den 12 Juni 1839 Giore vi en lille Tuur til Sorøe hvor vi loscherede hos Ingemann og kom hiem fra d. 14de Juni[.] der gav Eleverne en smuk Sang af Ingemann (Thorvald Danske) osv. hos Hauch, traf [Thorvaldsen] Kher Lorensen, som havde pralet af sit Venskab med samme[.] Thorvaldsen var fremmet, og kold, mod ham, man troede han havde ikke kiendt ham[,] dog netop fordie han kiendte ham undgik han at støde an med ham, da man drak hans Skaal. Man har bebreidet Th. at have givet samtlige en Ring; dog det troede Thr. vilde Gavne [Lorenzen] hvis Rygte havde l[idt], men han errindrede kuns alt for godt sammes Gode Tieneste i Rom meget[, men noget] venskabeligt haand tryk eller sa[mquem] kunde Th ikke bequemme sig til; paa de[nne] Tuur til Sorøe savnede vi den Næste Morgen, den Gamle, og Ingemann gik ud for at see om ham, men forgieves, fra Kl [x] Til Kl 12 var han borte, endelig kom han drivende Vaad af Sved hiem, den smukke Morgen havde fristet ham, det lod saa kønt at gaae om Søen, men da han engang havde begyndt maatte han holde ud, og han troede aldrig det havde faaet ende, nu fik vi ham til at ligge sig, indtil vi havde faaet alt hans tøi tørt som var giort i en timestid ved Fr: Ingemann og hendes stegebukkes hielp[.] Thor befandt sig ypperlig ved denne Spadsere Tuur, og skiønt han i almindelighed meente han ikke taalte at gaae meget, saa har jeg ofte bemærket at naar han først kom i Gang, saa gik det ypperlig og jo længer jo bedre[.] d 21 vare vi i Monstrup, og da vi reiste derfra fulgte en deel Unge mennesker med og raabte[: “]Længe leve Thorvaldsen[”. D.] 22 Juni kom Ingemann og hans Kone, samt Hauch, og besøgte ham paa samme tid, [og] en Kutter [kom] med 6 Søe oficerer[.] vi kom just fra Diner hos Amtmandens[; jeg kan] ikke huske hvordan den var og hvem der var med[.] Der blev næste Morgen bestemt en Tuur til Jungshoved, paa Ruinerne af Slottet blev der Spil[le]t Gitarre og Sunget (: og fløitet af [Lx]: Smidt.
Om Aftenen efter Thr / Om midagen [blev der] Sungen en sang af Hauch til Schampagnen og en af Comandeur Wulf N 1 og N 2[.] I anledning af denne Sang sagde Thorvaldsen, hver Gang den blev sunget og reciteret, bl. a. engang på Gisselfeld, paa det Sted: [“Vil Gibset, Du berørte, dem vorde o.s.v.”: “Fy for Fanden, hvor det lyder prosaisk at sige Gips.” “Ja, hvad skal jeg da sige,” sagde Wulff. “Marmoret, det skal det nok blive”. Herefter] Kiørte alle med vor Strand bonde og bleve sat af i 2 store Seils Baade, et deiligt Syn overraskede Sælskabet der,: 20 Baade med Bluus lagde i en Halvmaane paa Søen og i Midten af disse en udsmykket med Krandse og kulørte Lamper samt Transparent hvor man saae brænde: [“]Vivat Thorvaldsen.[”] ‒ det var en deilig Maaneklar Aften, som jo giorde det heele smukkere og fra Baadene To[r]dnende: [“]længe leve Thorvaldsen[”], og disse Mænnesker, som Svang Hatte og Huer, toge sig deilig ud, ved Blus belysningen, vi seilte nu lige til Kuttere, som laae en Miil borte, der bleve vi giæstfri[t] beværtede med Musik, og Viin[,] Thor’s Skaal blev drukket, og da vi seilede hiem fulgte 2 baade roende med os, paa hver side af hvert Fartøi, og i Matroserne gienkiendte vi vore Søn, Ofiserer som havde klædt dem i korte trøier og fulgte os roende og Syngende til vores egen Broe[.] A[d]miral Wulf var her og ved Bordet blev siunget en Sang af ham hvor Refrainet var[x] [“]Thorvaldsen[”], vi vare sa[mmen]
o Paa Gisselfeld hvor Sangen blev reciteret af Com Wulf[,] jeg husker ikke om da Prinds Christian var der eller om vi giorde en aparte Tuur med Wulfs Melodie: Favre Ord som var Prinsesse Christians Favorit Melodie.
