Arkivet, Thorvaldsens Museum

Resumé

Dette er det officielle udnævnelsesdokument for Thorvaldsens post som billedhuggerprofessor ved Kunstakademiet i København. Foruden kongens underskrift er udnævnelsen signeret af gehejmestatsministeren og andre højtstående embedsmænd.

Udnævnelsen er formuleret i datidens ikke helt tilgængelige kancellisprog. For at klarlægge hvilke betingelser for Thorvaldsens ansættelse, der blev gjort gældende, følger her en oversigt:

• han kan kaldes hjem fra Italien, når det findes passende: han efter nærmere Ordre kaldes tilbage fra Italien
• han skal være kongen tro: sin Arve-Konge og Herre huld og troe
• han skal fremme kongehusets/kongens/statens sag: Vores og Vort Kongelige Arvehuses Bedste søge, vide og ramme
• han skal hindre, at kongehusets/kongens/statens sag skades: Skade og Fordærv af yderste Magt, Evne og Formue, hindre, forekomme og afværge
• han skal bestride sit embede så flittigt som muligt: samme Embede med største Flid og Vindskibelighed betjene og forestaae
• han må ikke afsløre embedssager for uvedkommende: ikke for nogen aabenbare, hvis samme hans Embeds Forretninger vedkommer og hemmelig bør at holdes
• han skal opføre sig passende for en mand i hans embede: udi alle andre Maader saaledes skikke og forholde, som det en ærekjær Professor og Kongelig troe Tjener egner og vel anstaaer
• og han skal leve op til den ed, han angiveligt skulle have aflagt: han agter at ansvare og bekjendt være efter den Eed, han Os derpaa allerunderdanigst gjort og aflagt haver

Bortset fra, at Thorvaldsen ved lejlighed kunne blive kaldt hjem fra Italien, forekommer kravene til hans professorembede generelle og ukonkrete. Det skyldes delvis, at bureaukratiets standard-formularer automatisk er løbet skriveren i pennen. Passagen fra Thi skal han være Os… til …hindre, forekomme og afværge gentages fx ordret godt 14 år senere, da Thorvaldsen udnævnes til etatsråd 12.11.1819.
Den sidste betingelse – at han skulle holde en ed, han tilsyneladende havde afgivet – synes også at være stykke automatbureaukrati, da der ikke kendes nogen dokumentation for, at Thorvaldsen blev afkrævet en egentlig edsaflæggelse over for Kunstakademiet før sin rejse til Italien.
Der hentydes sandsynligvis til den hjemrejseforpligtelse (og ikke en ed), som stipendiater fra Kunstakademiet var pålagt, når de rejste fra Danmark, og som nævnes allerførst som den eneste, egentlige konkrete ansættelsesbetingelse. Dette gjaldt også for Thorvaldsen, selvom han 6.3.1804 midlertidigt var blevet løst fra kravet om tilbagerejse. Se mere om denne sag i Thorvaldsens forbliven i Rom omkring 1803-1804.
Tidligere skulle akademielever ved deres afrejse fra Danmark netop aflægge ed på, at de ikke ville tage arbejde for andre end den danske konge, når de rejste ud af landet på Kunstakademiets stipendium. Skriveren må have troet, at dette også havde været tilfældet for Thorvaldsen, og derfor automatisk indsat kravet om, at han skulle leve op eden.

Alt i alt synes formålet med de skrapt formulerede, men alligevel luftige krav til Thorvaldsens virke som professor ved Kunstakademiet tydeligvis at have været at indskærpe over for billedhuggeren, at han – trods sit ophold i udlandet – stadig var at betragte som dansk undersåt, og at han med sit virke først og fremmest skulle opfylde den danske konges ønsker.

Reelt kom Thorvaldsen kun til at virke som professor på Kunstakademiet i ganske få år, først under sit Danmarksophold 1819-20 fra den 5.10.1819 og igen senere efter sin ankomst til Danmark 17.9.1838.