Pisa d: 28d Decemb: 1804
Jeg blues ved at have ladet Deres saa interessante Brev af 7e Dbr. ubesvaret. Men De er min Ven, og følgelig eftergiven for mine Forseelser; imidlertid troer jeg i Sandhed at min Taushed var et Forvarsel; thi havde jeg strax skrevet Dem til min gode Thorwaldsen havde jeg ikke kundet sige Dem det trøstende som De nu strax skal faae at høre. Efter denne Indledning burde jeg ikke opholde Deres naturlige Nysgierighed; dog jeg vil først besvare Deres Brev, og siden tale om det der angaaer Deres Vel, og de Arbeider man bestemmer Dem i Kiøbenhavn.
De har hørt af Humboldt at vi ere flyttede til Pisa; thi vor Bierg Egn var saa utaalelig Kold. Orkaner truede vor svage Vaaning. Min Kone var næsten syg af Blæst og Kulde. Kort vi maatte søge Skyts og vi fandt det her i Pisa hvor vi hældig nok fandt en nydelig Boelig med en skiøn Hauge; og meget gode Mennesker leyede os denne smukke Etage af et Huus hvis Beliggenhed er imod Middag, saa vi nyde de om Vinteren saa behagelige Soel Straaler. Gandske afsidig ligger vor lille Vaaning. Vi ere omringede med Træer, og intet Huus begrændser vor Udsigt. Vi agte at tilbringe her en ret Philosophisk Vinter, da De nok har spurgt at vi ikke kand slippe ud af de fæle Cordoner uden at giøre en lang og kiædsom Quarantaine. Cardinal Consalvi var saa artig at tilbyde mig den, da ellers blot Romere af Fødsel kand overskride Cordonen mod at holde Quarantaine. Befalning er givet til Monsignor Governadore di Peruggia at behandle os ret venskabelig medens 40 Dage vi skulde blive i et kolt og fælt Lazaret. Den Toskaniske Snor blev os tilbudt at overskride mod 12 Dages Quarant[aine]. Ald denne Høflighed havde kostet os 52 Dage Fængsel i denne Aarsens Tid. De vil bedst indsee om dette var mueligt med en Kone hvis Helbred er svagt. Hellere havde vi villet udstaaet den Guule Feber; thi der er Exempler paa at man slipper fra den; men slig en Quarantaine vilde ufeilbar være dræbende. Desuden er det Menneskelige Liv for kort til saaledes at spilde aatte Uger. Nu bier vi til Tragedien er reent ude. Denne Epoque vil blive langvarig; thi skiøndt man i Gaar sang Te deum laudamus i Livorno for Sygdomens Afladelse, saa dog existerer endnu den Toskaniske Cordon, og vi ere adskilte fra Florentz. De begriber let at Naboe Regiæringerne ikke kand være beroeligede ved Tedeums Afsang, ey heller ved en trøstende Publikation som med Pauker og Trompeter skeede i Livorno for nogle Dage siden, saalænge Regiæringen selv synes at have Vantroe. Min stakkels Kone har været lidende siden vi kom hertil; men hun er glad ved hendes Lidelse; thi den er af det Slags som maae have de lykkeligste Følger, bestaaende i et Udslag paa heele Kropen, som piiner hende ei lidt; men desto bedre er hendes Hovet, og øvrige Deele af Legemet. Ogsaa er hun ret munter og tilfreds, men hun kand neppe gaae eller sidde uden Pinsel. Nogle næsten varme Bade hun har brugt, og bruger endnu giør hende meget godt, og hun selv tilstaaer at uden denne Tildragelse vilde hun maaskee være blevet ret farlig syg. Hun har skaffet sig dette Onde paa Halsen med den skarpe Luft og Kulde vi havde paa Montenero i de sidste Dage. Her i Pisa er Luften meget mild og angenem. Vi have to smaae Kaminer, og kand følgelig ikke lide af Kulde, da vort Huus er desuden tæt og godt. Manden som eyer det er en Milaneser Maler eller rettere sagt Skildrer. Hans Konst er just ikke stor; men han er en bildet Mand, og i saa høj en Grad, at jeg mange Gange troer at han har havt en Opdragelse over hans nærværende Stand. Han har Kone og to Børn. Disse Folk lever gandske stille, og jeg troer at de tildeels leve af egen Formue; thi hans Konst vilde vidst ikke indbringe ham meget i Pisa hvor de Herrer Riddere og Canonici ere for giærige til at lade deres Vaaninger ziire ved Malerier al fresco.