Man kom Snart hiem, sov godt, og Næste Morgen blev der lagt an paa Thor: at han skulde Arbeide lidt i Ingemans Nærværelse, som aldrig havde seet dette Syn[.] Jeg havde bemærket at Thorvaldsen aldrig var mere x tilfreds end naar han Arbeidede (: strax efter hans Ankomst til Nysøe, bemærkede han en Samling Basrel[iefs] som jeg forklarede skulde decorere et lille Cabinet kaldet det Thorvaldsenske, men som ved Formernes Seenhed ikke var blevent ferdige[.] Thorvaldsen gav sig nu til at corigere[,] rette og afpudse paa disse Basreliefs med megen Flid, og omhue, skiendende meget, paa disse Formere, som ikke brød dem om at fordærve Mesterens Arbeider ved deres Skraben og glatten), (: diße Arbeider, bleve nu iløbet af Sommeren ind[mu]rede, og opstillet efter Thr’s Anordning og Smag, vi havde i den Anledning en heel Deel Debatter, thi jeg vilde have min Mening frem, og han havde alt faaen saa megen interesse for Nysøe, at han og paastod sin, i den Anledning maa jeg bemærke at Thorvaldsen holdt meget af at blive modsagt, og ofte har forsikkret mig at det vamlede ham at leve, og omgaaes med dem som sagde ja til alt, og ingen Mening giorde gieldende, det maa nok komme af at han havde det uheld at være meget omgivet af Folk, og skiønt han kunde blive umaadelig Heftig i dispytter, saa morede det ham Uhyre især bag efter naar han blev kold[.] Kort han fik Cabinettet efter sit Hoved, og jeg draperiet dertil efter mit, som han siden var meget fornøiet med og synes var en saa ypperlig Idee (: samme Cabinet haver den særdeles Intereße at de Gips Basreliefs, der er decoreret med, ere de eeneste, som Thor: nogensinde selv haver efterseet og afpudset) og Gibser har han kuns Ageret, de første Aar han var i Rom, hvor han var for Fattig til at lade det giøre af Haandværkere og siden de Sidste 5 Aar naar han var paa Nysøe, og Gibseren ikke var ved Haanden :)[.]
x Derfor lod jeg Leer, Modeleer Pinde (: diße vare Matïas, og fik samme sine tilbage, da jeg ved forvalteren fik selv nogle giort i Præstøe, hvoraf den Eene blev saa ganske efter Thrs Sind, at han Efteraaret 1843 d. 8. eller 5. Do: listede den i Lommen, og ved min truen, at han var en Tyveknægt osv og forsikrede, at de paa Scharlottenborg ingen havde, som var ham saa bequem efter Haanden (det var den som han havde meest brugt til sin egen Statye :) og jeg giemmer den, som en hellig Erindring om hine lykkelige Arbeidsdage :) at han foresten ikke var vanskelig beviser andre Modelere Pinde som Han til mindre Ting brugte og som naar de vare slidte eller brudt, selv tilskar x, x [han] fortalt mig hvorledes han i Luca, og paa Montenero selv, lavde det smule Værktøi han brugte og satte sig ned paa Gulvet for dog nogenlunde at faae Lyset ovenfra, og saaledes Arbeidede i Kyk[k]e[net] ved siden af stegeroudeurs Musik osv[.] den sidste [Pind] som han brugte, til de 4 Kunster, morede ham selv meget ved at opdage at han var en saa flink en Sne[d]ker. Aldrig har jeg kiendt nogen som vi[d]ste at hielpe sig saa godt i hver en Forlegenhed, og raade bod paa hver en Mangel, hvilket paa Reiser saa let spares og f. e: x: da hans Værelse i Rom var blevet berøvet adskillige Møbler ved Gallis Fløtning, og jeg fandt ham, tagende sit Skiæg af, foran en Haarbørste som han havde stukket i en kladt Leer, af mangel paa anden Speil, (meere her om naar vi kommer til Kapitelet om Rom :) kort, den sidste tilskaarene Modeleerstok, givet Medallør Christensen, som Thorvaldsen troede uden undtagelse var den første Medallør i Europa; det øvrige Værktøi findes paa hans Arbeidsstue, paa Nysøe :) komma, og S[ned]ker Svend og Mester fik travelt, for lidt, efter lidt, at forbedre leiligheden, med Modeleerstoel[,] Modeleer Betræk (vi havde ikke endnu Tavlen) som blev malet, og hvorpaa man endnu seer Siælen, eller l’anima som Thor: kaldte det, af
