Arkivet, Thorvaldsens Museum

[...] Af mine Landsmænd ere her især den mageløse Thorwaldsen, Grev Rantzau Breitenburg og Lund mine Omgangsvenner (fra Lund skal jeg hilse dig meget, søde Marie). Miss Mackanzy, en dannet og formuende Skotlænderinde om hvis Forbindelse med Thorwaldsen Du vel har hørt, er rejst og Forlovelsen ophævet – Gud ske Lov! Jeg er ret tilfreds dermed, da jeg, efter at have lært hende at kjende, klarligen indsaae at hun slet ikke var passende for Thorwaldsen. Jeg fik ogsaa – skjøndt ganske mod mit ønske noget med dette vanskelige Forhold at gjøre, da Thorwaldsen tyede til mig som en gammel og fortroelig Ven – jeg handlede som min Kjærlighed til Thorwaldsen og min bedste Overbevisning indskjøde mig – jeg troer dog at det snart bliver Alvor med Thorwaldsens besøg i det elskte Danmark, men han har Meget endnu at udrette, før ind i Juli Maaned kommer han neppe bort. Hans sidste Arbejde, en Basrelief forestillende Marias Bebudelse ved Engelen er herlig over al Beskrivelse. – Kejserens sidste Besøg her afdrog da ogsaa Thorwaldsen en Deel fra sine andre Arbejder. Ved Kejserens Afrejse overraktes Thorwaldsen tilligemed Roms 3 berømteste Italienske Konstnere Camuccini, Landi og Canova, Ridderordenen af den løvebardiske Jernkrone. Mine kjære Rejsefæller Stackelberg og Lineck seer jeg dagligen og arbejder ofte med Stackelberg tilsammen – Vi vare alle (jeg tilsammen med Thorwaldsen og Rantzau og min lille Lunzi) til en dejlig Fest i Genzano, en Landsby hiinsides Albanerbjergene. Festen kaldes la Fiorata eller Blomsterhøjtiden og er usigelig skjøn – Lunzi vil nok have fortalt dig lidt derom. [...]