Min ædle, herlige Ven! I det jeg hermed er saa fri at tilsende Dem en Tragoedie, som De allerede for længesiden burde have modtaget, maa jeg tillige ret af min inderste Siæl bevidne Dem min Glæde over, at vi have faaet Dem tilbage igien. Jeg længes inderlig efter at see Dem, maaskee kunde denne Lykke nu hændes min Kone, der med nogle af mine Børn er i Kiøbenhavn; i det mindste haaber jeg vist, at hun faaer Deres Arbeider at see. –
Med Hensyn paa min Tragoedie, saa beder jeg Dem undskylde, at jeg ikke har noget Mere eller Bedre at give, vi andre mindre rigt begavede Aander producere naturligviis ikke med slig Fylde og Skiønhed, som De. –
| Sorøe dn. 12 Feb 1843. | Med Beundring og Høiagtelse Deres inderlig hengivne JC Hauch |