Hr Etatsraad Hansen! Efter befindende Omstændigheder troer jeg det rigtigst at Kiøkkenet for Hornemanns Bolig indrettes ligesom og Skillerumsvæggen for Enden af Gangen ind til Hornemanns Vaaning, de øvrige indvortes Indretninger ved Værelserne overlades til ham selv paa egen Bekostning at lade udføre.—
Fritsch kan da til Flyttetiden tage de øvrige nuværende forreste Lejligheder med Kiøkken i Beboelse, hvorover jeg dog nærmere skal meddele Academiet det fornødne, naar jeg af Dem underrettes om at der formedelst Bekostningerne, hvilke nok ej blive betydelige, ingen Udsættelse fornødiges.
Skulde De Hrr Hornemann og Fritsch ellers midlertidigen enes om at benytte Værelse uden Forandring, med fælles Kiøkken, da har jeg, som De veed, intet derimod at erindre
Det vilde sikkert være en stor Opmuntring for Petersen paa Fredensborg om Academiets Tilfredshed med hans første radeerte Arbejde tilkiendegaves ham. Indretningen af Müllers Attelier lader De Dem altsaa være angelegen, at samme kunde være færdig til Thorvaldsens forventede Ankomst i Sommer og dernæst afbenyttes af Müller
Jeg lever i det behagelige Haab at see Dem her om faae Uger, jo før De rejser jo snarere kan De ventes tilbage, og til 31 Marts ønskede jeg meget at see Dem i Academiet, det kan De nok troe
Odense d. 23 Jan 1817 |
Velvilligst Christian Frederik |