Høystærede Herr Etatsraad Thorwaldsen!
Saa lidet som man egentlig i almindelighed føler sig oplagt til at skrive eller til Forrettninger naar man er upaslig = hvilket endnu er Tilfeldet med mig, da jeg som Følge af Reisen, i min Sygdom er gaaet tilbage, og derfor befinder mig mindre Vel end da jeg forlod Rom = saa er det dog Trang for mit Hierte at underholde mig nogle Øyeblikke med Dem Høystærede Herr Etatsraad, som en liden Erstattning for det store Savn, ikke mere at være hos Dem og med Dem. –
Uden Vanskelighed ankom vi hertil den 12te Kl 5 Eftermiddag, hvor jeg forefandt det forud bestilte Quarteer i Orden, og har seenere hævet alle de smaae Vanskeligheder der som oftest møder hvor man paa nye etablerer sig. –
Min hierteligste venligste Hilsen til Elise – hos den brave Mad: Butti og Hendes huslige vakkre Døttre beder jeg mig bragt i venligst Erindring. –
Alle 3 unge Piger beder jeg overdraget at formelde min Hilsen til Herr Senff naar han som almindelig Kl 12½ converserer disse ved hans Frokost. Victoria overtager sig vist at hilse Philosophen Herr Friis fra mig. –
Frue Horn anbefaler sig Deres venskabelige Erindring og hilser Elise hiertelig. – Med største Høyagtelse og uindskrænket Hengivenhed Deres uforanderlige
F. Paulsen!
Livorno den 14 Juli 1831.