No. 6960 af 10319
Afsender Dato Modtager
Heinrich Grosch [+]

Afsendersted

Oslo (Christiania)

Afsenderinfo

Rødt laksegl med utydeligt slyngmonogram, muligvis HG.
Poststempler: DANNEMARCK PAR HAMBOURG og T.T. HAMBURG 9. Juli. 36. og ROMA 21 LUG. 1836 [noget utydeligt]

4.7.1836 [+]

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af brevet.

Bertel Thorvaldsen [+]

Modtagersted

Rom

Modtagerinfo

Udskrift: À / Monsieur / Monsieur Albert Thorvaldsen / Commandeur de l’ordre de Dannebrogue etc: etc: / Sculpteur celèbre / á / Rome
franco Italien / Gränze 12.

Resumé

Kommentarerne til dette brev er under udarbejdelse.

Se original
Herr Etatsraad! Christiania i Norge
d: 4d July 1836

Decennier ere henrundne, siden vor lille Kreds sidst var samlet! Enhver af vor Midte har været Omvæxlinger underkastet, ogsaa De har havt med Gienvordigheder at kjæmpe, dog har Deres Talent seiret og opnaaet Udviklingens og Anerkiendelsens Culminatios[sic] Punkt. Af Grønnegadens 4re Kløverbladets Midte, er Propsthain for længe siden hensovet, Fritschs Pensel hviler, imedens DhoyVbhd er i fuld Activitæt, De høre saavel som vor Hedengangne Ven Carstens, Italien til!! jeg vegetærer forældet og udlevet i det mørke kolde Norden; omgivet af en talrig Familie af 6 uforsørgede Piger, og trende Gutter, de tvende blive Snedkere; men den første Fødte er Kunstner: Han har for Bygningsfaget udviklet sig i Kiøbenhavn ved Academiet, og under ConferentR: Hanssens privat Veiledning, og paa hvis Comtoir han i 4re Aar har arbeidet. Ligesaa har han erhvervet sig Prof: Hetsches venskabelige Veiledning og Faderlige Ynde, og er i stadig Correspondenc[e] med ham. Siden min Søns Gienkomst til Norge 1805, har han udført fleere offentlige og private Bygninger og Landhuse – som Bankens – Børsen, – Fødselstiftelsen – Rigshospitalet, – det Astronomiske Observatorium, – det Chemiske Laboratorium – en Kirke i Friderikshald, – en Kirke i Arendahl, hvis Alter pryder en af Billedhugger Borup, noget formindsket Copie af Deres Christus, – og Deres DøbeEngel i Gibs. Saa er han og nu i Foreening med den Danske Theatermaler Truels Lund sysselsatt, med at bygge og indrette – et National Theater. Fremdeles er af ham projecteret, og af Kongen til Storthinget foreslaaet, – samtlige Academiske Bygninger, og en Bygning til Storthing Local, i Forbindelse med HøiesteRets. Siden 1827 er han ansatt som Stadconducteur. hvorimod det Kongelige Slot var under min Søns Ophold i Kiøbenhavn, ved hans Majestæt Kongen allerede overdraget under Titel af SlotsBygnings Intendant Hr von Linstow, i det han søgte et Juridisk Embede, som alt var bestemt for en anden. han havde forud ikke bygget det Ringeste, vel havde han været Regiments Auditeur, Mineralogisk og Forstcandidat – endog – Ephemerisk Kammerjunker!! Dog er han nu ved fra Kiøbenhavn til hans Assistenz hidkaldte BygningsConducteurer saavidt fræmhiulpen, at det i Sommer kommer under Tag.

Det var og ham der i den Andledning lokkede Billedhugger Michelsen fra Rom, forinden Grundsteene til Slottet vare lagt. Nu er Michelsen som er i Stokholm for hans Majest: Regning og af hoisamme overdraget, til Deres Trondhiems Kirke forærede Christus, at levere de 12 Apostler.
Det vil være DhoyVbhd erinnerlig at jeg vexelviis dyrkede Kobberstikning og Malerkonsten; og at jeg havde begyndt at udgive Norske Prospecter, efter Lorentzen; da nu denne Samling af Haas og mig var udtømt, og Grev Reventlow havde opfordret mig til, og givet Løfte om Dørstykkers Maling for Christian[s]borg Slott, hvortil jeg først efter 3 Aar kunde erholde Maal af CfR: Hanssen; havde jeg imidlertiid i Aarene 1801 og 1805 udført 3, store Panorama, og dertil bygget Huus. Dette blev Andledning til at Fredr: 6te, der beærede samme med hoie Nærverelse, ikke alene gav mig Indføds-Ret, men og opfordrede mig til, at fortsætte i Qualitæt som Maler og Kobberstikker den Norske Prospekt Samling, og seenere endhvidere 300 daler til en Reise i Norge. Længselen efter at see FieldEngen; og efter jeg havde malet 3de Ideal Landskaber for Slottet, CfR: Hansen, forlange Norsklignende; det at Konstacademiet forlangte et Landskab efter Naturen for at vorde aggrearet fremskynde denne Reise. Ved Ankomsten i Christiania, fandt jeg et Selskab for Norges Vel i største Virksomhed,
Men om ogsaa DhoyVbhd: ville renoncere paa hver Fordeel; ville dog Udlæg for Afstøbningen, Fragt, Emballage m: v: overstige mine Kræfter, da, som ovenfor anført, mine hænder er bundne til een saa godt som tom Kasse. maae det have Forblivende ved et varmt og fromt Ønske!

Har Livets Veie været vel mørke og knudret især i tiltagende Alder; saa har dog stondum ogsaa Glædens Lysstraale frydet mig! Saaledes i disse Dage hvor Huusvennen Thomas Fearnley som med min Søn var samtidig i Kbhn: efter fleere Aars Fravær er kommet hiem, for en Tid at gieste sit Fødeland. I hans Omgang kan jeg for Tiden nyde den vederquægende Restauration at drømme mig tilbage i lykkelige Tider.

Fræmdeles har i disse Dage et Kunstforeen her constitueret sig, hvortil for nogle Maaneder siden blev indbuden, efter at det talte vel saa mange Deeltagere, som det, det Kbhnske begyndte med; og kan jeg i mine Dages Aften endog opleve, at erfare, at mit raae Kampestens Fundament, ikke blev lagt forgieves!!

Deres Humane Tænkemaade giver mig Haab om at De ville overbære med mit lange, tildeels makulerete Nekrologiske Epistel; og tilgive mit – Lahdiske – dristigt Anliggende.

Til Professor Thiele skal jeg opgive et Handelshuus i Kbhvn som udteller paahvilende Omkostninger

Herr Legationsraad Gjerleff, som opholder sig som GeneralConsul her, har paalagt mig, hilsen fra ham.

Med Høiagtelse som jeg stedse har næret for Dem og ophoiet Talent Vale!

Totus tuus
Br: 79
HGrosch.

Arkivplacering
m21 1836, nr. 35
Personer
G. Borup · Asmus Jacob Carstens · Thomas Fearnley · Frederik 6. · C.D. Fritzsch · C.F. Hansen · G.F. Hetsch · C.A. Lorentzen · Carl Probsthayn · Christian Ditlev Reventlow · Just Mathias Thiele
Sidst opdateret 10.05.2011 Print