Jeg er glad over Deres Bacchus som almindelig prises; jeg er glad over den Deel af Homer som De agte med tiden at udføre; tanken om Diomedes som bortfører Paladium fra Troja er skiøn, og det Basrelief som De tænker at giøre forestillende Priam imellem Agamnemnon og Achil hvori en Deel af Grækenlands første helte kunde fremvises, er vor Danske Phidias værdig; men endnu gladere er jeg ved at fornemme hvorledes Deres Helbred understøtter Deres priisværdige Virksomhed. Give Gud at De maatte vedblive at nyde denne Velgiærning, uden hvilken alle de som Skaberen kunde tilsende, ophøre at være Velgiærninger. Vær glad min Ven ved det Gode De nyder, og som De blot forskylde Deres Talent og Deres Stræbsomhed! Vor lykkelig den Mand som kand sige sig at han føder sin Lykke i sin egen Barm. Dette giør Standen af Artist saa fortrinlig i mine Øyne, naar man har bragt Konsten saa vidt som De min gode Thorwaldsen. Her indsluttet vil De finde Breden og Høyden af Deres skiønne Musen Basrelief som endnu staaer paa Montenero men i god Bevaring, og i et tørt Kammer. Saasnart Skibsfarten tillader det vil jeg sende det med Büsterne til Civitavecchia, hvor vi have en meget virksom og tilforladelig Vice Consul heer[?] Teofano Arata. Denne Mand ønsker at tiæne mig da jeg har giordt ham godt, og jeg er vis paa at han omhyggelig vil besørge det heele til Rom.
Jeg har sendt Der[es] Skitze til Kiøbenhavn, og jeg tvivler ikke paa at den døbende Johanes jo vil finde største Bifald. Hvad mig angaaer finder jeg den Tanke saa lykkelig, at jeg ikke noksom kand prise den. Jeg synes og vel om at anbringe Basreliefen paa Pié de Stal, og ikke paa Vasen som bør være liden da vor Daab blot skeer ved at bestænke Barnet med lidet Vand, og ey som hos andre at dyppe Barnet i Vasen; og selv kunde dette ogsaa giærne skee om det var Brug.
Nu kommer jeg til den Deel af mit Brev som meest vil interessere Dem nemlig:
Jeg erholdt med seeneste Post Brev fra min Søster Grevinde Schimelmann, og her vil jeg Ord for Ord anføre hvad hun i Modersmaalet om Dem tilskrev mig.
“Prof: Hansen vil give Thorwaldsen ufortøvet det interessanteste Arbeide for hans Genie; nemlig 4re Colossale Statuer i de 4re Store Nicher, uden for Christiansborg: han selv Thorwaldsen kand vælge hvilke:/ og dette bliver da i en egentlig Forstand for det Danske Folk – Da det er den store Portal Indgangen til den Aabne Plads – Jeg beundrer Hansen alt meer og meer, comme un homme qui excelle en son genre. L’ordre, l’economie regne en tous ses plans, autant que le gout, la grace, et l’utilité.”
Disse Yttringer har opvakt hos mig de gladeste Følelser. Ikke allene benytter man min Ven Thorwaldsens Talenter, i Fædrenelandet – men paa vor skiøn – hvor stor en Maade!!! Ved at oprette disse fiire Statuer opretter De Dem selv en hos Efterslægten, som vil være vedvarende –
Min snevre Forstand kand ikke naae Muligheden af en passende Idée, og giærne ønskede jeg at De vilde bibringe mig noget i denne Anledning. Dette veed jeg at det ikke maae giælde om nogen Smiger Statüe. Hverken Konge eller Kron Prinds, eller andet sligt.
Maaskee ønsker De at kiende vor gamle interessante Scandinaviske Mithologie. Hvis saa er, saa skriv vor Ven Stub til, og beed ham at sende Dem med Coureren den Deel af Mallets Danske Historie som indeholder Edda, et sandt Mesterstykke. Denne findes i blandt mine Bøger, og jeg skriver den gode Stub til at sende Dem af disse hvad De forlanger. Dog Tanken om vor Scandinaviske Mythologie er blot en ufordøyet Tanke, som De paa ingen Maade maae antage, hvis De mindes bedre. De maae blot raadføre Dem med Der[es] Genie, da det kommer an paa et Arbeyde som kand giøre Der[es] Talent udødelig. Hverken Bonapartes Statue, eller de Monumenter som oprettes Dante, Alfieri eller andre kand lignes med et sligt Arbeide for det Danske Folk, og for den Borg som skal være vore Kongers Vaaning – Jeg er gandske enthousiast af denne herlige Tanke.
Himlen veed om De kand læse mit Brev. Min adresse er a Pisa hvor Post Comptoiret kiender min Boepæl. Min Kone tilraaber mig “Hils den gode Thorwaldsen tusinde gange fra Jaquelin!” –
Jeg omfavner Dem i Tanken! Gid jeg snart maatte omfavne Dem i Virkeligheden ––
Deres oprigtigste Ven
H[erman] B[aron] Schubart
P.S. Hils vore gode Landsmænd. Hansen skal paa Mandag faae Brev fra mig. Vær saa god at sige ham det. Hils Wallick, og den gode Hornbeck saavelsom Lund. Sig til denne sidste at man taler meget Godt om hans Historiske Billede, og om de Tegninger han har giort paa Vaticanen.
