2. Januar 1816
Gode Herr. Clemens
Mit Ønske er ret inderligen at dette Brev, leedsaget med mine bedste Lykønskninger for Dem og Deres kjære Famillie til et lyksaligt og Fornøyet Nytaar maae finde Dem alle ved bedste Helbred og Velgaaende. De vil haaber jeg rigtigen have bekomet mit sidste af 2. nov. hvori jeg underrettede Dem om Vexelens rigtige Imodtagelse og et og andet meer, og efter i samme givet Løfte, skriver jeg Dem her igien unden at oppebie Deres neste Brev, som nu formodentligen paa samme Tid vil afgaae som dette. I gaar d. 1 Jan. bekom jeg et Brev fra Akademiet, hvori der sagtes mig kort og godt at den mig af Akademiet bestemte Tid nu var udløben, og at Akademiet med Hensyn til min Tilbagereise, har bevilliget mig et Halvtaars Forlængelse eller Tvende Quartalers Penger til Reisen, som skal mig udbetales paa eengang. Og at mine sidst hiemsendte Arbeider havde vundet Akademiets fulde Bifald, tant mieux, jeg har desuden for dennegang heller ikke følt stor tilbøyelighed til at forlange Prolongation – Nu haaber jeg kun at kunde giøre Tilbagereisen til det kjære Fødeland i Selskab med vores Agtværdige Hr. Thorvaldsen, som, efter fordeelagtige Indbydelser, (Breve fra høyere Vedkommende vendter han hver Dag) har besluttet at reise til Dannemark til Foraaret, vores Hr. Malling har været meeget virksom med at sætte dette iværk og jeg hører, at der er kun ret almindeligt Ønske derhieme, at see denne udmærkede Konstner, mig vil det være usigeligt kjært, saavel for ham som for os alle og haaber at De gode Hr. Clemens vil have Fornøyelse af at lære at kjænde ham der er ligesaa elskværdig Menneske som Konstner. Hr. Malling hvilken jeg beeder meeget hilset, vil De vel alt efter hans Hiemkomst have seet, som og Dhr. Hetsch og Capt. v. Huth, denne sidste ved jeg har bekommet sit Brev, jeg sendte til Dem, hvorfor jeg takker Dem meeget. Hr. Hetsch skal jo ogsaa alt have faaet en Bestilling ved Akademiet. Nu vilde jeg beede Dem gode Hr. Clemens at hilse meeget Hr. Nathanson, at det af ham bestilte store Maleri, Israelliternes Overgang over det røde Hav, er færdigt og at han snart for at benytte første gunstige Lejlighed, vilde give mig en Adresse til et Huus i Livorno eller hvorsomhelst,
der kunde paatage sig Befordringen af samme, og tillige asicurere det, om Hr. Nathanson fandt det fornødent. Vi skulde dog haabe at vores Skibe engang skulde faa fri fart igien i Middelhavet for de Algierigske Søerøvere.
Ogsaa beeder jeg Dem at hilse H.E. Hr. G.R. v. Bulow, at jeg har fundet en Kilde til at kunde forskaffe ham om han ønskede, den kompletteste Samling, af skjøne Afstøbninger i Svovl af alle Antik Medailler og Myndt man kjender (det vil sige Romerske). Aftrykkene ere skjøne, og selv Farverne af det gamle Metal, saa vel imiteret, at det synes at være virkelige Antike Medallier. Men førend jeg har indladt mig med at kjøbe noget, finder jeg fornødent da jeg ikke forstaar mig paa den Ting at sende hermed Indlagt en Fortegnelse over disse Ting, som Hr. Visconti som sælger dem har givet mig, skulde hans Exelence ikke forstaae Italiensk vil De vel i Kjøbenhavn finde nogen der kan oversætte det. Endeel af de Antike Romerske Myndter som dem især af de tolv Keisere, kan synes mig ikke være saa meeget sjældne, at man ikke ogsaa skulde have dem hos os, skulde derfor H.E. ønske at have dem enkelt særskildt udvalgt, da maatte han omtrendt henvise mig paa det der kunde passe til hans System. En Zechin udgør 2 Romerske Scudi, som nok vil være omtrent 2 Specier Holstensk. Alt hvad der vil overgaae 3 eller 4 Zechiner ønskede jeg Hans Exelence vilde sende mig Penger til. Saasnart De nu giver mig Efterretning om H.E. Ønske, skal jeg strax kjøbe disse Ting, og selv tage dem med mig i Kufferten. Nu havde jeg end et Ønske, for ikke at komme til kort paa Reisen, om vi skulde opholde nogensteds undervais, og at det jeg faar af Akademiet vel ikke vil være tilstrækkeligt, at Hr. Nathanson vilde lade mig tilkome et halvandet hundrede Specier, til afdrag paa sit Malerie forstaar sig, med disse og 400 Franc, jeg allerede af ham har bekomet vil den største deel derfore nesten være afbetalt, jeg overlader ham det for 450 Species. Vilde De nu gode Hr. Clemens have den Godhed, at tale et Ord for mig til Hr. Nathanson des angaaende, og beede ham beviise mig denne Tjeneste, kjert var det mig om den Sum endnu kunde blive mig remiteret ved et aabendt Creditbrev, hvorpaa jeg kunde hæve i Venedig, Wien, Dresden, eller saadane Stæder som vi sandsynligen Passerer, men hvorover jeg i mit neste Brev nøyere skal Underrette Dem. Dette var nu det væssenligste jeg havde at underrette Dem om dennegang.
