kaldenavn til Thorvaldsen.