Hans lille Basrelief: en Bacant og Bacantinde[.] Nu bleve de to fag Vinduer ganske tillukkede med tette grønne Gardiner, og det 3 fag forneden tillukket saa lyset kuns kom fra oven; kort jeg synes det var synd at Thorv skulde spilde sin tid med at afpudse Gibssager, og paa hans: [“]kan man ikke faae noget Leer her[”], kom jeg frem med alt, og der blev giort det lille Bas relief: Christus som vælsigner Børnene, som han havde lovet at giøre til et Asyl i Holsteen[.] Schouws var hos os, og ved formningen paßede vi meget, omhyggelig paa Leeret som blev udtaget, og adskillige Hoveder bleve rædet, (dette har Th: altid ladet komme i Leerkarret, og æltet sammen til atter at bruge, kuns siden han kom paa Nysøe blev der paßet paa sligt, og med kierlighed opbevaret lige til hans siste Arbeide (Luther) hvad der af samme var at red[d]e, hvilket jeg har ladet Brænde, og uddeelt en deel deraf, til hans Venner og beundrere, men dog selv beholdt en god samling af det beste; og paa fr: P: bemærkning da hun saa samme paa Nysøe og beklagede at hun aldrig havde faaet noget sligt af papa, sagde jeg hende, at jeg misundte hende den Leilighed hun havde haft, til den deiligste Samling, i de mange Aar, og det mange Arbeider Thor: hafde fuldendt i Rom, men, som hun desværre for Kunsten, og hendes egen haveløst, ganske havde ladet ubenyttet, om saa meere da den kierlighed, og Interesse vi her viste for Thors Arbeider, Animerede ham meere, og meere, til at Arbeide som han ofte har sagt mig var tilfældet; Men nu for at komme til Ingemanns tilbage, som ønskede at see ham Arbeide
saa bad jeg Ingemann staae mig bie, jeg havde, paa vore een somme Spadsereture, spurgt ham om han aldrig havde giort sit eget Portrait, hvorpaa han sagde mig at han paa en vis ‒ Bestilling som ganske ung havde giort sin Byste, men den Historie som stod i Thieles lille Bog var ren falsk, der havde Nemlig en fremmet truffet ham, rettende paa en lille Statye, som en hvis (Wulfen troer jeg) havde gjort, og der paa troet det var Thr: Arbeide xo[.] xo han sagde engang at det var for at rette en trykfeil i Thiele at han havde giort sin Statye, og saadan en Thorvalsianer, som vi kaldte dem, kom han ofte med, f e x[.] kort jeg opmuntrede ham meget dertil, og da han sagde han havde tænkt at giøre sit Grav Monument, og fortalte mig sin Idee med at giøre det, som Ankommen ved Maalet (Meta :) osv ‒ ‒ saa fandt jeg det Anbeskrevne meget smukt og sagde det var noget han kunde giøre saa meget han vilde paa Charlottenborg, dog her paa Nysøe vilde jeg intet vide om hans Grav Monument, men kuns hans Statye, som han levede og stod i sin fulde Kraft osv. kort han lovede det, men det blev opsat fra dag til dag dog mærkede jeg nok at han tænkte over det, og overlagde hvorledes han vilde fremstille det, imidlertid lovede han Ingeman at begynde paa Skitzen, og dermed fik ham til at gaa op i sit Arbeidsværelse da vi kom ned ved Bordet og I: spurgte[: “]nu har de giort noget[?”], sagde han: [“]Nei jeg faldt i Søvn[”]; nu begyndte jeg, at drive paa og vi fik Th: op at tage fat og heele Sælskabet kom som Tilskuer, og i en 2 à 3 timer var Skitsen giort, den samme Skitze, som siden 1844 blev benyttet til Hans Liigkiste
saa han ogsaa der fik sin Villie frem at ville giøre hans sin Grav Monument, og i dobelt henseende da den seenere udført i Legems størrelse, nok vil komme paa hans Grav i Museets Gaard! Ingemans og Hauch’s reiste; og tiden gik, [...]
