No. 10166 af 10318
Afsender Dato Modtager
Just Mathias Thiele [+]

Afsendersted

København

29.12.1847 [+]

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af brevet.

Eksekutorerne for Thorvaldsens bo [+]

Modtagersted

København

Modtagerinfo

Ingen udskrift.

Resumé

Kommentarerne til dette brev er under udarbejdelse.

Se original

Efter at have modtaget hoslagte Circulaire, har jeg i en Samtale med Hr Theatermaler Lund haft Leilighed til at erfare, at han er villig til at overtage det omhandlede Hverv ved Museets Fuldførelse, og det er Resultatet af denne Samtale, jeg meddeler, idet jeg tillader mig det Forslag, at Arbeidet i Museet maatte i nogle Uger hvile for derefter igien at kunne paabegyndes under heldigere Conjuncturer.
De Grunde, hvorpaa jeg støtter dette Forslag ere nemlig følgende:

1) Theatermaler Lund erklærer, at han derved bedre vilde sættes istand til at virke med Energie, end om han skulde tiltræde disse Functioner, uden kiendelig Afbrydelse i den nærværende Sløvhed og uden at have et bestemt Tidspunkt, fra hvilket den fornyede Virksomhed i Arbeidet kan iagttages og dateres
2) De kortere og mørke Dage spilde altformeget af Arbeidskraften, som hellere maatte lægges til de følgende Uger, naar Aarstiden ved [Daglyset] mere begunstige Arbeidet.
3) Prof Bissens Sygdom giør ham det for nærværende Tid meget vanskeligt at give de nødvendige bestemte Ordres og Anviisninger i Henseende til Opstillingen i Forhallen, og derved er der fortiden lagt en uoverstigelig Hindring for endeel af det endnu resterende Murerarbeide ved Piedestalerne. Desuden savnes ogsaa i samme Tid hans Tilsyn med de unge Menneskers Arbeide [v]ed Restaurationerne, et Arbeide, som under de nærværende Forhold muligen kunde blive alfor kostbart.
4 Om [ogsaa] Arbeidet nu standses i Museet, er det derfor ikke Hr Lunds Mening, at der aldeles ikke i den Tid skulde foretages Noget. Snedkerarbeide og Forfærdigelsen af Requisita vil han ufortøvet, efter nærmere Meddelelse fra Executores, kunne sætte i Værk.

Efter det Kiendskab, jeg i disse Dage har givet, ihenseende til Virksomheden i Museet, vil der ved dette mit Forslag ikke factisk skee nogen Forandring, eftersom jeg kun har seet Arbeiderne i Hvile, uagtet jeg dagligt har søgt de forskielligste Tider til mine Besøg. Med Undtagelse af et Par Murere, som have opført Piedestalen til Pavens Figur, og et Par gamle Slibere ved nogle af Piedestalerne har jeg ikke kunne spore noget Arbeide. Paa mine Spørgsmaal har jeg stadigt modtaget det Svar, at man er færdig med det Arbeide, som under paa denne Aarstid og under Prof Bissens Sygdom kan foretages.

Spørgsmaalet om hvorlang Tid en saadan Standsning som den foreslaaede, vel skulde vare har Hr Lund [besvaret] mig ved at nævne et Par Uger, hvorved han dog bemærkede, at Arbeidsdagene i Januar næppe vilde være Daglønnen værd.

Skulde dette Forslag nogenlunde bifaldes, tillader jeg mig endvidere at giøre opmærksom paa, at Aarets nærforestaaende Udgang anviiser en passende Tid.

d. 29 Dec. 1847. Thiele


Jeg er aldeles enig med Theatermaler Lund i at Arbeidet med denne Maaneds Udgang ophører indtil videre. Naar det er skeet, vil Hr. L. indkomme med nærmere Forslag. [Dec.] [xxx]

Collin

Jeg indseer vel, at en Standsning kan være ønskelig, for at en ny Ordning kan indtræde i flere Henseender; men jeg kan ikke indsee, hvorfor Arbeidet skulde hvile i flere Uger, naar det og maa erkjendes af Rigtighed, at den fra Tid til Tid udrykkede Aabning af Museet kan iværksættes ret tidligt i Foraaret. Men overhovedet mener jeg, at Afgjørelser af saa indgribende Natur som de her omhandlede ikke bør foretages ifølge mundtlige Aftaler og skriftlige Paategninger, ved hvilke [den] tidligen intet Hensyn kan tage til et senere; og jeg maa derfor udlede et bestemt Ønske om, at en Samling maa blive berammet snarest muligt, for at de forskjellige Svar, der senest er komne paa Bane, kunne blive bragte under Forhandling og til Afgjørelse. Jeg skulde derhos ansee det ønskeligt, at Theatermaler Lund anmodedes om at ville biivaane Mødet.

H. N. Clausen

Jeg tiltræder aldeles Prof: Clausens Ønske om et Mødes Afholdelse, hvori da ogsaa Holms Stilling til Sagen kan blive afgiort.

Schouw.

Jeg stemmer ligeledes for at Arbeidet i nogen Tid standses.

Bissen.

ligeledes, i det jeg i øvrigt imødeseer Afholdelsen af et Møde.

30/12 47 M Lange

Da Hr Profess. Bissen stemmer for Arbeidets Standsning [saa] er det min Mening at den bør skee uopsættelig; hvorlænge den skal vare kan bestemmes i et Møde, som dog ikke kan holdes i Aar. 31 Decb. 1847

Collin

Jeg har kun at tilføie at jeg anseer et Møde for meget ønskeligt

Thiele

Naar et Møde holdes i disse Dage, stemmer jeg for at Arbeidet standses. Hvis Excellencen [ei] gaaer ud og ønsker at have Mødet hos sig, kan jeg møde der.

Schouw

Jeg ligeledes. H. N. Clausen.

Jeg forudsætter, at mine Herrer Colleger ikke vilde holde Møde i denne Anledning enten i Morgen (Nytaarsdag) eller Overmorgen (Søndag). Paa Mandag kan jeg ikke have den Ære at møde, formedelst en allerede bestemt Samling i Theaterdirectionen. Paa Tirsdag haaber jeg at være til Tieneste til enhver Tid. Men da det vilde være temmelig uhensigtsmæssigt, at lade Arbeidet fortsættes paa Mandag, og standse det paa Tirsdag, saa vil jeg i Dag lade det standse. Desuagtet kan det gierne fortsættes i Ugens Løb, hvis det skulde blive Resultatet af Mødet.

31 Dec 1847
Collin

Jeg haaber at kunne møde til den Tid,
som vil blive bestemt.

[Thiele?]

Jeg ligeledes

Schouw

Arkivplacering
Thorvaldsens Museums Oprettelse, 347b
Emneord
Thorvaldsens Museum, oprettelsen af
Sidst opdateret 08.06.2011 Print