13. maj 1812.
Jeg vil ikke forbiegaae at meddeele Commissionen for Christiansborg Slots samt Raad og Domhusets Opbyggelse en Tidende, som ikke kan være andet end vigtig for de Arbejder, den bestyrer; den nemlig, at Professor Thorvaldsen, vor berømte Billedhugger, i sin Svar Skrivelse til mig af 24. Marti d. A. har erklæret sig villig til at følge min Indbydelse, i det mindste paa nogen Tid, at vende tilbage til Fædrenelandet, for at gavne Det kongelige Maler- Billedhugger- og Bygnings-Academie og for at berige Fædrenelandet og især de betydelige offentlige Bygninger, som De bestyrer, med sine Mesterværker. Han yttrer sin Attraae efter at være sit Fødeland til Tieneste og ender saaledes: »Af denne Aarsag har jeg, saasnart jeg havde modtaget Deres Højheds naadige Skrivelse begyndt at søge jevne de Hindringer, der kan være for min Afrejse til Fødelandet paa nogen Tid, thi at blive der stedse er vel, som De selv meget rigtig anmærker, nu neppe meere giørligt. Men uagtet ald muelig Anstrængelse vil det nu ikke være mig mueligt at fuldende de Arbejder, der ved Kontract ere bestemte at være færdige til en vis Tid for næste Aar, ej heller vilde jeg som nu for Tiden lønnet Professor ved Konst Academiet i S. Lucca i Rom kunne strax uden udvirket Tilladelse forlade denne Stad. Jeg vil følgelig ej før efter omtrent et Aars Forløb kunne nyde den Glæde personlig at have den Ære at tilbyde Deres Højhed alle mine Kræfters Anstrængelse paa at opfylde den Bestemmelse, De maatte værdiges at give mig. Den Efterretning, Deres Højhed har den Bevaagenhed at meddeele mig, at der er funden et Marmorbrud med hvidt Marmor i Norge, som fuldkommen er skikket til Bearbejdning og altsaa ej er saa blødt som det øvrige norske Marmor, er saare ønskelig. Det Stykke til Prøve, som Baron Schubart har taget med sig, og som han nyelig har tilsendt mig, er fuldkommen overensstemmende med Deres Højheds Yttring og kan fuldkommen sættes ved Siden af det Carrariske.«
Kamhr., Baron Schubart har tillige meddeelt mig, hvad Stadsbygmester Malling, som for Tiden opholder sig hos Thorvaldsen, har berettet ham om dennes Hensigt at vende tilbage til Fædrenelandet, nemlig at Thorvaldsen i saa Fald nødvendigviis maatte medtage nogle Arbejdere fra sit Studie, der ere øvede under hans Anviisning til at udarbejde Marmoret efter Model; samt at der maatte sørges for, at han forefandt Marmorblokke i Kiøbenhavn, som kunne give ham jevn Beskieftigelse.
Baronen udtrykker sig saaledes angaaende dette Anliggende: »Jeg maae ønske at modtage en Skrivelse fra Bygnings Commissionen, hvori man bemyndiger mig til at bevilge Thorvaldsen at medtage en Arbejder – jeg siger een, fordi Etatsraad Hansen sagde mig, at han i Kiøbenhavn ville forefinde nogle Italienere, som ere vandte til slige Sysler, og derfor er det, at een af hans fortrinligste Arbejdere kunde være nok; tillige maatte Commissionen fastsætte Rejsepengene, som efter min Formeening ikke kunde være mindre end 100 franske Louis d’ors, fremdeles at saalænge Thorvaldsen opholdt sig i Kiøbenhavn, ville han stedse have at arbejde for Regieringen, og nogle gode Blokke Marmor skulle til den eller den Tid staae færdige i Billedhugger Studiet paa Academiet, og at han efter Billighed skulde faae hans skiønne Arbejder betalte; ligesom man og vilde sørge for, at den medbragte Kunstner ej skulle lide Mangel. Naar jeg modtager et saadant bestemt Brev, vil jeg slutte en formelig Kontract med Thorvaldsen, ved hvilken han da ville troe sig endydermeere forpligtet at tilbagevende til Fædrenelandet. Som sagt, hans Ønske i den Henseende er inderligt, men nogen Bestemmelse maae man have, hvis denne for Academiet saa nyttige Plan skal bringes til Udførelse og Fædrenelandet derved tillige faa Lejlighed at pryde de skiønne Bygninger, som i dets Hovedstad opføres med en saa udmærket dansk Kunstners Arbejde.«
Jeg henvender mig altsaa til Dem, mine Herrer Medlemmer af Commissionen for Christiansborg Slots og Raad- og Dom-Husets Opbygning. Academiets Tarv og den Fordeel, som det kan høste af Professor Thorvaldsens Tilbagekomst, vilde være nok for mig til at indgaae til Hs. Majestæt med allerunderdanigst Forestilling om Rejsepenges Udredelse for den berømte Kunstner; men da fleere Udgivter og Foranstaltninger staae hermed i Forbindelse hidrørende fra de Arbeider, som skal fuldføres ved de offentlige Bygninger, som opføres under den ærede Commissions Bestyrelse, saa vilde jeg finde det simplere og Hs. Majestæts Tieneste til meere Fordel, om Commissionen ville benytte de Underretninger, jeg her har meddeelt samme, og dernæst foranledige Hs. Majestæts Resolution paa, hvad der maatte behøves. Jeg indstiller til Commissionens Skiønnende, om en saadan Kontract, som Baron Schubart vil afslutte med Thorvaldsen, maatte synes passende at slutte med en indfødt, kongelig Embedsmand; om det ikke var at behandle ham for meget som fremmed, og endelig, ihvorvidt Baronens Mellemhandling behøves. Om Commissionen end tilskriver Thorvaldsen directe, troer jeg vel, hvad Rejsepengene og Lønningen af de Arbejdere, han maatte medbringe, angaaer, at Baron Schubarts Mellemhandling, formedelst den mindre Afstand fra Rom, maatte antages, og kunde begge derom underrettes. Skulle de herværende Italienere have Arbejde nok med architectoniske Ornamenters Forfærdigelse, troer jeg, at det maatte tilstædes ham at medbringe fleere Arbejdere; dog dette ere Bemærkninger, som ikke vil undgaae Commissionens Opmærksomhed. At de fornødne Marmorblokke af hvid, fortrinlig, norsk Marmor efter de forskiellige Dimenssioner, som Commissionen veed, at de skal benyttes til, forud bestilles saa tidligen, at de til Efteraaret kan komme hertil med Skibslejlighed, er derimod en Ting, der fra Konstens Side er saa vigtigt, at jeg tillader mig at tilføje min indstændigste Begiering, at intet Middel maatte forsømmes for at giøre dette mueligt. Jeg veed intet, der for Konstneren i Fædrenelandet er heldigere, end denne Opdagelse af fortrinlig norsk Marmor. Værelser og Attelier forefinder Professor Thorvaldsen i Charlottenborg Slot.
Slutteligen troer jeg at burde underrette Commissionen om, hvad Stadsbygmester Malling i Skrivelse af 20. Marts benævner angaaende et Basrelief, som Thorvaldsen for Tiden har i Arbejde, og som mueligen kunde være anvendeligt i Slottet samt i alle Henseender er yderst interessant for Konstnerne til Efterligning og Belæring, hvis den fandt sig foranlediget at tilskrive Professoren desangaaende; han skriver som følger: -
Commissionen vil i denne Skrivelses Indhold finde Undskyldning for dens Vidtløftighed.
C.