No. 6187 af 10319
Afsender Dato Modtager
Christian 8. [+]

Afsendersted

Odense

9.6.1833 [+]

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af brevet.

C.F. Hansen [+]

Modtagersted

Antagelig København

Modtagerinfo

Ingen udskrift.

Resumé

Thorvaldsen bør kun sende gipsafstøbninger til Kunstakademiet og ikke marmorarbejder, medmindre det sker for egen regning. Poniatowski-monumentet kan ikke være i Kunstakademiets lokaler, men Christian Frederik vil gerne have gipsafstøbninger efter Nicolaus Copernicus- og George Gordon Byron-monumenterne, kolossalstatuen af Mars og Amor samt de relieffer, som Kunstakademiet endnu ikke ejer. Glæder sig over, at Thorvaldsen er tilfreds med at være blevet valgt til direktør for Kunstakademiet og skriver, at Thorvaldsens professorbolig skal indrettes så passende og bekvemt for ham, som muligt.

Se original

H. Conferenzraad Hansen! Jeg undlader ikke at meddele Dem i Giensvar paa Deres Skrivelse af 6 Juni at her efter mit Skiønnende kun kan være Spørgsmaal om Gibs Afstøbninger til Academiet[.] Th.[s] Arbejder i Marmor bør vi hverken bestille eller tænke paa at besidde, vil Thorvaldsen sende Marmor Arbejder hertil foruden de bestilte saa maae det jo være paa hans egen Regning. Af Gibs Afstøbningerne som nævnes i Brevet kan vi ikke rumme Poniatovsky til Hest, men de øvrige saasom Copernicus collosale Statue Lord Byrons Statue og Basreliefferne, forsaavidt vi ej besidde dem, burde man ønske at erholde og hvis der var Gibsafstøbning af den collosale Statue Mars troer jeg ligeledes at man burde forskaffe sig den De øvrige Marmorsager har man i Gibs eller faaer man hertil i Original. Gierne havde jeg seet den af Hansen forlangte Underretning om Bekostningen førend jeg forelagte Academiet Sagen, men hvis hertil ej er Tid saa troer jeg at De kan svare Thorvaldsen at hvad han af de ovenbenævnte Gienstande vil sende i Gips med Corvetten skal være velkomment. –
Thorvaldsen er som jeg med Fornøjelse seer tilfreds med Directeur Valget. Han er alt for beskeden i sin Fordring om Vaaning, men Academiet bør ej lade sig afholde fra at indrette alt saa passende og bequemt for ham som muligt er; med Lund er det jo ogsaa afgiordt og han synes gandske tilfreds Kongen har bevilget 200 Rgbd r. S. til Huuslejehielp Det øvrige maae Academiet ad aare hielpe med
Jeg skal meddele Prof. Lund den Kongelige Resolution. Jeg ønsker Dem H. Conferenzraad en lÿkkelig Rejse og nævner mig med særdeles Højagtelse deres

forbundne og velvillige
Christian Frederik

Odense d. 9 Juni 1833

Generel kommentar

Brevet blev erhvervet af Thorvaldsens Museum i 1936 fra en efterkommer af C.F. Hansen sammen med 86 andre breve til arkitekten, jf. THM j.nr. 5, 11/1936.

Arkivplacering
m30A, nr. 71
Thiele
Ikke omtalt hos Thiele.
Emneord
Aflyste rejser til Danmark · Bestillingen til Christiansborg · Bestillingen til Kunstakademiet · Bestillingen til Vor Frue Kirke · Hjemsendelse af Thorvaldsens kunst 1833 · Kunstakademiet, Thorvaldsen som direktør · Kunstakademiet, Thorvaldsens professorbolig · Thorvaldsens beskedenhed · Thorvaldsens bopæle · Thorvaldsens værksteder
Personer
George Gordon Byron · Frederik 6. · Christian Hansen · Kunstakademiet, København · J.L. Lund · Józef Poniatowski · Bertel Thorvaldsen
Værker
Sidst opdateret 27.06.2016 Print