Fritz Paulsen
Vicenza
Bertel Thorvaldsen
Rom
Tilskrift: “S T Herr Etatsraad og Ridder Thorvaldsen!”
Dateringen fremgår af brevet.
Paulsen bebrejder Thorvaldsen, at han har skoset ham for under et møde med bispevikaren Alessandro Valle i Vicenza at spørge til, om der var brug for andre dokumenter end den allerede udstedte kirkelige dispensation. Han giver nu igen ved at fortælle, at dispensationen er kommet tilbage med krav om, at den skal have en bekræftende påtegning fra regeringen i Venedig, og at der derudover er brug for hans og Elisas dåbsattester. Han har personlig været i Venedig og kræver, at Thorvaldsen afholder rejseudgifterne.
Høyvelbaarne Herr Etatsraad Thorvaldsen
Deres Høyvelbaarenhed mindes vist da De og jeg vare samlede hos Vicaieren ValleI og denne meddelte os Indholden af den ihændehavende DispenceII, tilføyede: at Bispen i LaybachIII ved dennes Modtagelse uden Henstand eller videre Ophold ville foretage Vielsen per procuraIV. – Deres Høyvelbhd erindrer vist ligeledes hvorledes De misbilligede, og følte Dem Utilfreds over at jeg til Sluttning af Samtalen med Vicairen anmodede denne om at veilede mig og give mig Oplysning, om der foruden – at oversende Dispencen endnu fremdeles maatte være noget videre at iagtage, eller noget andet Document at oversende til Laybach tillige med Dispencen, hvilket Vicaireren ansaae for aldeles Overflødig – og hvilket Spørgsmaal Deres Høyvelbaarenhed Misbilligede i den Grad at De i fornærmende krænkende Ord derover udlod Dem til mig. – Til Retfærdiggiørelse for mig, og min Anmærkning, at samme den Gang ikke var saa aldeles ugrundet isærdeleshed da Deres Høyvelbaa[en]hed ikkun havde den eeneste Hensigt for Øye at kunde reise og forlade osV, undlader jeg ikke at meddeele Deres Høyvelbaaenhed at Dispencen fra Laybach er kommen tilbage for i Overe[n]sstemmelse med Anordningerne, først at forelægges Gouvernementet i VenedigVI til Paategning og Anerkiendelse da den Civile Autoritet vil være vidende om de Ægteskaber der foretages, – at begges Døbe Attest maae fremlægges – at AflysningVII fra Prædikestolen eller Forkyndelsen maae foretages og forudgaae før Vielsen kan skee. – At Biskoppen ikkun er bemyndiget at foretage Vielsen naar een af Brudeparret er tilstæde i Laybach etc: etc:
Saaledes som jeg stedse vil kunne retfærdiggiøre mit Forhold og Foretagender i alle Tilfælde, saa er det mig ei heller ligegyldig i dette, at kunne overbevise Deres Hhbhd at jeg ikke uden Grund og Overlæg den Gang søgte at faae den nødvendige Oplysning hos Vicairen.
Atter er da nu herved et nyt Ophold foranlediget og den endelige Afgiørelse Udsat, og Forholdene nødsagede mig personlig at gaae til Venedig for at tale med Gouverneuren Grev SpauerVIII i denne Anledning, ved hvilken Leilighed jeg atter erfarede og blev overtydet om at naar den af Deres Høyvelbaarenhed og mig i Rom forinden vores Afreise derfra tagene Bestemmelse, af Deres Høyvelbaarenhed var bleven fulgt og bragt i Udførelse, nemlig: fra Livorno at have reist med Deres Datter Elise til Venedig, istæden for at modtage Høyhedens Indbydelse at følge med til Genua – MaylandIX etc til ingen Nytte, – og De i Venedig havde opholdt Dem i 6 Uger, kunde Vielsen og Forbindelsen selv der have været foretagen uden Vanskeligheder, og alt have været endt for længst, og den stakkels Elise derved have undgaaet at komme i den ubehagelige Stilling i hvilken hun formedelst OmstændighederneX nu befinder sig, som giør hende lidende i den Grad at jeg ikke seer det med Ligegyldighed.
Da jeg ikke paatvivler at Deres Høyvelbaaenhed anseer det som en naturlig selvfølge at De fremdeles overtager Dem de Udgivter der ikke kan undgaaes og nødvendigen forefalder for at komme til Maalet af Deres Datters forventede Forbindelse og Giftermaal saa undlader jeg ikke herved at oversende Dem en Udgivts BeregningXI jeg har havt ved forommeldte Reise til Venedig, som eene og allene blev foretaget i denne vigtige Anledning den 20d. og 21d. dennes.
Jeg beder Beløbet udbetalt til S.T. Herr Consul Ridder L ChiaveriXII med hvem jeg staar i Mellem Regning. –
Ogsaa Advocat OrfeiXIII vil være betalt, i hvilken Anledning jeg udbeder mig Deres Høyvelbaarenheds Meddeel[el]se og Underrettning med Hensyn til hvem De formener det maatte paaligge at betale ham enten Dem eller Mig, – da jeg er for Stolt til at lade mig kræve oftere end een Gang. –
ærbødigst
Vicenza den 24d November 1832. –
F. Paulsen!
Til brevet hører et bilag med en oversigt over udgifter i forbindelse med Fritz Paulsens rejse til Venezia, se her til bilaget af 24.11.1832.
Sidst opdateret 18.02.2020
Den omtalte vikars fulde navn var Alessandro Valle. Valle var vikar for biskoppen i Vicenza, i en periode hvor stillingen var ubesat. Den nye biskop i Vicenza, Giovanni Giuseppe Cappellari, indtrådte i hvervet kort tid senere, 18. november 1832. Se også vikar, bet. 2. i Ordbog over det danske Sprog.
Dvs. en pavelig dispensation for det forhold, at den katolske kirke ikke tillod ægteskaber mellem katolikker og protestanter. Dispensationen var nødvendig, for at Elisa Thorvaldsen og Fritz Paulsen, der tilhørte hver sin trosretning, kunne blive gift.
Biskoppen i Laibach (Ljubljana) var Anton Aloïs Wolf (1782-1859).
Dvs. ifølge fuldmagt.
Thorvaldsen rejste fra Vicenza 30.10.1832.
Dvs. den østrigske regering i Venedig.
Dvs. den tredje lysning, endelig offentlig bekendtgørelse af ægteskabet. Se aflyse, bet. 2 i Ordbog over det danske Sprog
Dvs. den østrigske diplomat Grev Johann Baptist von Spaur (1777-1852).
Thorvaldsen rejste over Genua til Milano i november 1832 og modtog der bestillinger både fra købmanden Heinrich Mylius og arkitekten Alessandro Antonelli. Det er p.t. ikke afklaret, hvem den person, som Paulsen omtaler som “Høyheden”, er.
Elisa opholdt sig på Fritz Paulsens foranledning i et kloster i Vicenza.
Den omtalte regning findes i Arkivet, også under datoen 24.11.1832.
Dvs. den italienske banksekretær og danske konsul i Rom Luigi Chiaveri.
Den omtalte advokat Orfei er p.t. ikke identificeret.