Kiære gode ven
Da jeg i Gaar sluttede mit Brev til Dem kunde jeg ikke ahne, at jeg saa snart igien skulde gribe Pennen for at tilskrive Dem. Men en Efterretning, som jeg fra to forskiellige Kilder erholdt i Gaar og som meget har overrasket mig, opfordrer mig dertil. Det er nemlig Efterretningen om, at det var muligt at De i denne Maaned vilde forlade Deres Fødeland. Ihvorvel det meget vilde smerte mig, at see Dem drage fra os, saa vil jeg dog aldeles ikke plage Dem med Overtalelser til at blive her, thi Jeg har for lidt Tillid til min Indflydelse, at jeg skulde troe, jeg var istand til at faae Dem til at forandre en Beslutning, som De engang havde tagen.
Imidlertid kan jeg ikke tilbageholde Yttringen af en Bekymring som Prof Sch. har vakt, neml. at De af Utilfredshed over de desværre langt udtrukne Forberedelser til Museet, skulde med Uvillie forlade Deres Fødested. Jeg billiger gierne at denne Forhaling kieder Dem; ogsaa jeg har ærgret mig derover; men et bestemt Ord fra Dem vilde bidrage meget til Sagens snarlige Afgiørelse; hvorimod Deres Bortreise let kunde have den modsatte Virkning.
Forsaavidt Prof Schouw i øvrigt bemærkede, at De med megen Mishag havde erfaret at Bravo havde forfattet en Optegnelse over Deres Sager i Rom, saa maa derved ligge en Misforstaaelse til Grund. Hvad man desang kan have tilskrevet eller sagt Dem, min gode Ven, veed jeg ikke, men Sagen er den alleruskyldigste i Verden thi det kunde vist aldrig falde mig ind, at giøre noget Skridt, som var Dem ubehageligt og mig er det, som har foranlediget Optegnelsen. Tilsidesat, hvor gavnligt det rimeligvis havde været, i Henseende til at afgiøre de stridige Meninger om den Plads, som behøvedes i Museet, naar man strax havde havt en nøiagtig Fortegnelse over de Sager som De havde skienket dertil, maa jeg giøre opmærksom paa, at i en anden Henseende er en saadan Efterretning aldeles nødvendig, nemlig for at afgiøre hvor meget Skiberum, der vil behøves for at hidbringe de Sager, der endnu ere tilbage, og dette var Bevæggrunden til mit Ønske at faae en saadan Notice
Havde De været her tilstede, saa havde jeg naturligvis talt med Dem derom først; men da jeg meldte Bravo at Fregatten lykkeligt var ankommen, faldt det mig ind ved samme Leilighed at sige ham, at det i forommeldte Øiemed vilde være mig, og sagtens flere, kiært at vide hvor meget der omtrent var tilbage, noget som jo forresten enhver i Rom daglig kunde see, og derfor bad jeg ham at sende mig en Fortegnelse derover. Denne Liste som kun angiver Sagerne i Gibs og Marmor har jeg faaet, og det var min Hensigt, naar De kom til Kbhvn, at bede Dem giennemgaae den med mig for at bestemme om det Alt skulde føres hertil.
Nok derom for Øieblikket; mundtligt meere, hvis Gud vil at vi sees.
Lev vel!
Deres heng V
C.
5 Oct 1839
[med anden hånd og blyant:]
1 – D[xxx]len
2 – Katalog
3 – sidste Transp., Regn, Pladerne
lever lykke[lig]
dersom