København, 16. februar 1813
Min kiere Malling! Deres Brev har atter havt en ønskelig Virkning for det os begge magtpaaliggende Anliggende, Thorwaldsens Hiemrejse. I ligesaa høj Grad, som jeg blev forundret over Commissionens Seendrægtighed i at tilskrive Thorwaldsen, den jeg først fik Kundskab om ved Deres Brev, i lige Grad følte jeg Nødvendigheden af at paadrive Sagen, og jeg skrev øjeblikligen til Commissionen i denne Anledning, hvorved jeg tillige underrette[de] den om, at Thorvaldsen maatte godtgiøres, hvad han tabte ved at forlade Academiet St. Lucca. Dette havde vel Skrivelsen af 6. Febr. til Professoren tilfølge, men jeg tilstaaer, at den ikke var tilfredsstillende i, hvad jeg ønskede. Imidlertid paatog jeg mig at tilføje en Commentar, som jeg haaber Thorvaldsen vil have været fornøjet med, og hvorved Sagen nu er indledet. Men jeg troer endnu at behøve Deres Bistand, min kiere Malling, for at faae Sagen klar; det bliver nemlig nødvendigt, at Thorvaldsen angiver, hvormegen Godtgiørelse han, som billigt er, fordrer for at forlade sin Stilling i Italien, samt hvormeget han vil have i Forskud til Rejse Udgivterne; bedst at han aabenhiertigen sagde det til Commissionen, men skulde han hellere ville underrette mig derom directe eller ved Dem, da er det ligesaa virksomt; kun beder jeg Dem, at De formaaer ham til snart at svare Commissionen saa bestemt som muelig, thi ved den lange Afstand gaaer endnu megen Tid hen med dens Forberedelser, og jeg ønskede saa gierne at see Thorvaldsen her igien i Januar 1814 tilligemed Dem. Det skal være mig en sand Fest at see Dem begge her tilbage.
Jeg er Dem meget forbunden for den Deel, De har havt i Udvalget til den Samling af Ornamenter, som skal nytte vort Academie og bidrage til at danne Kunstsmagen. Maatte vi blot have den herovre; men jeg har endnu sidst tilskreven Thorwaldsen om at foretrække Søetransport fremfor Landtransport, naar kun Conjuncturene vil tillade det. Angaaende Indkiøb af Malerier udenlands, tør jeg ikke komme med noget Forslag i dette Øjeblik, hvor man maae vaage mod ald Udgivt udenrigs, som lader sig undgaae.
Thorvaldsen skal ikke frygte for det norske Marmors Udeblivelse; det er her nok førend næste Efteraar; men om der for det første kan skaffes nok til saa store Arbejder i Marmor, som De omtaler, det betvivler jeg; imidlertid vil vi glæde os ved Gibs Afstøbningen af det saa berømte Basrelief.
Etatsraad Hansens Helbred er gandske godt. De under hans Bestyrelse værende Bygninger begynde ved den nye Penge Forandring, siden een Rigsdaler ikkun gielder een Mark, at koste betydeligen meere, til stor Ærgrelse for den ligesaa oeconomiske som duelige, ja vel næsten mageløse Bygmester.
Han har Dem meget kier, og det skal være mit inderlige Ønske, at De engang i sin Tid maae kunde erstatte en saa mønsterværdig Forgienger.
Jeg har hørt Deres Arbejder fra Rom meget rose, og jeg tvivler ingenlunde paa, at De jo fyldestgiør min Forventning, bygget paa Deres yttrede gode Forsætter og erkiendte Talent samt vedholdende Flid.
Det vil være en stor Glæde for Deres hæderværdige Fader at see Dem igien tilbage. Hans Helbred er Gudskee Lov ret ønskeligt.
Deres Ven Stub maler i dette Øjeblik min Søn og skaffer mig upaatvivleligen et nydeliget og vel truffent Billede af ham.
Dog jeg maae afbryde med Forsikringen, at enhver Efterretning fra Dem er mig saare behagelig.
Velvilligst
Christian Frederik.