Arkivet, Thorvaldsens Museum

Paris 3^die Febr 1811

Min ærede Ven!

Under 20^de Decb^r afvigte tilskrev jeg Dem en lang Epistel med Hr Hofjunker von Schmidten, der neppe er saa tidlig ankommen som min Skrivelse af 28^de til H^r Høyer med Posten, og jeg haaber, at Deres Tavshed hverken er grundet paa Upasselighed hos Dem, eller Forglemmelse af mig. Men om muligen Deres Efterretninger ere paa Reisen, saa er der jo ingen Skade i, at vore Breve krydse hinanden paa Veien. Er dette ikke Tilfældet og De ikke allerede have opfyldt min Begiering med at afsende Marmorne med Fragtvognene, saa byde de alherskende Omstændigheder mig at afbryde mine Ønsker og standse Afsendelsen; thi for det første vil de ikke kunne naae Beltet for betids at komme over inden de Engelske igien stationere sig der, siden Vinteren har været saa mild, at der ikke bliver Driveiis; for det andet saa maa nu Waitz og det danske Postvæsen i Hamburg forlade dette Sted og rimelig etableres i Altona eller Pinneberg, og for det tredie som Hovedaarsag er Coursen nu steget til 700 p C og vil maaskee være 1000, inden de Ting kunde naae deres Bestemmelse. Af en Kasse Sølvtøi som Gen: W. nys fik fra Danmark har han maatte[t] betale fra Hamburg hertil 600 fd; da Veien fra Rome er i det ringeste 3/5 længere, saa maa jeg efter dette vort ulykkelige Pengevæsen have at betale i det ringeste 3 om ikke 4000 R^d d C i Fragt, som vilde være en Daarlighed for den, der ikke er riig. – Havde jeg endda kunnet faae Deres Büste over Beltet, saa vilde jeg have ladet mig nøie; men under disse Omstændigheder maa den heller staae i Rome end ligge i et Pakhuus i Nyborg til næste Vinter. Kommer imidlertid en almindelig Bankrot, saa maa man derefter tage sine Mesurer og begynde noget legemligt Arbeide grave, karte, spinde og forædle vore raa Naturprodukter. Man indkalder nu allernaadigst 8 ß og 12 Skillingsedler for at udstæde 24 Skil sedl; men Papir er Papir, og alle deres smaa Papirs Operationer forværre kun den offentlige Credit; men om det var en Trøst, saa er Ruslands og Østerigs Cours endnu værre; og saa længe vi have saa stor en Armee paa Feltfod det er, dobbelt betalt, saalænge vi trænge saa meget til fremmed Gods, at vi i Jernets Land ikke engang giør Knive, Saxe eller Søm, saa maae vi staae i Underbalance mod Fremmede, da vi ingen Vare have at give dem igien. – Jeg maa altsaa ile hiem saa hastig Veiene tillade det, men jeg gaaer ikke glædelige Udsigter i Møde. Intet uden Fred kan hielpe os paa Benene igien, men Fred er ikke mulig, saa længe Spaniens og Portugals Sager staae, som de staae; thi de staae, de ligge ei. –
Jeg har nu min Albani hos en Restaurateur, som Denon har anbefalet mig som den bedste ved Museum. Den skal nu ikke oprulles meer men i Ramme og Kasse hiemsendes, hvilket vil være en betydelig Bekostning; det samme gielder med min store Nicolas Poussin, min Potter og et Par andre i Bryssel, om ikke det var klogere at lade dem og alle mine øvrige smaa Ting blive i et Land, hvor man dog skiønner nogenlunde hvad det er, og hvad det er værdt, og hvor man i Nødsfald fik dog nogen valuta derfor. – Men hvad blev der saa af mig selv, naar jeg ikke længere havde de Gienstande omkring mig, som give mig Tilfredshed ? Noget maa jeg altsaa giøre for min egen Skyld, og see Tiden an. Det staaer ellers ikke for godt til her med Crediten. Alle ere mismodige ved Bankrotten og al Handels Standsning, følgelig Trang i de fleste Næringsveie. Lyons Skiebne giorde os alle skatskyldige, i det vi bleve befalede at klæde os i etoffes de Soie, uden hvilket ingen indlades i Parisernes Cirkler. Ihvorvel ingen Nødvendighed paalagde mig som Reisende at indfinde mig der, saa kunde jeg heller ikke som eneste Dansk, som meget bekiendt her, trække mig tilbage, og jeg maatte uagtet Coursen lade mig giøre en Fløiels Kiole og Vest men ganske simpel uden Broderie med overtrokne Knappe –- En betydelig Udgift bliver det derimod for Ministeren og hans Søn nu cavalier d’ambassade, der begge Militaire maae nu efter de forskiellige Aarstider og de forskiellige Feter omklædes fra Top til Taa, lige indtil de kostbare Manschetter, en Udgift af 8 til 10000 F^r om Aaret. – Endog Senatorer og Statsraader, som havde Fløiels Costumer, maatte lade sig giøre civile Klæder, da ingen Costume eller Uniform tillades uden for de Tienstgiørende for den Dag. – Medens saa mange danske Skibe og Matroser anholdes i alle Havne fra Sardinien og Otranto af indtil Hamburg og Østersøen, hvor der gives franske Consuler, saa har dog vor ærlige Regiering tilstaaet den franske [Marine] danske Matroser og Søeofficerer til atter 2 Linieskibe; disse ere blevne udskrevne i Norge og giorde Opstand, saa at nogle vil blive afstraffede, da de vilde forsvare deres Fædreneland men ikke gaae i fremmed Tieneste; men de have allerede passeret Hamburg og ventes daglig til Antwerpen. – De ere tabte for Deres Fædreneland, Hustruer og Børn. –
H^r Hofjunker von Schmidten med adskillige andre ere blevne udnævnte til Kammerjunkere – Nu vil næste Post bringe os Forfremmelserne til Kongens Geburtsdag – gid man ligesaalet kunde forfremme Landets Tarv. – Med mit Helbred gaaer det taaleligt. De Beqvemmeligheder, jeg nyder, da jeg blot gaaer Trappen op for at spise, eller træder ind i en smuk og beqvem Vogn, sætter mig i Sikkerhed mod Kulde, som min største Fiende, og den Tilfredshed en vennehuld Omgang kan give, bevarer Humeuret. – Nu stop min gode Ven. Høier og Alle hilses venskabeligst fra Deres

hengivneste
West

P.S. Hvadsom helst Udgifter De har havt, min Ven, for mine Ting eller Breve, haaber jeg, De hæver hos H^r Torlonia for min Regning.
Hils H^r Palnardi, at jeg ofte har talt om ham og hans Arbeide med Denon og La Vallée, der begge længes at forøge Museum med Daniel Vollerre; de frygte at see meer af Restaurateuren end af Forfatteren