Fredagen den 6te November
Du syntes nok det er græsseligt saa jeg er doven i den hellige Stad, men siden i Mandags har vi været i Tivoli[,] har havt Selskab med Thorvaldsen, og vore Tjener er løbet bort, nu vil jeg altsaa begynde. Tirsdag var Veiret deiligt klart men koldt, hvorfor vi gjorde Aftale med alle vore Danske Venner, og kjørte kl 2 i nogle ækle snevre Vogne hvor der foran sad nogle Kjærlinger, hen ad Roms Campagna, vi vare 11 i Tallet foruden en Hund, som tilhørte Hr. Kükler, [...] Vi tog ind i Værtshuset Cybille i hvis Gaard der ligger et meget smukt Vesta Tempel, og et fiirkantet ikke saa smukt Cybille Tempel, [...] da vi havde seet Grotten gik vi op og spiiste, og derpaa ud i det deilige Maaneskins Veir, i det runde med en smuk Søilegang forsynede Vesta Tempel som man rigtignok har revet nogle af Søilerne af, hvor Pezhold begyndte paa at vilde lære mig Saltarella. Næste Morgen toge vi 11 Æsler og sadde os alle 11 op paa dem og begyndte vores Tour omkring Cascadellerne og Byen i en frygtelig Kulde. [...]
I Gaar Torsdagen var vi om Formiddagen ingen Steder henne, og om Aftenen blev vi ved vores Kunstnerforsamling overraskede ved Thorvaldsens Ankomst. O! du kan ikke troe hvor han er rar, og saa ligefrem som om han slet ikke var Thorvaldsen, han talte om at han aldrig havde faaet noget ordentligt Værksted, og bestandig levet paa Feltfod, fordi han bestandig tænkte paa at vende tilbage til Dannemark, hvilket han havde i Sinde at gjøre til Foraaret, han beklagede at han ikke var vendt tilbage til Dannemark og havde giftet sig, formodentlig fordi der (det sagde han ikke) aldrig er nogen som gjør det lidt godt for ham, og han maae gaae og spise hos en Familie, og aldrig have i Kakkelovnen, det er rigtignok ynkeligt; vi morede os saa godt vi kunde [...]