Kiøbenhavn d. 29 August
1835.
min meget ærede Ven!
Fregatten kom og bragde de Kunstskatte, som skulle forherlige vor Fødebye, men – Kunstneren – kom ikke. Naar kommer Thorvaldsen? Kommer Thorvaldsen da ikke mere til Danmark ? det er de Spørgsmaal som man hører overalt. Jeg fik da i Morges fat paa Bødtger, thi skiøndt jeg ikke hører til dem, der spørge høit, saa er der faa, som mere interesserer sig for dette Spørgsmaals Besvarelse, end jeg; men meget klogere end jeg var, blev jeg ikke. Haabet er der, men Tiden gaaer, og Kunsten her hiemme trænger til Dem. Ja, min gode Ven, det forsikkrer jeg Dem, kunde jeg slippe herfra og flyve til Rom, jeg skulde sandeligen ikke lade Dem slippe, før De fulgte tilbage med mig. Selv for Deres Værkers hensigtsmæssige Opstilling er det nødvendigt at De er her. Jeg har, efter Kongens Befaling, været med i en Forhandling ang. et Locale; Tæt ved Charlottenborg, umiddelbar grændsende til Deres Bolig og Attelier, ligger paa Holmen en stor Magasinbygning, som jeg troer kunde indrettes til et smukt Opbevaringssted for Deres Arbeider, men uden Deres Samtykke, uden at vide om De synes om dette Locale, vil Ingen bestemt tilraade at begynde derpaa; Kongen har Formodning om, at De kommer i Aar, og har derfor ligeledes fundet det rigtigst at bie med Byggeriet indtil De kom.
Hvad er nu Deres Mening derom ? Skal Valget af Localet beroe til vi have Dem hos os ? Dette var vist nok det bedste, men saa maa De komme snart; Eller vil De overlade Valget til nogle af Kunstnerne her ? og da til hvilke ?
Jeg vilde ønske, jeg kunde have sendt Dem en Grundtegning af det omtalte Sted. Dersom jeg i disse Dage kan faae den, sender jeg den strax. Og nu, Gud befalet! Jeg haaber, at min ældste Søn nu er i Rom. Jeg er vis paa, at De, af lidt Godhed for Faderen, vil venskabeligen tage Dem af ham. Hvad De har at sige mig, kan De trygt betroe ham, og jeg kan da fra ham faae Besvarelsen paa mine Spørgsmaal.
Deres forbundne og hengivne
Collin