Hvad jeg troer egentlig kurerede Thorvaldsen, fra sin Gruelige Tobaksrygen, [(]han forsikkrede at han var selv ved Midagsbordet i Rom, mellem hver Skeefuld Suppe tog et Drag af sin Pibe og om Aftenen i Sengen sov ind med Piben i Munden :)[,] det var i Bræslou hvor han besøgte Steffens, 1819, forærede denne ham (dog husker jeg ikke ganske om det var ham) en stor Mængde extra gode Tobak der laae noget af den endnu i Rom 1841 skiønt han havde forsynet alle sine Venner dermed ‒ han som ikke tænkte videre ‒ pakkede dem i Kofferten hvor Linet, Klæder, og Guld, samt sølv Pænge, laae mellem hinanden[.] Dog har de væl ikke lagt meget faste, thi Thor forstod sig kuns daarlig paa Indpakning[.] nu var, ved Aabningen af Kufferten alt saa for Hakket, og fordervet, og lugtede saa ledes af Tobak at det var reent ødt ‒ siden har Thor, næsten ikke røyget Tobak Og lige ledes Vil man kunde finde i hans Secretair i Kiøbh: de Sigare som han fik af Prins Oscars generall i Helsingborg i 1839. ‒
––––––––––––––––––––
I Barfods bemærkning om Lægen som Keiseren af Rusland havde sendt Thorv: har han glemt at bemærke, at denne skrev ham en Alen lang Recept og at Thor lagde den i sin Væste lomme og
Næste Dag var han rask, og da Keiseren saae ham sagde han: [“]det vi[d]ste jeg nok at min Doktor vilde kurere dem,[”] og Thor: bukkede og Takkede og Tænkte, [“]jo![”]
––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––
Huske at den Mand (jeg husker ikke meer hvad han hed) som paa Værs havde inviteret ham ud til sig der hvor frue Bruun havde Boet paa Landet, havde han aftalt med mig at besøge, for at takke men der kom noget i Veien.
––––––––––––––––––––––––––––––
Huske Festen i Præstøe ved fugleskydning med Musiken som kom os i møde, og Sangen og Skaalen i Schampagne
Øhlenschläger ikke Buden. ‒
––––––––––––––––––––––––––––––
Huske hvad Thorv fortalte hvorledes en Dame ganske Naiv, havde Sagt, [“]ak hvor han kan giøre deilige Børn.[”] ‒
Madam Budi kaldte ham Papajole, dugge mager.
x 55[?]
Jeg havde Udspioneret Thorvaldsens Smag [i Anledningen] [papiret mangler] Af formen af Møblerne, og bestilt dem, og ladet dem Montere, ganske hemmelig, Damerne havde skyndt sig umaadelig, og der var et par der i blandt som sad op en heel Natt, for at blive ferdig irette Tid; kort det lykkedes, og da nu listede jeg mig ind og tog hans gamle Sloprok bort, og hængte en Ganske nye istedet for hans, Thorv: mærkede intet; men da han endelig staaer op og vil kaste Sloprokken paa synes han den var ikke ganske som den gamle at føle paa (halv mørkt var der i Sovekameret :) nu rækker han [Hovedet] [papiret mangler] ind til daglig stuen, og tænk hans forbauselse da han seer fr: R: og jeg sitte der, og endnu meer, da han seer de smukke Møbler, og paa engang opdager han ogsaa den deilige Sloprok, som omtrent var som den gamle havde været da den var nye, og klædte Thorv prægt[ig] [papiret mangler] hans Glæde var virkelig stor, og han kunde ikke see sig met paa Arbeidet fra Damerne som han fandt saa g[odt] [papiret mangler] og behageligt at see paae, og harmonere saa [papiret mangler] i Hans Sahl med de store Skabe hvori Vaser [papiret mangler] staar, og aldrig blev han kied af dem, men Hu[ndrede] [papiret mangler] Gange har han senere sagt: [“]hvor det dog er deiligt Smag fuldt og nyselig,[”] vi overleverede ham nu en Liste paa alle dem som havde syet paa Ar[beidet] [papiret mangler] og lidt efter lidt fik han dem giort visit og takket alle sammen[.] samme dag, kom den Gamle grevinde Daneskiold med flere for at gratulere ham; og da hun var blandt de [Syende,] [papiret mangler] takkede han hende og dem ret hiertelig, og sagde til dem at disse Møbler skulde efter hans Død staae i Museet da han fant [dem] [papiret mangler] saa smagfulde at de fortiente, en saadan Plads, Thorvaldsen havde alt længe talt til mig om at [det] [papiret mangler] schenerede ham, at bruge alt hvad der var leiet af Academiet til hans Leilighed, da Thiele havde, sag[t ha]m [papiret mangler]
[papiret mangler] [at de be]talte betydelig Leie om Maaneden deraf, da jeg havde en deel Møbler staaende i Byen, lod jeg dem straxt fløtte hen, og det leiede sende bort istedet for, Fra Nysøe lod jeg komme en Stor Seng med Sængklæder og Madraz (: om denne har jeg endnu et Brev hvor han siger mig at han sov saa deilig i min Seng :) han holdt meget af dem paa Sin Italiensk ret Brede, og hans Sæng her paa Nysøe er den bredeste i Huuset :) Speile, Skabe, Borde, Porcelain, Lysestage[,] Knive og Gaffeler, Lagner, Haandklæder, osv forsynede jeg ham nu med, og det leiede forsvandt, ganske[.] han blev let om hiertet sagde han mig thi det havde [papiret mangler] [t]rykket ham; jeg havde foruden min deel af den Pompejanske, Syening, Møbleret hans Sovekammer med en Chaiselongue, 1 Lænestoel, og 2 smaae stoele [papiret mangler] [al]t syet i Sort grund med Bouquetter, senere føiede jeg til det Pompejanske ‒ en Lænestoel[,] en Cache desordres, og en Skammel, kurverne [papiret mangler] [v]are blodt, til laans, Skammelen og Lænestoelen pompejansk, foræring, ‒ osv osv[.]
