Florentz: 24 Juni 1835.
Kjæreste Hr Etatsraad Thorvaldsen!
De seer at mit Brev er dateret Florentz, og at jeg havde Ret i min Formening, ikke at komme for sildig til Skibet. Imidlertid reiser jeg endnu i Aften i Selskab med Kapitain de Coninck til Livorno, for ventelig i Morgen at overvære Kunstsagernes Transport i Fregatten. De veed vel Hr Etatsraad, at en meget ondartet Koppesygdom er udbrudt paa Skibet, af hvis Besætning mere end 100 har været, og ere tildels endnu syge, og at Quarantainen desaarsag betydelig er blevet forlænget til stor Sorg og Ærgrelse for den friske Deel af Mandskabet, der nu ikkun kan tilbringe nogle faa Dage i Florentz. Kapitain de Coninck sender Dem sin hjerteligste Hilsen, og det gjør ham ikke lidt ondt at berøves den Hæder at føre Dem til Danmark: desmeer glæder det ham hvergang jeg fortæller ham om Dem og Deres Kunst. Da det vilde ærgre ham (det er hans egne Ord) at modtage Betaling af Nogen paa Skibet, som kunde være Dem til nogensomhelst Nytte, bad han mig selv om at tilskrive Dem, og at anmode Dem om et Par Linier angaaende mig, hvori ikke, som i det forrige Brev, udtrykkelig stod nævnet Penge-Erstatning. Jeg har desaarsag skrevet medfølgende Brev, i Haab om Etatsraadens godhedsfulde Underskrift, og at det strax maatte afsendes med Posten til Livorno.
Intet skal fra min Side forsømmes hvorved jeg er istand til at opfylde den kjære Pligt at være Dem gavnligt. – Wulff med Søster beder Dem ærbødigst hilsed. Begge vil, førend de gaa ombord lade sig vaxcinnere: – jeg ikke. –
Lev vel kjære Hr Etatsraad, og tænk imellemstunder paa den, der altid med Taknemmelighed og Høiagtelse underskriver sig
Deres
LA Bödtcher