Foresten har jeg kun lidet Konstnyt dennegang: Hr. Camuncini har malet Pavens Portrait, som giør meegen Opsigt, denne Konstner kan man ikke nægte et stort Talent, men jeg synes han begynder meer og meer at falde i det Maniereerte, men han er vidst den første af Romerske Konstnere som Historiemaler. De tydske Katholske Malere siger om dette Portrait »das ist doch gar unter aller Kritik« men at disse Herrer dommer saaledes, er naturligt, da Deres Maade at giøre Malerier paa er (lige) saa forskjellig fra dennes som to hinanden imodtsatte Extremer. Hr. Schadow i Berlin har to Sønner her, som boer i Huus sammen med os, een er Billedhugger og en anden Maler, begge har de Talent, Maleren som ogsaa har ladet sig giøre Katholsk, og er een af Albert Dürrers strænge Tilbeedere, har nyelige giørt et meeget smukt Malerie, Portraiterne af sig selv, broderen og Hr. Thorvaldsen, som ere overmaade lignende, og meeget skjøndt og med meegen Fliid udført, som giør ham meegen Ære, det eneste forekomer mig at det er lidt for Tyskt, det vil sige tørt i foredraget. Vores Hr. Thorv. har i denne Tid havt meeget at bestille med at giøre Buster, han har paa en Tid af et Par Maaneder ikke giordt mindre end Sex, han giør et saadant Portrait med en ubeskrivelig Lethed, og veed at udtrykke Characteren og Ligheden paa saa skjøn og behagelig Maade at det virkelig er til at beundre. Hidtil har Hr. Thorv. Værker kun blot været stukne i Contourer, og det just ikke med det bedste, men nu har han ladet alle Basreliefer og Statuer tegne paa nye af de dueligste Tegnere, og endeel allerede stukne, smukt skyggede i en let Maneer, saa at man der kan faae en Samling, der kan give en bedre Idee om dennes fortreffelige Arbeider. Jeg skal bringe Dem et Exemplar med, min Ven Clemens, af alt som til den Tid maa blive færdigt.
Nu er vel ogsaa den Tid udløben i hvilken Hr. E.R. Berner betaler til min lille Søns Underhold, og vilde han endnu vedblive, indtil jeg kommer hjem, paa den Betingelse at jeg giver ham et Malerie, eller et Par (det vil sige: Prospecter her af Rom) vilde det være mig usigeligt kjært. Vilde De gode Hr. Clemens hilse ham paa det forbindtligste fra mig, om han vilde indgaae dette Forslag. Jeg længes ogsaa i den Henseende meeget efter at komme Hjem, blot for at faae Reede i mine Affairer, og at faae engang min Gjæld afbetalt, det er mig saa ubehageligt saaleedes at leve ligesom paa anderes Bekostninger, og saa ofte at falde besværligt, som dog neppe kan undgaaes, naar man ikke har andet end det man skal have hjeme fra. Men jeg har desværre intet andet at tage med mig hjem, end nogle Esquisser af Prospecter af Rom.
Jeg vendter nu alldeeles ikke noget stort naar jeg kommer hjem, og forlanger alldeeles intet, hverken af den ene eller den anden, men der, veed jeg, vil jeg kunde have den fornøyelse at blive ofte besøgt af een og anden god Ven som vil Deeltage i det lidet jeg har lært at giøre, og der vil maaskee ogsaa een og anden imellem give mig en liden Bestilling, ligesom førend jeg reiste og dette vil være mig meere Opmuntring og giøre mig meere lykkelig i det mindste end al lærdt Resonement af store Artister, thi: was Hänschen nicht lernt lernt Hans nimmer. Jeg finder ingen Lyksalighed i at leve uden Sorger paa et Sted som Rom, og tillige leve saa Isoleret og uden all Forbindelse med noget andet Meneske som man maae leve her, paa den Maade har Kunsten selv ingen Interesse for mig –.
Hr. Thorvaldsen lader sig ogsaa for nærværende Tid bygge og indrette et meeget smukt og rummeligt Atelier, bestaaende af 3 særskildte bygninger, omkring en liden Have med Springvand i, som kan blive ligesaa smukt som bequemt, og hvor alle hans skjøne Mesterværker kan blive fordeelagtigen opstillede, i deres rette Belysning.