Ved denne Leilighed kan jeg ikke forbiegaae vad der bragte mig til at give ham Sloprokken[.] han havde nemlig faaet een 1½ Aar tidligere af en dame, med den begiering at naar denne var slidt skulle han lade hende det vide at hun kunde have den Glæde at give ham en Nye, dette sagde han mig, og jeg forsikkrede ham at det var paa tiden da denne var reen opslidt, men [da] Andersen just var hos os, og kom meget i denne dames Huus, sagde jeg til ham, han skulde dog lade damen vide at nu trængte Thorv: meget til en nye Sloprok, han som saa væl som jeg troede at hun med Glæde vilde følge vinket, som hun selv havde bedet om, gav ham kuns et groft Svar, hvorpaa jeg, da jeg mærkede hun ingen sendte, selv lod Een giøre, og saa var den Historie [ude, troe]de jeg, dog et heelt Aar efter, da same dame
lod spørge til Thorv: hvordan han havde det? lod han sige[: “]Godt paa lidt undt i Foden nær,[”] men han skulde med det første komme og hilse paa hende naar han kunde gaae lidt bedre; ‒ og til mig siger han[: “]Vil de ikke kiøre med mig derhen, hun er altid saa Artig mod mig, og det vil glæde hende at see dem, hun har saa ofte talt med Intusiasme om dem, og bedt mig sige dem hvor meget hun var dem erkiendtlig fordie de tager dem saa Moderlig af mig[”]: osv: jeg som nødig vilde lade Thor: bede forgieves, overvandt min lille Modbydelighed for at giøre nye bekiendskaber, og tænkte jeg kunde sagtens vise den Gammle damen den Artighed, tænk min forbauselse, efter at have ladet os mælde, at blive modtaget og siden heel[e] [papiret mangler] tiden behandlet, som man giør høist ved en Tieneste Pige, hun hilsede mig neppe, lo[d mig] [papiret mangler] sitte uden at tale et Ord til mig, og Underho[ldt] [papiret mangler] Thor:, med en flux de bouche, saa han selv blev frie for at sige meget, nu benyttede jeg den første leilighed for at tale; for at hun dog ikke skulde troe jeg var stum, og jeg spurgte hvad det var [for] en smuk figur der stod paa hendes Kakkelovn hvorpa[a] [papiret mangler] hun slog en Haanlig latter op, og sagde, [“]Kiender de ikke den, nu det havde jeg dog tiltroet dem[”], [“]jo nu ser jeg det: det er nok Hyrden som tager Tornen ud af Foden fra florensz[”] ‒ dog Svar fik jeg nu ikke videre, og jeg som ikke var vandt til slig behandling, reiste mig, og vilde proponerte Thorv om at tage bort, da vi maatte være i rette tid hiem herpaa hilste hun mig og sagde: [“]Nu De er nok kommet af Nyskjerighed for at see mig? og jeg kan sige dem der er intet at see ved mig[,”] og jeg bl[ev ] [papiret mangler] saa forbauset, ja jeg tør næsten sige forknyt, ved denne uopdragne maner at jeg ikke sagde et Ord, men da jeg, kom ned i Vognen brast [jeg] i Graad, og den kiere Thorvaldsen som ikke havde hørt, e[ller] forstaaet det minste, begreb ikke hvad der gik af mig, dog [da jeg] [papiret mangler]
[papiret mangler] [for]talte ham hvad fruen havde sagt, sagde [ha]n: [“]o hvad er det værd at bryde sig om hvad en Gall Kielling siger,[”] osv ‒
