Høyvelbaarne Herr Etatsraad Thorvaldsen
Deres Høyvelbaarenhed mindes vist da De og jeg vare samlede hos Vicaieren Valle og denne meddelte os Indholden af den ihændehavende Dispence, tilføyede: at Bispen i Laybach ved dennes Modtagelse uden Henstand eller videre Ophold ville foretage Vielsen per procura. – Deres Høyvelbhd erindrer vist ligeledes hvorledes De misbilligede, og følte Dem Utilfreds over at jeg til Sluttning af Samtalen med Vicairen anmodede denne om at veilede mig og give mig Oplysning, om der foruden – at oversende Dispencen endnu fremdeles maatte være noget videre at iagtage, eller noget andet Document at oversende til Laybach tillige med Dispencen, hvilket Vicaireren ansaae for aldeles Overflødig – og hvilket Spørgsmaal Deres Høyvelbaarenhed Misbilligede i den Grad at De i fornærmende krænkende Ord derover udlod Dem til mig. – Til Retfærdiggiørelse for mig, og min Anmærkning, at samme den Gang ikke var saa aldeles ugrundet isærdeleshed da Deres Høyvelbaa[en]hed ikkun havde den eeneste Hensigt for Øye at kunde reise og forlade os, undlader jeg ikke at meddeele Deres Høyvelbaaenhed at Dispencen fra Laybach er kommen tilbage for i Overe[n]sstemmelse med Anordningerne, først at forelægges Gouvernementet i Venedig til Paategning og Anerkiendelse da den Civile Autoritet vil være vidende om de Ægteskaber der foretages, – at begges Døbe Attest maae fremlægges – at Aflysning fra Prædikestolen eller Forkyndelsen maae foretages og forudgaae før Vielsen kan skee. – At Biskoppen ikkun er bemyndiget at foretage Vielsen naar een af Brudeparret er tilstæde i Laybach etc: etc:
Saaledes som jeg stedse vil kunne retfærdiggiøre mit Forhold og Foretagender i alle Tilfælde, saa er det mig ei heller ligegyldig i dette, at kunne overbevise Deres Hhbhd at jeg ikke uden Grund og Overlæg den Gang søgte at faae den nødvendige Oplysning hos Vicairen.
Atter er da nu herved et nyt Ophold foranlediget og den endelige Afgiørelse Udsat, og Forholdene nødsagede mig personlig at gaae til Venedig for at tale med Gouverneuren Grev Spauer i denne Anledning, ved hvilken Leilighed jeg atter erfarede og blev overtydet om at naar den af Deres Høyvelbaarenhed og mig i Rom forinden vores Afreise derfra tagene Bestemmelse, af Deres Høyvelbaarenhed var bleven fulgt og bragt i Udførelse, nemlig: fra Livorno at have reist med Deres Datter Elise til Venedig, istæden for at modtage Høyhedens Indbydelse at følge med til Genua – Mayland etc til ingen Nytte, – og De i Venedig havde opholdt Dem i 6 Uger, kunde Vielsen og Forbindelsen selv der have været foretagen uden Vanskeligheder, og alt have været endt for længst, og den stakkels Elise derved have undgaaet at komme i den ubehagelige Stilling i hvilken hun formedelst Omstændighederne nu befinder sig, som giør hende lidende i den Grad at jeg ikke seer det med Ligegyldighed.
Da jeg ikke paatvivler at Deres Høyvelbaaenhed anseer det som en naturlig selvfølge at De fremdeles overtager Dem de Udgivter der ikke kan undgaaes og nødvendigen forefalder for at komme til Maalet af Deres Datters forventede Forbindelse og Giftermaal saa undlader jeg ikke herved at oversende Dem en Udgivts Beregning jeg har havt ved forommeldte Reise til Venedig, som eene og allene blev foretaget i denne vigtige Anledning den 20d. og 21d. dennes.
Jeg beder Beløbet udbetalt til S.T. Herr Consul Ridder L Chiaveri med hvem jeg staar i Mellem Regning. –
Ogsaa Advocat Orfei vil være betalt, i hvilken Anledning jeg udbeder mig Deres Høyvelbaarenheds Meddeel[el]se og Underrettning med Hensyn til hvem De formener det maatte paaligge at betale ham enten Dem eller Mig, – da jeg er for Stolt til at lade mig kræve oftere end een Gang. –
ærbødigst
Vicenza den 24d November 1832. –
F. Paulsen!